Du HAR en bøn!

Hymne: Nåde i din fortælling

Gode Nyheder og Dårlige Nyheder

Din bedste investering!

Giv Gud førstepladsen

HAN LEVER

Ved årets begyndelse

Lev et formålsfyldt liv!

Udforsk det episke tempel i Jerusalem

Lev med styrke og mod!

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkGEN">
 <div class="chapter ch37" data-usfm="GEN.37">
 <div class="label">37</div><div class="s1">Josefs dr&#248;mme</div><div class="m"> 1Jakob slog sig nu ned i Kana&#700;ans land, hvor ogs&#229; hans far havde vandret omkring med sin teltlejr. 2Det f&#248;lgende er historien om, hvad der siden skete med Jakob og hans familie.</div><div class="p">Da Jakobs s&#248;n Josef var 17 &#229;r gammel, vogtede han tit sin fars f&#229;r sammen med sine halvbr&#248;dre, de s&#248;nner, hans far havde f&#229;et med Bilha og Zilpa. Josef fortalte ofte sin far, hvad hans &#230;ldre br&#248;dre foretog sig ude p&#229; marken.</div><div class="p"> 3Jakob elskede Josef h&#248;jere end sine andre s&#248;nner, fordi han havde f&#229;et ham i sin alderdom. Han for&#230;rede j&#230;vnligt Josef en fornem lang kjortel med &#230;rmer. 4Br&#248;drene kunne ikke undg&#229; at l&#230;gge m&#230;rke til, hvordan deres far fork&#230;lede Josef, og derfor hadede de ham og talte aldrig p&#230;nt til ham.</div><div class="p"> 5En nat havde Josef en m&#230;rkelig dr&#248;m, og han fortalte straks sine br&#248;dre om den.</div><div class="p"> 6&#8222;Nu skal I h&#248;re, hvad jeg har dr&#248;mt!&#8221; sagde han. &#8222;Jeg dr&#248;mte, 7at vi var ude p&#229; marken for at binde kornet i neg. Mit neg rejste sig op og blev st&#229;ende, mens jeres neg, der stod rundt om mit, b&#248;jede sig til jorden for det.&#8221;</div><div class="p"> 8&#8222;N&#229;, du tror m&#229;ske, at du skal v&#230;re herre over os?&#8221; sagde hans br&#248;dre h&#229;nligt. Og p&#229; grund af den dr&#248;m hadede de ham endnu mere.</div><div class="p"> 9Senere fik Josef endnu en dr&#248;m fra Gud, og han fortalte den til sine br&#248;dre. &#8222;H&#248;r, hvad jeg nu har dr&#248;mt!&#8221; sagde han. &#8222;Den her gang b&#248;jede solen og m&#229;nen og 11 stjerner sig for mig.&#8221; 10Den sidste dr&#248;m fortalte han ogs&#229; til sin far, men hans far sk&#230;ldte ham ud: &#8222;Hvad bilder du dig ind? Skal b&#229;de jeg og din mor og dine br&#248;dre komme og b&#248;je os til jorden for dig?&#8221; 11Josefs br&#248;dre kunne ikke skjule deres misundelse, men hans far blev ved med at spekulere over, hvad den dr&#248;m mon kunne betyde.</div><div class="s1">Josef bliver solgt som slave</div><div class="m"> 12Kort efter tog Josefs br&#248;dre af sted for at vogte deres fars f&#229;reflokke ved Sikem. 13-14Da de havde v&#230;ret borte i nogen tid, sagde Jakob til Josef: &#8222;Dine br&#248;dre er i Sikem med f&#229;rene. Tag derud og se, hvordan det g&#229;r med dem, og hvordan dyrene har det, og kom s&#229; tilbage og fort&#230;l mig det.&#8221;</div><div class="p">&#8222;Det skal jeg nok, far,&#8221; svarede Josef.</div><div class="p">S&#229; tog han af sted fra lejren i Hebrondalen og kom til Sikem. 15D&#233;r var der en mand, som lagde m&#230;rke til, at han gik omkring p&#229; sletten.</div><div class="p">&#8222;Hvem leder du efter?&#8221; spurgte manden.</div><div class="p"> 16&#8222;Mine br&#248;dre og deres f&#229;r,&#8221; svarede Josef. &#8222;Har du set noget til dem?&#8221;</div><div class="p"> 17&#8222;Ja,&#8221; sagde manden, &#8222;men de er for l&#230;ngst brudt op herfra. Jeg h&#248;rte dem sige, at de ville tage til Dotan.&#8221; S&#229; fortsatte Josef til Dotan, hvor han ganske rigtigt fandt dem.</div><div class="p"> 18Da Josefs br&#248;dre fik &#248;je p&#229; ham langt borte, snakkede de indbyrdes om, hvordan de kunne f&#229; ham sl&#229;et ihjel.</div><div class="p"> 19&#8222;Se! Der kommer den dr&#248;mmer!&#8221; var der en, der udbr&#248;d. 20&#8222;Kom, lad os sl&#229; ham ihjel,&#8221; sagde en anden. &#8222;Bagefter kan vi smide liget i en af de udt&#248;rrede br&#248;nde og sige til far, at han er blevet &#230;dt af et rovdyr. S&#229; er det i hvert fald slut med hans dr&#248;mmerier!&#8221;</div><div class="p"> 21Men Ruben &#248;nskede at redde Josefs liv, s&#229; han sagde. &#8222;Nej, I m&#229; ikke sl&#229; ham ihjel. 22Det er nok at smide ham i br&#248;nden derhenne p&#229; marken. I m&#229; ikke g&#248;re ham noget ondt.&#8221; Det var nemlig Rubens hensigt senere at tage Josef op af br&#248;nden og aflevere ham i god behold til faderen. 23Da Josef n&#229;ede hen til br&#248;drene, rev de den fine kjortel af ham 24og kastede ham i den udt&#248;rrede br&#248;nd. 25Derefter satte de sig ned i gr&#230;sset for at spise. Pludselig fik de &#248;je p&#229; en karavane af kameler et stykke borte. Det var ishmaelitter, der fragtede gummi, krydderier og urter fra Gilead til Egypten. 26-27&#8222;Se!&#8221; sagde Juda til de andre br&#248;dre. &#8222;Der kommer nogle ishmaelitter. Hvad med at s&#230;lge Josef til dem? Det er ikke s&#229; godt at sl&#229; ham ihjel, for s&#229; skal vi til at skjule drabet bagefter. Han er trods alt vores bror.&#8221; Det forslag syntes de godt om, 28s&#229; da de midjanitiske#37,28 Midjanitterne boede p&#229; Sinaihalv&#248;en og nedstammede fra Abrahams s&#248;n, Midjan, jf. 1.Mos. 25,2. De havde meget samarbejde med ishmaelitterne, som jo nedstammede fra Abrahams anden s&#248;n, Ishmael. Begge grupper havde n&#230;re forbindelser til Egypten. Enten bestod denne karavane af to grupper af mennesker, m&#229;ske med midjanitterne som k&#248;bm&#230;nd og ishmaelitterne som karavanef&#248;rere, eller ogs&#229; er der tale om en gruppe ishmaelitter, der havde bosat sig i Midjan. handelsm&#230;nd kom forbi, trak br&#248;drene Josef op af br&#248;nden og solgte ham for 20 s&#248;lvstykker, hvorefter ishmaelitterne tog ham med til Egypten.</div><div class="p"> 29Ruben havde ikke v&#230;ret til stede, dengang br&#248;drene solgte Josef, s&#229; da han kom hen til br&#248;nden, var Josef forsvundet. Da blev Ruben s&#229; fortvivlet, at han rev sit t&#248;j i stykker. Han l&#248;b tilbage til br&#248;drene 30og r&#229;bte: &#8222;Drengen er v&#230;k! Hvad i alverden skal jeg nu stille op?&#8221;</div><div class="p"> 31S&#229; slagtede br&#248;drene en ged, kom noget af gedens blod p&#229; Josefs kjortel 32og bragte den smukke kjortel til deres far for at lade ham identificere den. &#8222;Vi fandt den p&#229; marken,&#8221; forklarede de. &#8222;Er det ikke Josefs kjortel?&#8221;</div><div class="p"> 33Jakob genkendte den &#248;jeblikkelig og hulkede: &#8222;Jo, det er min s&#248;ns kjortel! Der er ingen tvivl: Han er blevet fl&#229;et ihjel og &#230;dt af et vildt dyr!&#8221; 34Straks rev Jakob af sorg sit t&#248;j i stykker og kl&#230;dte sig i s&#230;kkel&#230;rred, og s&#229;ledes s&#248;rgede han over sin s&#248;n i mange dage. 35Alle hans s&#248;nner og d&#248;tre gjorde, hvad de kunne for at tr&#248;ste ham, men det var ingen nytte til. &#8222;Lad mig d&#248; af sorg og komme ned i d&#248;dsriget til min s&#248;n!&#8221; udbr&#248;d han og brast i gr&#229;d.</div><div class="p"> 36I mellemtiden var de midjanitiske k&#248;bm&#230;nd kommet til Egypten, hvor de solgte Josef til Potifar, som var en h&#248;jtst&#229;ende embedsmand ved kong Faraos hof og &#248;verstbefalende for livvagten.</div>
 </div>
 </div>
</div>

Bibelen på hverdagsdansk™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 Biblica, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.   The Bible in Everyday Danish™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 by Biblica, Inc. All rights reserved worldwide.   „Biblica”, „International Bible Society” og Biblica logoet er varemærker, som er registreret af Biblica, Inc, i USAs Patent and Trademark Office. Brugt med tilladelse.

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkGEN">
 <div class="chapter ch38" data-usfm="GEN.38">
 <div class="label">38</div><div class="s1">Juda og Tamar</div><div class="m"> 1Omkring den tid rejste Juda hjemmefra og flyttede til Adullam, hvor han boede hos en mand ved navn Hira. 2Der m&#248;dte han en kana&#700;an&#230;isk pige &#8211; en datter af Shua &#8211; og giftede sig med hende. 3Snart blev hun gravid og f&#248;dte en s&#248;n, som hun kaldte Er. 4Senere blev hun igen gravid og f&#248;dte en s&#248;n, som hun kaldte Onan. 5Derefter f&#248;dte hun endnu en s&#248;n, som hun kaldte Shela. P&#229; det tidspunkt boede de i Kezib.</div><div class="p"> 6Da Er var blevet voksen, fandt Juda en kone til ham. Hun hed Tamar. 7Men Er var en ond mand, og derfor lod Herren ham d&#248;. 8Da sagde Juda til Ers bror Onan: &#8222;Gift dig med Tamar, og opfyld din forpligtelse til din afd&#248;de bror, s&#229; han kan f&#229; en arving.&#8221;</div><div class="p"> 9Men Onan vidste, at hans f&#248;rste barn med Tamar ikke ville blive regnet for hans eget. S&#229; hver gang han gik i seng med hende, s&#248;rgede han for at spilde sin s&#230;d p&#229; jorden. P&#229; den m&#229;de n&#230;gtede han at skaffe sin afd&#248;de bror en arving. 10Det blev Herren vred over, og derfor lod han ogs&#229; Onan d&#248;.</div><div class="p"> 11Da sagde Juda til sin svigerdatter Tamar: &#8222;Rejs hjem til dine for&#230;ldre og lev som enke, indtil min s&#248;n Shela bliver gammel nok til at gifte sig med dig.&#8221; Juda var nemlig bange for, at hans yngste s&#248;n ogs&#229; skulle d&#248; ligesom de to andre, hvis han blev gift med hende. S&#229; rejste Tamar hjem til sine for&#230;ldre.</div><div class="p"> 12Nogen tid efter d&#248;de Judas kone. Da s&#248;rgetiden var overst&#229;et, tog Juda og hans ven, adullamitten Hira, af sted til Timna for at overv&#229;ge f&#229;reklipningen. 13Da Tamar h&#248;rte, at hendes svigerfar var p&#229; vej til f&#229;reklipningen i Timna, 14lagde hun sit enket&#248;j til side, hyllede sig i et sl&#248;r, s&#229; det skjulte hendes ansigt og satte sig uden for porten ind til byen Enajim ved vejen, der f&#248;rte til Timna. Hun var nemlig godt klar over, at hun aldrig ville blive gift med Shela, som i mellemtiden var blevet voksen.</div><div class="p"> 15Da Juda kom forbi og fik &#248;je p&#229; hende, troede han, at hun var prostitueret, fordi hendes sl&#248;r d&#230;kkede hele ansigtet. 16Han gik hen til hende og spurgte, om han m&#229;tte ligge med hende, uden at vide, at hun var hans svigerdatter.</div><div class="p">&#8222;Hvor meget vil du give mig for det?&#8221; spurgte hun.</div><div class="p"> 17&#8222;Jeg kan sende dig et gedekid,&#8221; svarede han.</div><div class="p">&#8222;Hvad giver du mig i pant, s&#229; jeg kan v&#230;re sikker p&#229;, at du sender det?&#8221; spurgte hun.</div><div class="p"> 18&#8222;Hvad vil du have?&#8221; spurgte han tilbage.</div><div class="p">&#8222;Giv mig dit segl og snoren, som det h&#230;nger i, og s&#229; den vandrestav, du har i h&#229;nden,&#8221; svarede hun. S&#229; gav han hende tingene, og hun l&#229; med ham og blev gravid. 19Bagefter gik hun hjem, tog sl&#248;ret af og skiftede til sit enket&#248;j.</div><div class="p"> 20Juda bad nu sin ven, adullamitten Hira, om at bringe gedekiddet til hende og samtidig hente de ting tilbage, som han havde givet i pant, men Hira kunne ikke finde hende. 21Til sidst spurgte han nogle m&#230;nd i byen: &#8222;Hvor bor den prostituerede, som sad ved vejen uden for byen?&#8221;</div><div class="p">&#8222;Der har aldrig v&#230;ret en prostitueret p&#229; det sted,&#8221; svarede de. 22S&#229; vendte Hira tilbage til Juda og fortalte, at han ikke kunne finde pigen, og at m&#230;ndene havde sagt, der ikke var nogen prostitueret der.</div><div class="p"> 23&#8222;S&#229; lad hende beholde sit pant,&#8221; sagde Juda. &#8222;Vi gjorde i hvert fald, hvad vi kunne. Hvis vi g&#229;r tilbage igen, bliver vi da helt til grin.&#8221;</div><div class="p"> 24Omkring tre m&#229;neder senere fik Juda at vide, at hans svigerdatter Tamar var blevet gravid som f&#248;lge af prostitution.</div><div class="p">&#8222;Tag hende uden for byen og br&#230;nd hende!&#8221; sagde Juda.</div><div class="p"> 25Men da de f&#248;rte hende ud til b&#229;let, sendte hun f&#248;lgende besked til sin svigerfar: &#8222;Det er ejeren af dette segl, denne snor og denne vandrestav, der har gjort mig gravid. Se godt efter! Genkender du pantet?&#8221;</div><div class="p"> 26Juda m&#229;tte indr&#248;mme, at tingene tilh&#248;rte ham. Da tilstod han: &#8222;Hun har retten p&#229; sin side, for jeg opfyldte ikke mit l&#248;fte og gav hende ikke til min s&#248;n Shela.&#8221; Men han l&#229; aldrig med hende igen.</div><div class="p"> 27Da tidspunktet kom, hvor hun skulle f&#248;de, viste det sig, at det var tvillinger. 28Under presseveerne kom der en h&#229;nd frem, og jordemoderen bandt en r&#248;d snor om h&#229;nden for at markere, hvem der var kommet f&#248;rst. 29Men barnet trak h&#229;nden tilbage, og det var den anden, som blev f&#248;dt f&#248;rst. &#8222;Som han dog bryder igennem,&#8221; udbr&#248;d jordemoderen, og derfor gav man ham navnet Peretz.#38,29 Det betyder: &#8222;gennembrud&#8221;. 30Bagefter blev drengen med den r&#248;de snor om h&#229;ndleddet f&#248;dt. Han kom til at hedde Zerach.</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkGEN">
 <div class="chapter ch39" data-usfm="GEN.39">
 <div class="label">39</div><div class="s1">Josef hos Potifar</div><div class="m"> 1Efter at Josef var bragt til Egypten af ishmaelitterne, blev han som n&#230;vnt k&#248;bt af Potifar, der var chef for egypterkongens livvagt. 2Herren velsignede Josef og hans arbejde i hans egyptiske herres hus. Alting lykkedes for ham. 3Selv Potifar inds&#229;, at Josef var under Herrens s&#230;rlige velsignelse, da alting &#229;benbart lykkedes for ham. 4Derfor valgte Potifar hurtigt Josef som sin personlige tjener, lod ham bestyre hele sin ejendom og gav ham ansvaret for alle sine forretningsforetagender. 5Straks begyndte Herren for Josefs skyld at velsigne Potifar og alt, hvad han ejede, b&#229;de hans landbrug og hans husholdning. 6Til sidst overlod Potifar hele ansvaret for sin ejendom til Josef og bekymrede sig ikke om noget som helst &#8211; udover den mad, han spiste.</div><div class="p">Josef var velbygget og s&#229; godt ud, 7og det varede ikke l&#230;nge, f&#248;r hans herres kone sendte ham lange blikke. En dag sagde hun: &#8222;Kom og g&#229; i seng med mig!&#8221; 8Men Josef afviste hendes tiln&#230;rmelser. &#8222;Min herre har fuld tillid til mig og har givet mig ansvar for alt, hvad han ejer, 9og samme autoritet, som han selv har,&#8221; sagde han til hende. &#8222;Jeg har adgang til alt, hvad han har &#8211; bortset fra dig, for du er hans kone. Hvordan skulle jeg da kunne g&#248;re noget s&#229; usselt? Det ville v&#230;re en stor synd mod Gud!&#8221;</div><div class="p"> 10Dag efter dag blev hun ved med at friste ham, men han n&#230;gtede at g&#229; i seng med hende og i det hele taget at have noget med hende at g&#248;re. 11Men en dag, da han som s&#230;dvanlig kom ind i huset for at arbejde, og der ingen andre tjenestefolk var i n&#230;rheden, 12greb hun fat i hans kappe. &#8222;Kom i seng med mig!&#8221; beordrede hun. Men Josef rev sig l&#248;s og flygtede ud af huset, og hun stod tilbage med hans kappe i h&#229;nden. 13Da hun s&#229;, at hun havde hans kappe, fik hun en id&#233;: 14-15Hun begyndte at skrige! Og tjenestefolkene kom straks l&#248;bende for at se, hvad der var p&#229; f&#230;rde. &#8222;Har min mand bragt den elendige hebr&#230;er hertil for at van&#230;re mig?&#8221; hulkede hun. &#8222;Han fors&#248;gte at voldtage mig &#8211; men da jeg begyndte at skrige, flygtede han. Se, her er hans kappe!&#8221;</div><div class="p"> 16Hun beholdt kappen, og da hendes mand om aftenen kom hjem, 17fortalte hun ham samme historie. &#8222;Den hebr&#230;iske slave, som du har bragt hertil, tr&#230;ngte ind til mig og fors&#248;gte at voldtage mig! 18Men jeg skreg, og han flygtede s&#229; hurtigt, at han ikke n&#229;ede at f&#229; sin kappe med.&#8221;</div><div class="s1">Josef kommer i f&#230;ngsel</div><div class="m"> 19Da Potifar h&#248;rte, hvad hun fortalte, blev han rasende. 20Han arresterede Josef og kastede ham i det f&#230;ngsel, hvor kongens fanger sad. 21Men ogs&#229; der var Herren med Josef, s&#229; han hurtigt blev ven med f&#230;ngselsinspekt&#248;ren. 22Inden l&#230;nge fik han ansvaret for de andre fanger og for alle aktiviteterne i f&#230;ngslet. 23F&#230;ngselsinspekt&#248;ren havde ikke l&#230;ngere noget at bekymre sig om, for Josef tog sig af det hele. Herren var med Josef, og alting lykkedes for ham.</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkGEN">
 <div class="chapter ch40" data-usfm="GEN.40">
 <div class="label">40</div><div class="s1">Josef tyder dr&#248;mme i f&#230;ngslet</div><div class="m"> 1Nogen tid senere skete det, at kongens hofbager og hans mundsk&#230;nk forsyndede sig imod ham. 2Kongen blev s&#229; vred, 3at han satte dem i f&#230;ngsel, det samme f&#230;ngsel, hvor Josef var. 4De sad inde i nogen tid, og f&#230;ngselsinspekt&#248;ren satte Josef til at have opsyn med dem.</div><div class="p"> 5En nat havde b&#229;de hofbageren og mundsk&#230;nken en dr&#248;m, og hver dr&#248;m havde sin egen betydning. 6N&#230;ste morgen, da Josef kom ind til dem, bem&#230;rkede han, at de to m&#230;nd virkede mere mismodige end normalt.</div><div class="p"> 7&#8222;Hvorfor er I s&#229; triste i dag?&#8221; spurgte han.</div><div class="p"> 8&#8222;Vi havde nogle underlige dr&#248;mme i nat,&#8221; forklarede de, &#8222;men der er ingen, som kan tyde dem for os.&#8221;</div><div class="p">&#8222;Dr&#248;mmetydning er Guds sag!&#8221; sagde Josef. &#8222;Fort&#230;l mig, hvad I dr&#248;mte.&#8221;</div><div class="p"> 9F&#248;rst fortalte mundsk&#230;nken sin dr&#248;m: &#8222;I dr&#248;mmen s&#229; jeg en vinstok. 10Den havde tre grene, som begyndte at skyde knopper, og senere fik den blomster. Snart var der ogs&#229; klaser af modne druer p&#229; den. 11Jeg stod med Faraos vinb&#230;ger i h&#229;nden, s&#229; jeg tog drueklaserne og pressede saften ud i b&#230;geret, og rakte det til Farao.&#8221;</div><div class="p"> 12&#8222;Jeg ved godt, hvad den dr&#248;m betyder,&#8221; sagde Josef. &#8222;De tre grene betyder tre dage. 13Inden tre dage vil Farao f&#248;re dig ud af f&#230;ngslet og give dig dit gamle job tilbage, s&#229; du igen r&#230;kker ham b&#230;geret som f&#248;r, da du var hans mundsk&#230;nk. 14N&#229;r det s&#229; g&#229;r dig godt igen, vil jeg bede dig om at huske mig og l&#230;gge et godt ord ind for mig hos Farao, s&#229; jeg kan komme ud herfra. 15Jeg har ikke gjort noget forkert. Jeg blev kidnappet fra hebr&#230;ernes land, og her i Egypten har jeg heller ikke gjort noget, man kunne s&#230;tte mig i f&#230;ngsel for.&#8221;</div><div class="p"> 16Da hofbageren h&#248;rte den positive tydning af den f&#248;rste dr&#248;m, fortalte han ogs&#229; sin dr&#248;m til Josef. &#8222;I dr&#248;mmen bar jeg tre kurve med br&#248;d p&#229; hovedet,&#8221; sagde han. 17&#8222;I den &#248;verste kurv var der alle mulige slags bagv&#230;rk til Faraos bord, men fuglene kom og spiste det hele!&#8221;</div><div class="p"> 18&#8222;Nu skal jeg sige dig, hvad den dr&#248;m betyder,&#8221; sagde Josef. &#8222;De tre kurve betyder tre dage. 19Inden tre dage vil Farao f&#248;re dig ud af f&#230;ngslet &#8211; men s&#229; vil han hugge hovedet af dig og h&#230;nge dig op p&#229; en p&#230;l, s&#229; fuglene kan komme og &#230;de din krop.&#8221;</div><div class="p"> 20To#40,20 P&#229; hebraisk: &#8222;den tredje dag&#8221;, hvilket svarer til &#8222;to dage efter&#8221; p&#229; dansk. dage efter var det Faraos f&#248;dselsdag, og han holdt en fest for sine hoffolk. Da lod han sin mundsk&#230;nk og sin hofbager komme ud fra f&#230;ngslet. 21Mundsk&#230;nken fik sit tidligere embede tilbage, s&#229; han igen rakte Farao b&#230;geret. 22Men bageren lod han henrette, som Josef havde forudsagt. 23Mundsk&#230;nken glemte imidlertid alt om Josef i f&#230;ngslet.</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkGEN">
 <div class="chapter ch41" data-usfm="GEN.41">
 <div class="label">41</div><div class="s1">Josef tyder Faraos dr&#248;mme</div><div class="m"> 1To &#229;r senere dr&#248;mte Farao en nat, at han stod p&#229; Nilens bred. 2Pludselig kom der syv smukke og fede k&#248;er op af floden og gav sig til at gr&#230;sse p&#229; flodbredden. 3Derefter kom der endnu syv k&#248;er op af floden, men de var grimme og magre. De stillede sig ved siden af de syv f&#248;rste k&#248;er p&#229; flodbredden, 4og de syv grimme og magre k&#248;er &#229;d de syv smukke og fede k&#248;er. I samme &#248;jeblik v&#229;gnede Farao.</div><div class="p"> 5Lidt efter faldt han igen i s&#248;vn og havde en anden dr&#248;m. Denne gang s&#229; han syv fulde og modne aks vokse frem p&#229; et og samme str&#229;. 6Pludselig voksede der syv aks mere frem p&#229; str&#229;et, men de var tynde og helt indt&#248;rrede af &#248;stenvinden. 7De visne aks opslugte de fulde aks. Da v&#229;gnede Farao og blev klar over, at han havde dr&#248;mt noget betydningsfuldt.</div><div class="p"> 8Dr&#248;mmene bekymrede ham, s&#229; om morgenen sendte han bud efter alle Egyptens vise m&#230;nd og dr&#248;mmetydere og fortalte dem, hvad han havde dr&#248;mt. Men ingen af dem kunne tyde dr&#248;mmene for ham. 9Da tog mundsk&#230;nken ordet: &#8222;Jeg er kommet i tanker om noget, der skete for l&#230;nge siden,&#8221; sagde han til Farao. 10&#8222;Dengang du var vred p&#229; hofbageren og mig og kastede os i f&#230;ngsel, 11da skete det en nat, at b&#229;de bageren og jeg havde en dr&#248;m, og begge dr&#248;mme havde en betydning. 12I f&#230;ngslet var der en ung hebr&#230;isk slave, som arbejdede for livvagtens &#248;verstbefalende. Ham fortalte vi vores dr&#248;mme, og han tydede dem for os. 13Og det gik n&#248;jagtig, som han sagde: Jeg fik mit gamle job tilbage, og hofbageren blev henrettet.&#8221;</div><div class="p"> 14Farao sendte straks bud efter Josef. Han blev hurtigt taget ud af f&#230;ngslet, blev barberet og fik p&#230;nt t&#248;j p&#229;. S&#229; blev han f&#248;rt frem for Farao. 15&#8222;I nat havde jeg en dr&#248;m,&#8221; begyndte Farao. &#8222;Ingen af de her m&#230;nd kan tyde den, men jeg har h&#248;rt, at du kun beh&#248;ver at h&#248;re en dr&#248;m, s&#229; kan du tyde den.&#8221;</div><div class="p"> 16&#8222;Jeg kan ikke tyde dr&#248;mme,&#8221; svarede Josef, &#8222;men Gud vil &#229;benbare for Farao, hvad dr&#248;mmen betyder.&#8221;</div><div class="p"> 17S&#229; fortalte Farao ham sin dr&#248;m. &#8222;Jeg stod ved Nilens bred,&#8221; sagde han. 18&#8222;Pludselig s&#229; jeg syv fede og velplejede k&#248;er stige op af floden, og de begyndte straks at gr&#230;sse p&#229; bredden. 19Bagefter steg der syv magre og fors&#248;mte k&#248;er op af floden, de var s&#229; radmagre, at jeg aldrig har set noget lignende i hele Egypten. 20Og de magre og grimme k&#248;er &#229;d de syv fede k&#248;er, 21men da de havde &#230;dt dem, var de stadig lige magre. S&#229; v&#229;gnede jeg.&#8221;</div><div class="p"> 22&#8222;Lidt senere havde jeg endnu en dr&#248;m,&#8221; fortsatte Farao. &#8222;Denne gang s&#229; jeg syv fulde og modne aks p&#229; et og samme str&#229;. 23Men lidt efter sk&#248;d der syv tynde og visne aks frem p&#229; str&#229;et, helt udt&#248;rrede af &#248;stenvinden. 24Og de visne aks opslugte de fulde aks. Jeg har fortalt de to dr&#248;mme til dr&#248;mmetyderne, men ingen af dem kunne tyde dem for mig.&#8221;</div><div class="p"> 25&#8222;Begge dr&#248;mme betyder det samme,&#8221; sagde Josef. &#8222;Gennem dem har Gud ladet Farao vide, hvad der vil ske i den n&#230;rmeste fremtid. 26De syv fede k&#248;er og de syv fulde aks svarer til hinanden. De betyder syv gode &#229;r. 27De syv magre k&#248;er og de syv visne aks svarer ligeledes til hinanden. De betyder syv &#229;r med hungersn&#248;d. 28Som jeg sagde f&#248;r, har Gud med disse dr&#248;mme afsl&#248;ret for Farao, hvad han vil g&#248;re i den n&#230;rmeste fremtid: 29I de n&#230;ste syv &#229;r vil hele Egypten opleve stor overflod, 30men bagefter kommer der en syv&#229;rig periode med hungersn&#248;d, og man vil glemme, at der var overflod i Egypten. Hungersn&#248;den vil h&#230;rge hele jorden. 31Man vil glemme overfloden, fordi hungersn&#248;den bliver s&#229; h&#229;rd. 32At Farao dr&#248;mte to gange, betyder, at Guds beslutning st&#229;r fast og at det, han har vist Farao, snart vil ske. 33Derfor vil jeg foresl&#229;, at Farao finder en klog og dygtig mand og lader ham administrere et landsomfattende projekt. 34Udn&#230;vn derefter embedsm&#230;nd i alle distrikter med ansvar for at indsamle en femtedel af alt h&#248;studbyttet i de syv gode &#229;r. 35Lad dem indsamle h&#248;studbyttet og oplagre det i de afl&#229;ste kongelige kornmagasiner i byerne. 36P&#229; den m&#229;de vil der v&#230;re nok at spise, n&#229;r de syv &#229;rs hungersn&#248;d kommer over Egypten, og en sultkatastrofe kan afv&#230;rges.&#8221;</div><div class="s1">Josef bliver guvern&#248;r i Egypten</div><div class="m"> 37Farao og hans embedsm&#230;nd syntes godt om Josefs forslag, 38og Farao udbr&#248;d: &#8222;Hvem er vel bedre egnet til opgaven end Josef? Han er jo fyldt med Guds &#197;nd!&#8221; 39S&#229; vendte Farao sig mod Josef og sagde: &#8222;Siden Gud har &#229;benbaret dr&#248;mmenes betydning for dig, m&#229; du v&#230;re den klogeste mand i landet. 40Derfor giver jeg dig ansvar for mit palads og udn&#230;vner dig til at lede det store projekt. Dit ord skal v&#230;re lov i Egypten. Kun jeg selv skal st&#229; over dig. 41Jeg g&#248;r dig hermed til guvern&#248;r og &#248;verste leder for hele Egypten.&#8221; 42S&#229; tog Farao sin signetring af og satte den p&#229; Josefs finger som et tegn p&#229; hans autoritet. Han gav ham ogs&#229; smukke kl&#230;der og h&#230;ngte den kongelige guldk&#230;de om hans hals. 43Farao gav ham tilmed sin n&#230;stbedste vogn at k&#248;re i. Hvor som helst Josef kom frem, blev der r&#229;bt: &#8222;Giv plads!&#8221;#41,43 Der bruges et egyptisk ord, hvis mening ikke kendes med sikkerhed. Det betyder muligvis: &#8222;b&#248;j jer&#8221;, &#8222;giv plads&#8221; eller &#8222;v&#230;r velsignet&#8221;. I alle tilf&#230;lde angiver det Josefs h&#248;je position.</div><div class="p">S&#229;ledes gjorde Farao Josef til &#248;verste leder i Egypten, 44og han sagde til ham: &#8222;Jeg, Farao, konge af Egypten, sv&#230;rger herved, at ingen i hele Egypten m&#229; foretage sig noget som helst uden din tilladelse.&#8221; 45Farao gav ham ogs&#229; et egyptisk navn: Safenat-Panea, og han gav ham Asenat til kone. Hun var en datter af Potifera, der var pr&#230;st for solguden Ra i Heliopolis. Josef fik s&#229;ledes ansvar for hele Egypten. 46Han var 30 &#229;r gammel, da han kom i kong Faraos tjeneste, og han rejste omkring i hele Egypten for at inspicere landet.</div><div class="p"> 47De f&#248;lgende syv &#229;r var der ganske rigtigt rekordh&#248;st over alt i Egypten. 48I l&#248;bet af de syv &#229;r tog Josef en del af alt, hvad der blev h&#248;stet i Egypten, og oplagrede det i de kongelige kornmagasiner i byerne. 49Som &#229;rene gik, fyldtes kornmagasinerne til overflod. Der var s&#229; meget korn, som der er sand p&#229; stranden, s&#229; til sidst opgav man helt at holde regnskab med, hvor meget der var.</div><div class="p"> 50I den periode &#8211; alts&#229; inden hungersn&#248;den kom &#8211; fik Josef og Asenat, pr&#230;sten Potiferas datter, to s&#248;nner. 51Josef kaldte sin &#230;ldste s&#248;n Manasse,#41,51 P&#229; hebraisk ordspil med &#8222;at f&#229; til at glemme&#8221;. for han sagde: &#8222;Gud har ladet mig glemme min familie og al min ulykke.&#8221; 52Sin anden s&#248;n kaldte han Efraim,#41,52 P&#229; hebraisk ordspil med &#8222;g&#248;re rig&#8221;. for han sagde: &#8222;Gud har gjort mig rig her i det land, hvor jeg har lidt s&#229; meget.&#8221;</div><div class="p"> 53S&#229; endte de syv overflods&#229;r, 54og hungersn&#248;dens syv &#229;r begyndte, n&#248;jagtig som Josef havde forudsagt. Hungersn&#248;den ramte alle lande, men i Egypten var der masser af korn i reservelagrene. 55Da nu egypterne begyndte at sulte, bad de Farao om mad. Men Farao sagde: &#8222;Henvend jer til Josef, og g&#248;r som han siger.&#8221;</div><div class="p"> 56S&#229; da hungersn&#248;den blev rigtig alvorlig, &#229;bnede Josef for kornmagasinerne og solgte korn til egypterne. 57Ogs&#229; folk fra de omliggende lande kom til Egypten for at k&#248;be korn af Josef, for der var streng hungersn&#248;d i hele verden.</div>
 </div>
 </div>
</div>

Bibelen på hverdagsdansk

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkJHN">
 <div class="chapter ch20" data-usfm="JHN.20">
 <div class="label">20</div><div class="s1">Jesus genopst&#229;r (Matt. 28,1&#8209;10; Mark. 16,1&#8209;11; Luk. 24,1&#8209;12)</div><div class="m"> 1Tidligt s&#248;ndag morgen, mens det endnu var m&#248;rkt, gik Maria Magdalene ud til graven, og hun opdagede, at stenen var fjernet fra indgangen. 2Derfor skyndte hun sig tilbage til Simon Peter og den anden discipel, som Jesus holdt s&#230;rlig meget af, og sagde til dem: &#8222;Der er nogle, der har taget Herren v&#230;k fra graven, og vi ved ikke, hvor de har gjort af ham.&#8221;</div><div class="p"> 3-4De to disciple l&#248;b straks ud til graven. I begyndelsen l&#248;b de side om side, men den anden discipel l&#248;b hurtigere end Peter og n&#229;ede f&#248;rst frem. 5Da han b&#248;jede sig og kiggede ind i graven, s&#229; han, at ligkl&#230;derne l&#229; der. Men han gik ikke ind i graven. 6S&#229; n&#229;ede Peter frem, og han gik derind. Han s&#229; ogs&#229; ligkl&#230;derne og lagde m&#230;rke til, 7at det kl&#230;de, som Jesus havde haft over sit hoved, ikke var anbragt ved siden af ligkl&#230;derne, men l&#229; foldet sammen p&#229; et sted for sig selv. 8S&#229; gik den discipel, som var kommet f&#248;rst til graven, ogs&#229; derind &#8211; og da han s&#229; det hele, forstod han pludselig, hvad Jesus havde sagt om, hvad der ville ske med ham, og han blev overbevist.#20,8 Jf. 2,22. 9For indtil da havde de ikke forst&#229;et, hvad det bet&#248;d, n&#229;r Skriften siger, at han skulle genopst&#229; fra de d&#248;de. 10Derefter gik de hjem igen.</div><div class="p"> 11I mellemtiden var Maria vendt tilbage til graven. Gr&#230;dende b&#248;jede hun sig ned og kiggede ind i gravkammeret, 12og der fik hun &#248;je p&#229; to engle kl&#230;dt i hvidt. Den ene sad, hvor Jesu hoved havde v&#230;ret, og den anden der, hvor f&#248;dderne havde v&#230;ret.</div><div class="p"> 13&#8222;Hvorfor gr&#230;der du?&#8221; spurgte de. &#8222;Fordi der er nogle, der har taget min Herre bort,&#8221; svarede hun, &#8222;og jeg ved ikke, hvor de har lagt ham.&#8221; 14Da hun havde sagt det, vendte hun sig og s&#229; Jesus st&#229; der. Men hun genkendte ham ikke.</div><div class="p"> 15&#8222;Hvorfor gr&#230;der du?&#8221; spurgte Jesus hende. &#8222;Hvem leder du efter?&#8221; Hun regnede med, at det var gartneren, og sagde derfor: &#8222;Hvis det er dig, der har taget ham bort, s&#229; sig mig, hvor du har lagt ham, s&#229; jeg kan g&#229; hen og hente ham.&#8221;</div><div class="p"> 16&#8222;Maria!&#8221; sagde Jesus. Hun kiggede p&#229; ham og udbr&#248;d p&#229; hebraisk: &#8222;Rabbuni!&#8221; (det betyder &#8222;Mester&#8221;).</div><div class="p"> 17&#8222;Du skal ikke r&#248;re ved mig,&#8221; sagde han, &#8222;jeg er endnu ikke steget op til min Far. Men g&#229; hen til disciplene og sig til dem: &#8218;Jeg stiger op til min Far og jeres Far, til min Gud og jeres Gud.&#8217;&#8198;&#8221;</div><div class="p"> 18Maria l&#248;b straks hen til disciplene og sagde: &#8222;Jeg har set Herren!&#8221; Og hun fortalte dem, hvad han havde sagt.</div><div class="s1">Jesus viser sig f&#248;rste gang for disciplene</div><div class="m"> 19Samme aften var disciplene forsamlede inden d&#248;re, og de havde l&#229;st d&#248;rene af frygt for de j&#248;diske ledere. Pludselig stod Jesus midt iblandt dem. &#8222;Fred v&#230;re med jer!&#8221; sagde han. 20S&#229; viste han dem sine h&#230;nder og sin side. Disciplene blev glade, da de s&#229;, at det var Herren.</div><div class="p"> 21Jesus sagde igen til dem: &#8222;Fred v&#230;re med jer! Ligesom Faderen sendte mig, s&#229;dan sender jeg jer.&#8221; 22Derefter &#229;ndede han p&#229; dem og fortsatte: &#8222;Modtag Hellig&#229;ndens kraft! 23Hvis I tilgiver mennesker deres synder, er de tilgivet, men hvis I n&#230;gter at tilgive dem, s&#229; bliver de ikke tilgivet.&#8221;</div><div class="s1">Jesus viser sig for Thomas og de &#248;vrige disciple (Mark. 16,14; Luk. 24,36&#8209;49)</div><div class="m"> 24En af de Tolv ved navn Thomas, ogs&#229; kaldet &#8222;Tvillingen&#8221;, var ikke til stede, da Jesus viste sig for dem. 25De andre disciple fortalte ham bagefter: &#8222;Vi har set Herren!&#8221; Men han svarede: &#8222;Det tror jeg ikke p&#229;! Kun hvis jeg med mine egne &#248;jne f&#229;r naglem&#230;rkerne i hans h&#230;nder at se og m&#230;rker efter med fingeren, og hvis jeg l&#230;gger h&#229;nden p&#229; hans side, vil jeg tro p&#229; det!&#8221;</div><div class="p"> 26Den f&#248;lgende s&#248;ndag#20,26 Teksten siger egentlig: &#8222;otte dage efter&#8221;. Men da j&#248;derne talte dagene inklusivt, svarer det til &#8222;syv dage senere&#8221; p&#229; dansk. var disciplene samlet igen, og nu var Thomas sammen med de andre. D&#248;rene var l&#229;st, men pludselig stod Jesus midt iblandt dem og sagde: &#8222;Fred v&#230;re med jer!&#8221;</div><div class="p"> 27S&#229; vendte han sig til Thomas: &#8222;Kom her med din finger,&#8221; sagde han. &#8222;Se, her er mine h&#230;nder. Kom med din h&#229;nd og f&#248;l p&#229; min side. Tro i stedet for at tvivle!&#8221; 28&#8222;Min Herre og min Gud!&#8221; udbr&#248;d Thomas. 29&#8222;Nu tror du, fordi du har set mig,&#8221; sagde Jesus. &#8222;Velsignede er de, som ikke har set og alligevel tror.&#8221;</div><div class="s1">Afslutningsord</div><div class="m"> 30Jesus gjorde mange flere mirakler for &#248;jnene af sine disciple end dem, der er nedskrevet i bogen her. 31Men jeg har skrevet dette, for at I skal tro p&#229;, at Jesus er Messias, Guds S&#248;n, og gennem jeres tro f&#229; del i det evige liv.</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkJHN">
 <div class="chapter ch21" data-usfm="JHN.21">
 <div class="label">21</div><div class="s1">Peters anden mirakul&#248;se fiskefangst</div><div class="m"> 1-2Senere viste Jesus sig igen for nogle af disciplene. Det gik s&#229;dan til: Simon Peter, Thomas, Natanael fra Kana i Galil&#230;a, Jakob og Johannes samt to andre disciple var samlet ved Galil&#230;as&#248;en.</div><div class="p"> 3Simon Peter sagde da: &#8222;Jeg tror, jeg tager ud og fisker.&#8221; &#8222;S&#229; tager vi med,&#8221; sagde de andre.</div><div class="p">De gik om bord i b&#229;den og sejlede ud, men de fangede ikke noget hele den nat. 4Da det begyndte at blive lyst, fik de &#248;je p&#229; en mand inde p&#229; bredden. Det var Jesus, men de genkendte ham ikke.</div><div class="p"> 5Han r&#229;bte ud til dem: &#8222;Har I fanget noget, venner?&#8221; &#8222;Nej!&#8221; r&#229;bte de tilbage. 6&#8222;Kast nettet ud p&#229; h&#248;jre side af b&#229;den!&#8221; r&#229;bte han til dem. &#8222;S&#229; skal I nok fange noget.&#8221;</div><div class="p">Det gjorde de s&#229; &#8211; og de kunne umuligt hale nettet ind p&#229; grund af alle de fisk, der var i det. 7-8Den discipel, som Jesus holdt s&#230;rlig meget af, vendte sig til Peter. &#8222;Det er Herren,&#8221; sagde han. Simon Peter havde taget sin yderkjortel af for bedre at kunne arbejde, og den bandt han nu om livet.#21,7&#8209;8 Det gr&#230;ske ord, der er brugt her, overs&#230;ttes gerne med &#8222;binde op om sig&#8221;, og det henviser til, at man hiver op i den lange inderkjortel og bruger et b&#230;lte eller lignende til at binde om livet for p&#229; den m&#229;de at f&#229; benene frigjort. Det m&#229; formodes, at Peter vadede ind mod land, mens han holdt godt &#248;je med nettet med de mange fisk, der var bundet fast p&#229; siden af b&#229;den. De var ikke ret langt fra land, og han kunne &#229;benbart bunde her, hvor floden mundede ud i s&#248;en. S&#229; hoppede han ud i vandet &#8211; mens de andre blev i b&#229;den &#8211; for de var kun ca. 100 meter fra land. Nettet med de mange fisk trak de efter sig i vandet, mens de roede ind mod land.</div><div class="p"> 9Da b&#229;den var n&#229;et ind til bredden, sprang de seks disciple i land, og de s&#229;, at der var t&#230;ndt en tr&#230;kulsild, hvor nogle fisk var ved at blive stegt, og der l&#229; ogs&#229; nogle br&#248;d. 10Jesus sagde: &#8222;Kom nu med nogle af de fisk, I har fanget.&#8221; 11S&#229; vadede Simon Peter i land og trak nettet fuldt af fisk efter sig. Der var 153 store fisk, og nettet var ikke engang g&#229;et i stykker. 12&#8222;Kom nu og f&#229; noget at spise,&#8221; sagde Jesus. Ingen turde sp&#248;rge, hvem han var, men de vidste alle, at det m&#229;tte v&#230;re Herren. 13Jesus gik nu rundt og delte br&#248;d og fisk ud til dem. 14Det var tredje gang, han viste sig for disciplene, efter at han var opst&#229;et fra de d&#248;de.</div><div class="s1">Peter siger igen ja til at f&#248;lge Jesus</div><div class="m"> 15Efter at de havde spist, trak Jesus Simon Peter til side og sagde til ham: &#8222;Simon, Johannes&#700; s&#248;n, elsker du mig mere end de andre g&#248;r?&#8221; &#8222;Ja, Herre,&#8221; svarede Peter, &#8222;du ved, at jeg holder af dig.&#8221; &#8222;S&#229; pas mine lam,&#8221; sagde Jesus.</div><div class="p"> 16Jesus gentog sp&#248;rgsm&#229;let: &#8222;Simon, Johannes&#700; s&#248;n, elsker du mig?&#8221; &#8222;Ja, Herre,&#8221; sagde Peter, &#8222;du ved, at jeg holder af dig.&#8221; &#8222;S&#229; tag dig af mine f&#229;r,&#8221; sagde Jesus.</div><div class="p"> 17For tredje gang spurgte han: &#8222;Simon, Johannes&#700; s&#248;n, holder du virkelig af mig?&#8221;</div><div class="p">Peter blev bedr&#248;vet over, at Jesus stillede det samme sp&#248;rgsm&#229;l tre gange. &#8222;Herre, du kender alle ting,&#8221; sagde han, &#8222;du ved, at jeg holder af dig.&#8221; &#8222;S&#229; pas mine f&#229;r,&#8221; sagde Jesus.</div><div class="p"> 18Derefter fortsatte han: &#8222;Det siger jeg dig, Peter: Da du var ung, bandt du selv et b&#230;lte om livet#21,18 Egentlig &#8222;binde op om sig&#8221;. Se noten til 21,7. Den lange kjortel tillod kun langsom gang, s&#229; n&#229;r man skulle g&#229; hurtigt eller langt eller skulle arbejde, &#8222;bandt man op om sig&#8221;, dvs. hev op i kjortlen og bandt et b&#230;lte om livet. og gik hvorhen, du ville. Men n&#229;r du bliver gammel, vil du komme til at l&#248;fte armene, og en anden vil binde et reb om livet p&#229; dig og f&#248;re dig derhen, hvor du ikke har noget &#248;nske om at g&#229; hen.&#8221; 19Jesus sagde de ord for at tilkendegive, hvordan Peter skulle d&#248; til Guds &#230;re. Derefter sagde Jesus til ham: &#8222;F&#248;lg mig!&#8221;</div><div class="s1">Jesus og Johannes</div><div class="m"> 20Peter vendte sig nu om og s&#229;, at den discipel, som Jesus holdt s&#230;rlig meget af, var p&#229; vej hen imod dem. Det var ham, som ved p&#229;skem&#229;ltidet havde l&#230;net sig op ad Jesu bryst og spurgt: &#8222;Herre, hvem er det, som vil forr&#229;de dig?&#8221; 21S&#229; spurgte Peter: &#8222;Hvad med ham, Herre, hvordan skal det g&#229; ham?&#8221; 22&#8222;Hvis jeg vil, at han skal leve, indtil jeg kommer igen,&#8221; svarede Jesus, &#8222;hvad ang&#229;r det s&#229; dig? F&#248;lg du mig!&#8221;</div><div class="p"> 23P&#229; den m&#229;de spredtes det rygte blandt de kristne, at den discipel ikke skulle d&#248;. Men Jesus havde nu ikke sagt, at han ikke skulle d&#248;. Han sagde: &#8222;Hvis jeg vil, at han skal leve, indtil jeg kommer igen, hvad ang&#229;r det s&#229; dig?&#8221;</div><div class="s1">Efterskrift</div><div class="m"> 24Hvad her er skrevet, er alts&#229; den discipels vidnesbyrd. Og vi ved, at det, han har fortalt, er sandt.</div><div class="p"> 25Der er ogs&#229; meget andet, som Jesus gjorde. Men jeg tror, at hvis det alt sammen skulle nedskrives, ville hele verden n&#230;ppe kunne rumme alle de b&#248;ger, som s&#229; m&#229;tte skrives.</div>
 </div>
 </div>
</div>

To The Word 2020Uddrag

Skriften

Om denne plan

Relaterede Læseplaner