Lev et formålsfyldt liv!

Udforsk det episke tempel i Jerusalem

Hymne: Nåde i din fortælling

Din bedste investering!

Gode Nyheder og Dårlige Nyheder

HAN LEVER

Ved årets begyndelse

Du HAR en bøn!

Giv Gud førstepladsen

Lev med styrke og mod!

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkGEN">
 <div class="chapter ch33" data-usfm="GEN.33">
 <div class="label">33</div><div class="s1">Jakobs gensyn med Esau</div><div class="m"> 1-2Jakob fik nu &#248;je p&#229; Esau og de 400 mand et stykke borte. Straks stillede han sin familie op i en lang r&#230;kke, s&#229; slavepigerne og deres b&#248;rn stod forrest, Lea og hendes b&#248;rn i midten, og Rakel og Josef bagerst. 3Jakob selv gik foran de andre. Alt imens han n&#230;rmede sig sin bror, b&#248;jede han sig til jorden for ham syv gange. 4Men Esau l&#248;b ham i m&#248;de, omfavnede ham hjerteligt og kyssede ham p&#229; kinden. De gr&#230;d begge to. 5S&#229; fik Esau &#248;je p&#229; kvinderne og b&#248;rnene, og han spurgte: &#8222;Hvem er alle de mennesker, du har med?&#8221;</div><div class="p">&#8222;Det er den familie, som Gud i sin godhed har givet mig,&#8221; svarede Jakob. 6S&#229; kom slavepigerne frem sammen med deres b&#248;rn og b&#248;jede sig til jorden. 7Derefter kom Lea med sine b&#248;rn og b&#248;jede sig til jorden. Til allersidst kom Rakel og Josef, og de b&#248;jede sig ogs&#229; til jorden.</div><div class="p"> 8&#8222;Men hvad var det for nogle dyreflokke, jeg m&#248;dte p&#229; vejen?&#8221; spurgte Esau.</div><div class="p">&#8222;Det var ment som en gave til dig, fordi jeg ville g&#248;re dig venligt stemt,&#8221; svarede Jakob.</div><div class="p"> 9Men Esau svarede: &#8222;K&#230;re bror, jeg har rigeligt i forvejen. Behold du kun dine gaver.&#8221;</div><div class="p"> 10&#8222;Tag nu imod min gave,&#8221; insisterede Jakob. &#8222;At se dit ansigt er som at se Guds ansigt, nu da du har taget vel imod mig. 11G&#248;r mig den gl&#230;de at tage imod gaven som en velsignelse fra mig. Gud har v&#230;ret uendelig god imod mig &#8211; og jeg har mere end nok!&#8221; Da Jakob blev ved at presse ham, gav Esau til sidst efter og tog imod gaven.</div><div class="p"> 12&#8222;Lad os nu komme af sted,&#8221; sagde Esau. &#8222;Jeg f&#248;lges med jer og viser vej.&#8221;</div><div class="p"> 13Men Jakob svarede: &#8222;Som du kan se, er nogle af b&#248;rnene sm&#229; &#8211; og der er en del sm&#229; lam og kalve i hjorden. Hvis vi driver dem for h&#229;rdt, overanstrenger vi dem let, og der er risiko for, at de ikke kan klare det. 14Det er bedre, at du g&#229;r i forvejen. S&#229; kan vi andre tage den med ro og slutte os til dig i Seir.&#8221;</div><div class="p"> 15&#8222;Godt,&#8221; sagde Esau, &#8222;men lad mig i det mindste efterlade nogle af mine m&#230;nd hos dig, s&#229; de kan beskytte jer og vise vej.&#8221;</div><div class="p">&#8222;Det beh&#248;ves ikke!&#8221; svarede Jakob. &#8222;Der er slet ingen grund til, at du skulle vise mig s&#229; stor venlighed!&#8221;</div><div class="p"> 16S&#229; begyndte Esau samme dag hjemturen til Seir. 17Men Jakob og hans f&#248;lge satte kursen mod Sukkot. Der byggede han hytter til sin familie og lavede indhegninger til dyrene. Derfor kaldes stedet Sukkot.#33,17 Det betyder: &#8222;hytter&#8221;. 18Efter den lange tur fra Paddan-Aram ankom Jakob til sidst i god behold til byen Sikem i Kana&#700;ans land, og han slog lejr p&#229; en grund lidt &#248;st for byen, 19som han k&#248;bte for 100 s&#248;lvstykker af Hamors s&#248;nner. En af s&#248;nnerne hed Sikem. 20Og han byggede et alter der, som han kaldte El-Elohe-Israel.#33,20 Det betyder: &#8222;Gud, Israels Gud&#8221; eller &#8222;Israels Gud er m&#230;gtig&#8221;.</div>
 </div>
 </div>
</div>

Bibelen på hverdagsdansk™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 Biblica, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.   The Bible in Everyday Danish™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 by Biblica, Inc. All rights reserved worldwide.   „Biblica”, „International Bible Society” og Biblica logoet er varemærker, som er registreret af Biblica, Inc, i USAs Patent and Trademark Office. Brugt med tilladelse.

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkGEN">
 <div class="chapter ch34" data-usfm="GEN.34">
 <div class="label">34</div><div class="s1">Jakobs s&#248;nner h&#230;vner deres s&#248;ster</div><div class="m"> 1En dag gik Leas datter Dina ud for at bes&#248;ge nogle af de unge piger, som boede der p&#229; stedet. 2Men da Sikem, der var s&#248;n af hivvitten Hamor, som var byens konge, fik &#248;je p&#229; hende, greb han fat i hende og voldtog hende. 3Han blev dybt forelsket i hende og fors&#248;gte at vinde hendes k&#230;rlighed. 4Han sagde derfor til sin far: &#8222;Den pige vil jeg giftes med! Hj&#230;lp mig med at f&#229; hende!&#8221;</div><div class="p"> 5Jakob fik hurtigt at vide, at hans datter var blevet van&#230;ret, men da hans s&#248;nner var ude for at passe dyrene, ville han ikke foretage sig noget, f&#248;r de kom hjem igen.</div><div class="p"> 6Sikems far, Hamor, begav sig p&#229; vej hen til Jakob sammen med sin s&#248;n for at f&#229; en aftale. 7Jakobs s&#248;nner var kommet hjem fra marken, s&#229; snart de h&#248;rte, hvad der var sket. De var chokerede og rasende over, at Sikem havde v&#230;ret s&#229; skaml&#248;s og voldtaget deres s&#248;ster og derved havde bragt skam over hende og hele Jakobs familie. 8Hamor fremkom nu med sit &#230;rinde over for dem: &#8222;Min s&#248;n Sikem er forelsket i din datter. Han kan slet ikke vente med at f&#229; hende til kone. V&#230;r rar og lad ham gifte sig med hende!&#8221; 9-10S&#229; tilf&#248;jede han: &#8222;I &#248;vrigt vil jeg indbyde dig og dine folk til at sl&#229; jer ned her iblandt os, s&#229; jeres d&#248;tre kan gifte sig med vores s&#248;nner, og vores d&#248;tre med jeres s&#248;nner. I m&#229; sl&#229; jer ned, hvor I har lyst, og f&#230;rdes frit iblandt os og blive velst&#229;ende folk.&#8221;</div><div class="p"> 11Sikem tog derefter ordet, og henvendt til Dinas far og br&#248;dre sagde han: &#8222;Vis mig godhed og lad mig gifte mig med Dina! Jeg vil give jer hvad som helst, I beder om! 12Uanset hvor stor en brudepris eller anden gave, I forlanger, er jeg villig til at betale &#8211; hvis I blot vil give mig pigen!&#8221;</div><div class="p"> 13Men Dinas br&#248;dre gav Sikem og Hamor et listigt svar p&#229; grund af det, Sikem havde gjort imod deres s&#248;ster. De sagde: 14&#8222;Det kan vi umuligt g&#229; med til, for du er ikke omsk&#229;ret. Det ville v&#230;re en stor skam for en kvinde fra vores familie at gifte sig med en mand som dig. 15Men hvis alle jeres m&#230;nd vil blive omsk&#229;ret som os, 16har vi ikke noget imod gifterm&#229;l med jer. S&#229; sl&#229;r vi os gerne ned her og bliver &#233;t med jer. 17Men hvis I ikke vil g&#229; ind p&#229; det forslag, tager vi vores s&#248;ster og rejser herfra.&#8221;</div><div class="p"> 18Hamor og Sikem gik straks ind p&#229; forslaget. 19Sikem ville ingen tid spilde, for han var meget forelsket i Dina. Han var ogs&#229; den, der havde mest at sige i sin familie. 20Hamor og Sikem fremlagde nu forslaget for byens ledere, som samledes p&#229; pladsen ved byporten.</div><div class="p"> 21&#8222;Disse folk er vores venner,&#8221; begyndte de. &#8222;Lad os indbyde dem til at sl&#229; sig ned iblandt os og leve af deres erhverv som alle andre. Landet er jo stort nok til at rumme dem, og deres unge og vores unge kan gifte sig med hinanden. 22Men de vil kun blive her p&#229; den betingelse, at alle vores m&#230;nd bliver omsk&#229;ret, lige som de er. 23Hvis vi accepterer, bliver alle deres husdyrhold og anden ejendom i sidste ende vores. Lad os g&#229; ind p&#229; deres betingelse, s&#229; de bliver boende hos os.&#8221;</div><div class="p"> 24Forslaget blev accepteret, og alle m&#230;ndene i byen blev omsk&#229;ret. 25Men to dage senere, da de alle l&#229; med feber og smerter, greb to af Dinas br&#248;dre, Simeon og Levi, deres sv&#230;rd og gik uhindret ind i byen og dr&#230;bte samtlige m&#230;nd &#8211; 26deriblandt ogs&#229; Hamor og Sikem. S&#229; hentede de Dina i Sikems hus og vendte tilbage til lejren med hende. 27Derefter gik alle Jakobs s&#248;nner ind og plyndrede byen, hvor deres s&#248;ster var blevet voldtaget. 28De tog alle f&#229;r og k&#248;er og &#230;sler i byen og p&#229; markerne udenfor. 29Alt, der havde nogen v&#230;rdi, tog de, og kvinderne og b&#248;rnene tog de til fange.</div><div class="p"> 30Men Jakob bebrejdede Simeon og Levi, hvad de havde gjort. &#8222;I har gjort mig meget upopul&#230;r!&#8221; sagde han. &#8222;Nu kan jeg takke jer for, at landets indbyggere, kana&#700;an&#230;erne og perizzitterne, er blevet mine fjender. Vi er jo ikke ret mange, s&#229; hvis de sl&#229;r sig sammen og angriber os, er det ude med os.&#8221;</div><div class="p"> 31&#8222;Synes du m&#229;ske, at Sikem skulle have lov til at behandle vores s&#248;ster som en luder?&#8221; indvendte de vredt.</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkGEN">
 <div class="chapter ch35" data-usfm="GEN.35">
 <div class="label">35</div><div class="s1">Jakob vender tilbage til Betel</div><div class="m"> 1Derp&#229; sagde Gud til Jakob: &#8222;Nu skal du tage videre til Betel og sl&#229; lejr der. Du skal bygge et alter og tilbede mig der, for jeg er den Gud, som viste sig for dig, dengang du var p&#229; flugt fra din bror, Esau.&#8221;</div><div class="p"> 2Med det samme gav Jakob besked til sin familie og hele sin husstand: &#8222;Tilintetg&#248;r alle jeres afgudsfigurer, vask jer grundigt og skift t&#248;j. 3Vi tager til Betel, og der vil jeg rejse et alter for den Gud, som h&#248;rte min b&#248;n, da jeg var i vanskeligheder &#8211; den Gud, som ogs&#229; var med mig p&#229; min lange rejse.&#8221; 4S&#229; gav de Jakob alle deres afguder og &#248;reringe, og han begravede det hele under det store egetr&#230; udenfor byen Sikem.</div><div class="p"> 5Derefter br&#248;d de op og begav sig p&#229; vej. Gud gjorde indbyggerne i alle de omkringliggende byer r&#230;dselsslagne, s&#229; de ikke forfulgte dem. 6Jakob og hans folk ankom nu til Luz, det senere Betel, i Kana&#700;an. 7Der byggede Jakob et alter og kaldte det El-Betel,#35,7 Det betyder: &#8222;Betels Gud&#8221; eller &#8222;Guds m&#230;gtige hus&#8221;. for det var der, Gud havde vist sig for ham, dengang han flygtede fra sin bror.</div><div class="p"> 8Kort tid efter d&#248;de Rebekkas gamle barnepige, Debora, og hun blev begravet under egetr&#230;et i dalen neden for Betel. Siden den tid kaldte man tr&#230;et &#8222;Gr&#230;deegen&#8221;.</div><div class="p"> 9Gud havde nu vist sig for Jakob to gange, den anden gang, da han var p&#229; vej hjem fra Paddan-Aram. Dengang havde Gud velsignet ham 10og sagt: &#8222;Dit navn er godt nok Jakob. Men det skal du ikke l&#230;ngere kaldes. Du skal hedde Israel!&#8221; Det var alts&#229; dengang, Jakob fik navnet Israel.#35,10 1.Mos. 32,28. </div><div class="p"> 11Her i Betel viste Gud sig igen for Jakob og gentog sit tidligere l&#248;fte:#35,11 1.Mos. 28,13&#8209;14. &#8222;Jeg er den alm&#230;gtige Gud! Du skal f&#229; mange efterkommere og blive stamfar til et stort folk, ja mange folkeslag. Nogle af dine efterkommere vil blive konger. 12Det l&#248;fte om land, som jeg gav til Abraham og Isak, giver jeg ogs&#229; til dig og dine efterkommere.&#8221; 13S&#229; steg Gud op fra det sted, hvor han havde talt til Jakob. 14Jakob havde rejst en mindesten p&#229; dette sted, hvor Gud nu igen havde vist sig for ham, og som et drikoffer til Gud h&#230;ldte han vin ud over mindestenen og salvede den med olivenolie. 15Grunden til, at Jakob kaldte stedet Betel,#35,15 Det betyder: &#8222;Guds hus&#8221;. var, at Gud havde m&#248;dt ham der og talt til ham.#35,15 Kronologien i denne beretning er uklar, da hebraisk fort&#230;llestil ikke l&#230;gger v&#230;gt p&#229; kronologi, men ofte bruger gentagelser.</div><div class="s1">Jakob mister Rakel</div><div class="m"> 16Jakob og hans familie forlod nu Betel og rejste videre mod Efrat, det senere Betlehem. P&#229; vejen dertil fik Rakel st&#230;rke f&#248;dselsveer. 17Under den meget vanskelige f&#248;dsel sagde jordemoderen: &#8222;Du skal ikke v&#230;re bange, du har f&#229;et endnu en s&#248;n.&#8221; 18Rakel overlevede dog ikke f&#248;dslen, men lige inden hun d&#248;de, gav hun ham navnet Benoni.#35,18 Det betyder: &#8222;sorgens s&#248;n&#8221;. Det navn &#230;ndrede Jakob til Benjamin.#35,18 Det betyder: &#8222;h&#248;jre h&#229;nds s&#248;n&#8221;, dvs. &#8222;yndlingss&#248;n&#8221;.</div><div class="p"> 19Da Rakel var d&#248;d, blev hun begravet ved vejen til Betlehem, som dengang hed Efrat. 20Jakob rejste en mindesten p&#229; graven, og den st&#229;r der den dag i dag.</div><div class="p"> 21S&#229; fortsatte Jakob sin rejse og slog lejr p&#229; den anden side af Migdal-Eder. 22Det var, mens de opholdt sig der, at Ruben gik i seng med sin fars slavehustru, Bilha, og Jakob fik det at vide.</div><div class="p">Her f&#248;lger navnene p&#229; Jakobs 12 s&#248;nner. 23Hans s&#248;nner med Lea var: Ruben (den f&#248;rstef&#248;dte), Simeon, Levi, Juda, Issakar og Zebulon. 24Hans s&#248;nner med Rakel var: Josef og Benjamin. 25Hans s&#248;nner med Bilha, Rakels tjenestepige, var: Dan og Naftali. 26Hans s&#248;nner med Zilpa, Leas tjenestepige, var: Gad og Asher. Disse s&#248;nner fik han under sin landflygtighed i Paddan-Aram.</div><div class="p"> 27Omsider n&#229;ede Jakob frem til sin far, Isak, i Mamre, t&#230;t ved Kirjat-Arba, som nu hedder Hebron, hvor ogs&#229; Abraham havde boet. 28-29Isak d&#248;de kort tid efter i en alder af 180 &#229;r, meget gammel og m&#230;t af dage. Hans s&#248;nner, Esau og Jakob, begravede ham.</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkGEN">
 <div class="chapter ch36" data-usfm="GEN.36">
 <div class="label">36</div><div class="s1">Esaus sl&#230;gt</div><div class="m"> 1Det f&#248;lgende er Esaus historie, han som ogs&#229; blev kaldt Edom:</div><div class="p"> 2Esau giftede sig med to kana&#700;an&#230;iske piger: Ada, en datter af hittitten Elon, og Oholibama, en datter af Ana og barnebarn af hivvitten Zibon. 3Han giftede sig ogs&#229; med sin kusine Basemat, en datter af Ishmael og s&#248;ster til Nebajot. 4Esau og Ada fik en s&#248;n, der blev kaldt Elifaz. Esau og Basemat fik en s&#248;n, der blev kaldt Reuel. 5Esau og Oholibama fik tre s&#248;nner, der fik navnene Jeush, Jalam og Kora. Alle disse s&#248;nner blev f&#248;dt i Kana&#700;ans land.</div><div class="p"> 6Senere tog Esau sine koner, sine s&#248;nner, sine d&#248;tre, hele sin husstand og bes&#230;tning og alt, hvad han havde samlet sig i Kana&#700;ans land, og flyttede til et andet land af frygt for sin bror Jakob. 7Deres husdyrhold var jo ogs&#229; blevet alt for mange til, at de som fremmede kunne bo samme sted som de fastboende. Der var slet ikke gr&#230;s nok. 8Esau slog sig derfor ned i Seirs bjergland.</div><div class="p"> 9Her f&#248;lger en liste over Esaus efterkommere, edomitterne, som bor i Seirs bjergland:</div><div class="p"> 10-13Ada f&#248;dte som sagt Esau en s&#248;n, der fik navnet Elifaz, og han fik fem s&#248;nner: Teman, Omar, Zefo, Gatam og Kenaz. Elifaz havde ogs&#229; en kone, som hed Timna, og med hende fik han s&#248;nnen Amalek.</div><div class="p">Esau og hans kone Basemat fik s&#248;nnen Reuel, og han fik fire s&#248;nner: Nahat, Zerach, Shamma og Mizza.</div><div class="p"> 14Esaus kone Oholibama, en datter af Zibons s&#248;n Ana, f&#248;dte tre s&#248;nner: Jeush, Jalam og Kora.</div><div class="p"> 15-16Esaus s&#248;nner og s&#248;nnes&#248;nner blev stamf&#230;dre for de forskellige stammer blandt Edoms folk. De stammer, der er kendt under navnene Teman, Omar, Zefo, Kenaz, Kora, Gatam og Amalek, nedstammer alle fra Elifaz, Esaus og Adas &#230;ldste s&#248;n.</div><div class="p"> 17De stammer, der er kendt under navnene Nahat, Zerach, Shamma og Mizza, nedstammer alle fra Reuel, Esaus og Basemats s&#248;n.</div><div class="p"> 18-19Desuden er der stammerne Jeush, Jalam og Kora, opkaldt efter de s&#248;nner, som Esau fik med sin kone Oholibama, Anas datter.</div><div class="s1">Edoms oprindelige indbyggere</div><div class="m"> 20-21Her f&#248;lger en liste med navnene p&#229; de stammer, som oprindeligt boede i Seirs land: Lotan, Shobal, Zibon, Ana, Dishon, Etzer og Dishan. De er efterkommere af og har navn efter horitten Seirs s&#248;nner.</div><div class="p"> 22Lotan, Seirs s&#248;n, havde f&#248;lgende s&#248;nner: Hori og Hemam. Lotan havde ogs&#229; en s&#248;ster ved navn Timna.</div><div class="p"> 23Shobals s&#248;nner hed Alvan, Manahat, Ebal, Shefo og Onam.</div><div class="p"> 24Zibons s&#248;nner hed Ajja og Ana. Det var Ana, som opdagede en varm kilde i &#248;rkenen, dengang han vogtede sin fars &#230;sler. 25Anas b&#248;rn var s&#248;nnen Dishon og datteren Oholibama. 26Dishons s&#248;nner hed Hemdan, Eshban, Jitran og Keran.</div><div class="p"> 27Etzers s&#248;nner hed Bilhan, Za&#700;avan og Akan.</div><div class="p"> 28Dishans s&#248;nner hed Utz og Aran.</div><div class="p"> 29-30Horitternes stammer i Seirs land hed alts&#229;: Lotan, Shobal, Zibon, Ana, Dishon, Etzer og Dishan.</div><div class="s1">De oprindelige konger i Seirs land</div><div class="m"> 31-39Endnu f&#248;r der var konger i Israel, regerede f&#248;lgende konger i det, der nu hedder Edom: F&#248;rst Bela, Beors s&#248;n, fra byen Dinhaba. Da han d&#248;de, efterfulgtes han af Jobab, Zerachs s&#248;n fra Botzra. Da Jobab d&#248;de, efterfulgtes han af Husham fra temanitternes omr&#229;de. Da Husham d&#248;de, blev Hadad konge. Han var s&#248;n af Bedad og kom fra byen Avit. Det var ham, der besejrede midjanitternes h&#230;r i Moabs land. Da Hadad d&#248;de, blev Samla fra Masreka konge. Da han d&#248;de, blev Shaul fra flodbyen Rehobot konge. Da han d&#248;de, blev Ba&#700;al-Hanan, Ahbors s&#248;n, konge. Da han d&#248;de, blev Hadar fra Pau konge. Hans kone hed Mehetabel og var datter af Matred, som igen var datter af Mezahab.</div><div class="p"> 40Sl&#230;gtsoverhovederne i Esaus sl&#230;gt hed Timna, Alva, Jetet, 41Oholibama, Ela, Pinon, 42Kenaz, Teman, Mibzar, 43Magdiel og Iram. Det omr&#229;de, som hver enkelt sl&#230;gt boede i, overtog efterh&#229;nden sl&#230;gtens navn.</div>
 </div>
 </div>
</div>

Bibelen på hverdagsdansk

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkJHN">
 <div class="chapter ch18" data-usfm="JHN.18">
 <div class="label">18</div><div class="s1">Jesus p&#229;gribes og afsl&#229;r at forsvare sig (Matt. 26,47&#8209;56; Mark. 14,43&#8209;50; Luk. 22,47&#8209;53)</div><div class="m"> 1Da Jesus var f&#230;rdig med at bede, gik han videre sammen med disciplene. De krydsede Kedrondalen og kom ind i en olivenplantage. 2Men ogs&#229; forr&#230;deren, Judas, kendte det sted, for Jesus havde ofte v&#230;ret der sammen med sine disciple.</div><div class="p"> 3Judas havde af ypperstepr&#230;sterne og faris&#230;erne f&#229;et r&#229;dighed over templets vagtmandskab og en deling romerske soldater, og med br&#230;ndende fakler, olielamper og v&#229;ben n&#230;rmede de sig nu olivenplantagen.</div><div class="p"> 4Jesus vidste p&#229; forh&#229;nd, hvad der ville ske. Han tr&#229;dte frem og spurgte: &#8222;Hvem s&#248;ger I efter?&#8221;</div><div class="p"> 5&#8222;Jesus fra Nazaret,&#8221; svarede de.</div><div class="p">&#8222;Det er mig,&#8221; sagde Jesus.</div><div class="p">Ogs&#229; forr&#230;deren, Judas, stod d&#233;r mellem de andre.</div><div class="p"> 6Da Jesus sagde: &#8222;Det er mig,&#8221; veg de tilbage og faldt til jorden. 7Igen spurgte Jesus: &#8222;Hvem s&#248;ger I efter?&#8221;</div><div class="p">&#8222;Jesus fra Nazaret,&#8221; svarede de.</div><div class="p"> 8&#8222;Jeg har jo sagt jer, at det er mig,&#8221; sagde Jesus. &#8222;N&#229;r det alts&#229; er mig, I vil have fat i, s&#229; lad de andre g&#229;!&#8221; 9S&#229;ledes gik det i opfyldelse, som han tidligere havde sagt om, at ingen af hans disciple skulle g&#229; fortabt.#18,9 Jf. 17,12.</div><div class="p"> 10Simon Peter trak sit sv&#230;rd, slog ud efter en af ypperstepr&#230;stens tjenere og huggede hans h&#248;jre &#248;re af. (Tjeneren hed Malkus.) 11Men Jesus sagde til Peter: &#8222;Stik dit sv&#230;rd i skeden! Skulle jeg ikke t&#248;mme det lidelsens b&#230;ger, som min Far har givet mig?&#8221;</div><div class="p"> 12Befalingsmanden gav da ordre til sine soldater og den j&#248;diske tempelvagt om at p&#229;gribe Jesus og binde ham. 13Derefter trak de af sted med ham.</div><div class="p">I f&#248;rste omgang f&#248;rte de ham til forh&#248;r hos Annas, som var svigerfar til Kajfas. Det var Kajfas, der var den officielle ypperstepr&#230;st i det &#229;r.#18,13 I de ikke-vestlige kulturer viser man meget respekt for de &#230;ldre. Selv om det var den yngre Kajfas, der officielt var ypperstepr&#230;st, s&#229; blev vigtige beslutninger truffet i f&#230;llesskab i den ypperstepr&#230;stelige familie, og Annas ville som den &#230;ldste v&#230;re den, man lyttede s&#230;rlig opm&#230;rksomt til. 14Det var ogs&#229; Kajfas, der havde sagt til de j&#248;diske ledere, at det var bedre, at &#233;n mand d&#248;de, end at hele folket gik til grunde.#18,14 Jf. 11,50.</div><div class="s1">Peter svigter Jesus f&#248;rste gang (Matt. 26,69&#8209;70; Mark. 14,66&#8209;68; Luk. 22,55&#8209;57)</div><div class="m"> 15Simon Peter fulgte efter Jesus sammen med en af de andre disciple, som kendte ypperstepr&#230;sten. Derfor fik den anden discipel tilladelse til at komme indenfor porten i ypperstepr&#230;stens g&#229;rd, 16mens Peter blev st&#229;ende udenfor. Den anden discipel talte med den pige, der stod vagt ved porten, og Peter fik s&#229; lov til at komme med indenfor. 17Men da han gik forbi hende, udbr&#248;d hun: &#8222;Du er da vist en af hans disciple!&#8221;</div><div class="p">&#8222;Nej, det er jeg ikke!&#8221; r&#248;g det ud af Peter.</div><div class="p"> 18Vagtmandskabet fra templet og husets tjenestefolk stod og varmede sig omkring nogle tr&#230;kulsgl&#248;der, for det var koldt den nat. Peter stillede sig ogs&#229; derhen for at f&#229; varmen.</div><div class="s1">Ypperstepr&#230;sten forh&#248;rer Jesus</div><div class="m"> 19Inde i huset begyndte ypperstepr&#230;sten#18,19 B&#229;de Annas og Kajfas bar titlen ypperstepr&#230;st, selv om Annas strengt taget var pensioneret. Det lader til, at Annas her opholdt sig i et v&#230;relse i Kajfas&#700; ypperstepr&#230;stebolig, men teksten er ikke helt klar. at udsp&#248;rge Jesus om hans disciple og om, hvad hans l&#230;re egentlig gik ud p&#229;.</div><div class="p"> 20&#8222;Jeg har talt til folk i fuld offentlighed,&#8221; svarede Jesus. &#8222;Mange gange har jeg undervist i synagogerne og p&#229; tempelpladsen, hvor alle har kunnet h&#248;re mig. Intet er sket bag lukkede d&#248;re. 21Hvorfor sp&#248;rger du mig? Hvorfor ikke sp&#248;rge dem, der har h&#248;rt, n&#229;r jeg har talt? De ved godt, hvad min undervisning g&#229;r ud p&#229;.&#8221;</div><div class="p"> 22En af tempelvagterne gav Jesus et slag i ansigtet. &#8222;Er det en m&#229;de at svare ypperstepr&#230;sten p&#229;?&#8221; sagde han.</div><div class="p"> 23&#8222;Har jeg sagt noget forkert, s&#229; sig hvad det er,&#8221; svarede Jesus. &#8222;Men hvis det, jeg har sagt, er sandt, hvorfor sl&#229;r du mig s&#229;?&#8221;</div><div class="p"> 24Annas sendte Jesus videre til forh&#248;r hos ypperstepr&#230;sten Kajfas, stadig med h&#230;nderne bundet.</div><div class="s1">Peter svigter Jesus anden og tredje gang (Matt. 26,71&#8209;75; Mark. 14,69&#8209;72; Luk. 22,58&#8209;62)</div><div class="m"> 25Imens stod Simon Peter ude p&#229; g&#229;rdspladsen og varmede sig ved gl&#248;derne. &#8222;Du er da ogs&#229; en af hans disciple!&#8221; udbr&#248;d en af de omkringst&#229;ende.</div><div class="p">&#8222;Nej, det er jeg ikke!&#8221; r&#248;g det ud af Peter endnu en gang.</div><div class="p"> 26Men en af ypperstepr&#230;stens tjenere, som var i familie med den mand, hvis &#248;re Peter havde hugget af, udbr&#248;d: &#8222;Jeg s&#229; dig selv ude i olivenplantagen sammen med Jesus!&#8221;</div><div class="p"> 27Igen ben&#230;gtede Peter det, og i samme &#248;jeblik var der en hane, der galede.</div><div class="s1">Pilatus bliver presset til at lade Jesus korsf&#230;ste (Matt. 27,1&#8209;2.11&#8209;31; Mark. 15,1&#8209;20; Luk. 23,1&#8209;5.13&#8209;25)</div><div class="m"> 28Meget tidligt om morgenen f&#248;rte man Jesus videre fra Kajfas&#700; g&#229;rd til den romerske guvern&#248;rs borg. De j&#248;diske ledere ville ikke g&#229; ind et sted, hvor der boede en ikke-j&#248;de, for det ville g&#248;re dem urene, og s&#229; ville de ikke kunne deltage i p&#229;skefesten. 29Derfor gik guvern&#248;ren, Pilatus, ud til dem. &#8222;Hvad anklager I manden for?&#8221; spurgte han. 30&#8222;Vi ville ikke have arresteret ham og bragt ham herhen, hvis han ikke havde overtr&#229;dt loven,&#8221; svarede de. 31&#8222;N&#229;, men s&#229; tag og d&#248;m ham if&#248;lge jeres lov!&#8221; &#8222;Men vi har ikke ret til at korsf&#230;ste#18,31 Den j&#248;diske d&#248;dsstraf var stening. Den romerske d&#248;dsstraf var korsf&#230;stelse. nogen,&#8221; indvendte de. 32Dermed opfyldtes Jesu ord om, hvordan han skulle d&#248;.</div><div class="p"> 33Pilatus gik nu ind i borgen igen og fik ogs&#229; Jesus f&#248;rt derind. &#8222;Er du j&#248;dernes konge?&#8221; spurgte han. 34&#8222;Har du selv fundet p&#229; det sp&#248;rgsm&#229;l, eller har andre omtalt mig p&#229; den m&#229;de?&#8221; sagde Jesus. 35&#8222;Er jeg m&#229;ske j&#248;de?&#8221; svarede Pilatus. &#8222;Dit eget folks ypperstepr&#230;ster har overgivet dig til mig. Hvad har du gjort?&#8221;</div><div class="p"> 36&#8222;Mit rige er ikke af denne verden,&#8221; svarede Jesus. &#8222;Havde jeg &#248;nsket at oprette et jordisk rige, s&#229; ville mine disciple have k&#230;mpet for, at jeg ikke skulle blive fanget af de j&#248;diske ledere.&#8221; 37&#8222;S&#229; er du alts&#229; en konge?&#8221; spurgte Pilatus. &#8222;P&#229; en m&#229;de er jeg en konge,&#8221; svarede Jesus. &#8222;Jeg er kommet til denne verden for at fort&#230;lle om sandheden. Det var derfor, jeg blev f&#248;dt, og alle, der h&#248;rer sandheden til, vil adlyde mig.&#8221; 38&#8222;Hvad er sandhed?&#8221; afbr&#248;d Pilatus.</div><div class="p">Derefter gik han igen udenfor til de j&#248;diske ledere og sagde: &#8222;Jeg finder ham ikke skyldig. 39Men nu er der jo tradition for, at jeg giver jer en fange fri hver p&#229;ske.Vil I have, at jeg skal l&#248;slade &#8218;j&#248;dernes konge&#8217; for jer?&#8221; 40&#8222;Nej, ikke ham, men Barabbas!&#8221; r&#229;bte de. Barabbas var en mand, der var f&#230;ngslet for opr&#248;r mod romerne.</div><div class="b"></div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkJHN">
 <div class="chapter ch19" data-usfm="JHN.19">
 <div class="label">19</div><div class="m"> 1Pilatus lod nu Jesus piske, 2og derefter flettede soldaterne en krans af tornede grene, satte den p&#229; hovedet af ham som en slags kongekrone og kastede en purpurr&#248;d kappe om ham. 3Efter tur gik de hen til ham og sagde: &#8222;L&#230;nge leve j&#248;dernes konge!&#8221; Samtidig slog de ham i ansigtet.</div><div class="p"> 4Pilatus gik igen ud til de j&#248;diske ledere, som stod og ventede udenfor. &#8222;Jeg vil f&#248;re ham ud til jer nu,&#8221; sagde han, &#8222;for at I skal vide, at jeg ikke finder ham skyldig i nogen forbrydelse.&#8221; 5S&#229; kom Jesus ud med tornekronen p&#229; hovedet og purpurkappen over sig. &#8222;Se, her er han!&#8221; sagde Pilatus.</div><div class="p"> 6S&#229; snart ypperstepr&#230;sterne og det j&#248;diske vagtmandskab s&#229; ham, r&#229;bte de: &#8222;Korsf&#230;st ham, korsf&#230;st ham!&#8221; &#8222;S&#229; m&#229; I selv g&#248;re det!&#8221; sagde Pilatus. &#8222;Jeg finder ham ikke skyldig!&#8221; 7J&#248;derne svarede: &#8222;If&#248;lge vores lov skal han d&#248;, fordi han har kaldt sig selv for Guds S&#248;n.&#8221;</div><div class="p"> 8Ved de ord blev Pilatus bange. 9Han f&#248;rte Jesus ind i borgen igen og spurgte ham: &#8222;Hvor kommer du egentlig fra?&#8221; Men Jesus gav ham intet svar. 10&#8222;Hvorfor svarer du mig ikke?&#8221; fortsatte Pilatus. &#8222;Er du ikke klar over, at jeg har magt til at s&#230;tte dig fri og til at lade dig korsf&#230;ste?&#8221; 11Jesus svarede ham: &#8222;Du havde slet ingen magt over mig, hvis ikke den var givet dig ovenfra. Derfor er der st&#248;rre skyld hos dem, der har overgivet#19,11 Eller: &#8222;forr&#229;dt mig&#8221;. Den gr&#230;ske tekst bruger ental: &#8222;den, der har overgivet&#8221;. Det er muligvis en henvisning til ypperstepr&#230;sten som repr&#230;sentant for det j&#248;diske lederskab, men kunne ogs&#229; pege p&#229; Judas. mig til dig.&#8221;</div><div class="p"> 12Derp&#229; fors&#248;gte Pilatus at f&#229; Jesus l&#248;sladt, men de j&#248;diske ledere r&#229;bte: &#8222;S&#230;tter du ham fri, er du ikke kejserens ven! For den, der udr&#229;ber sig selv til konge, g&#248;r opr&#248;r mod kejseren.&#8221;</div><div class="p"> 13Da Pilatus h&#248;rte det, f&#248;rte han igen Jesus udenfor og satte sig i dommers&#230;det p&#229; den stenlagte terrasse, der p&#229; hebraisk kaldes &#8222;Gabbata&#8221;. 14Klokken var omkring seks om morgenen,#19,14 Efter officiel romersk tidsregning, jf. 1,39; 4,6.52. og det var dagen f&#248;r den sabbat, som faldt i p&#229;skeugen.#19,14 Teksten siger: &#8222;p&#229;skens forberedelsesdag&#8221;. Det henviser til fredagen, hvor man gjorde alt klar til sabbatten, som jo l&#229; dagen efter, om l&#248;rdagen. Den j&#248;diske p&#229;ske var fastsat til altid at begynde den 14. nisan, s&#229; den faldt p&#229; forskellige ugedage hvert &#229;r. Pilatus vendte sig til de j&#248;diske ledere: &#8222;Her er jeres konge!&#8221; sagde han. 15&#8222;V&#230;k med ham!&#8221; skreg de. &#8222;V&#230;k med ham &#8211; korsf&#230;st ham!&#8221; &#8222;&#216;nsker I virkelig, at jeg skal korsf&#230;ste jeres konge?&#8221; indvendte Pilatus. &#8222;Vi har ingen anden konge end kejseren,&#8221; r&#229;bte ypperstepr&#230;sterne.</div><div class="p"> 16S&#229; udleverede Pilatus Jesus til at blive korsf&#230;stet, og soldaterne f&#248;rte ham bort.</div><div class="s1">Jesus bliver korsf&#230;stet og derefter h&#229;net af de j&#248;diske ledere (Matt. 27,32&#8209;44; Mark. 15,21&#8209;32; Luk. 23,26&#8209;43)</div><div class="m"> 17Jesus bar selv sit kors til det sted, der kaldtes &#8222;Hovedskalsstedet&#8221;, p&#229; hebraisk &#8222;Golgata&#8221;. 18D&#233;r korsf&#230;stede de ham. Samtidig korsf&#230;stede de to andre m&#230;nd, og deres kors blev rejst, et p&#229; hver sin side af Jesu kors. 19Pilatus havde f&#229;et lavet et skilt med teksten: &#8222;Jesus fra Nazaret &#8211; j&#248;dernes konge&#8221;, og det blev anbragt p&#229; korset. 20Teksten var skrevet p&#229; hebraisk, latin og gr&#230;sk, og skiltet blev l&#230;st af mange mennesker, for stedet, hvor Jesus blev korsf&#230;stet, l&#229; t&#230;t ved byen. 21Men ypperstepr&#230;sterne henvendte sig til Pilatus og sagde: &#8222;Du m&#229; &#230;ndre teksten p&#229; det skilt. I stedet for ordene &#8218;j&#248;dernes konge&#8217; skal du skrive: &#8218;Denne mand p&#229;stod at v&#230;re j&#248;dernes konge.&#8217;&#8198;&#8221; 22&#8222;Hvad jeg skrev, det skrev jeg!&#8221; svarede Pilatus kort.</div><div class="p"> 23Da soldaterne havde korsf&#230;stet Jesus, fordelte de fire af hans fem kl&#230;dningsstykker imellem sig &#8211; et stykke til hver. Men Jesu kjortel var uden sammensyninger, v&#230;vet i &#233;t stykke fra &#248;verst til nederst. 24Da sagde de: &#8222;Det er en skam at rive den i stykker. Lad os hellere kaste lod om, hvem der skal have den.&#8221; Da soldaterne gjorde det, gik endnu et skriftord i opfyldelse: &#8222;De delte mine kl&#230;der imellem sig og trak lod om min kjortel.&#8221;#19,24 Sl. 22,19.</div><div class="p"> 25Imens det foregik, stod Jesu mor og hans moster i n&#230;rheden af korset. Den Maria, som var gift med Klopas, og Maria Magdalene var der ogs&#229;. 26Da Jesus s&#229; sin mor st&#229; ved siden af den discipel, som han holdt s&#230;rlig meget af, sagde han til hende: &#8222;Han skal v&#230;re din s&#248;n.&#8221; 27Og til disciplen sagde han: &#8222;Hun skal v&#230;re din mor.&#8221; Fra da af tog den discipel sig af hende.</div><div class="s1">Jesus d&#248;r (Matt. 27,45&#8209;56; Mark. 15,33&#8209;41; Luk. 23,44&#8209;49)</div><div class="m"> 28Jesus vidste, at alt nu var fuldf&#248;rt. S&#229; sagde han: &#8222;Jeg er t&#248;rstig.&#8221; Det blev opfyldelsen af endnu et skriftord.#19,28 Muligvis en henvisning til Sl. 69,22. Se ogs&#229; Sl. 22,16. 29Nu stod der en beholder med billig, sur vin i n&#230;rheden. En af de tilstedev&#230;rende soldater dyppede en svamp i vinen, satte den p&#229; en stang og rakte den op til Jesus.</div><div class="p"> 30Da han havde smagt p&#229; den sure vin, sagde han: &#8222;Det er fuldbragt!&#8221; og han b&#248;jede hovedet og ud&#229;ndede.</div><div class="p"> 31Alt det her fandt sted dagen f&#248;r den h&#248;jhellige p&#229;skesabbat. De j&#248;diske ledere ville gerne undg&#229;, at de tre korsf&#230;stede m&#230;nd blev h&#230;ngende til offentlig beskuelse sabbatten over. De bad derfor Pilatus om at give ordre til, at m&#230;ndenes ben skulle br&#230;kkes, s&#229; de hurtigt ville d&#248;. 32S&#229; kom soldaterne og br&#230;kkede benene p&#229; de to m&#230;nd, der var korsf&#230;stet sammen med Jesus, 33men da de kom til Jesus, s&#229; de, at han allerede var d&#248;d. Derfor br&#230;kkede de ikke hans ben, 34men en af soldaterne stak i stedet et spyd i siden p&#229; ham, og der fl&#248;d vand og blod ud.</div><div class="p"> 35Det, jeg her har fortalt, har jeg set med mine egne &#248;jne, og alt, hvad jeg siger, er sandt. Jeg kan st&#229; inde for, at det er sandhed, og jeg fort&#230;ller det, for at I skal tro det. 36Ogs&#229; den sidste h&#230;ndelse var en opfyldelse af Skriftens ord, der siger: &#8222;Ingen af hans knogler m&#229; br&#230;kkes,&#8221;#19,36 Det gjaldt p&#229;skelammet, jf. 2.Mos. 12,46 og 4.Mos. 9,12. 37og: &#8222;De vil se p&#229; ham, som de har gennemboret.&#8221;#19,37 Zak. 12,10. Se ogs&#229; Sl. 22,17.</div><div class="s1">Jesus l&#230;gges i graven (Matt. 27,57&#8209;61; Mark. 15,42&#8209;47; Luk. 23,50&#8209;56)</div><div class="m"> 38Kort efter henvendte Josef fra Arimat&#230;a sig til Pilatus. Josef var en af Jesu disciple, men ikke &#229;benlyst, for han var bange for de j&#248;diske ledere. Han bad om tilladelse til at tage Jesu lig ned, og det gav Pilatus ham lov til. Da han tog det ned, 39var Nikodemus ogs&#229; med. Det var ham, der var kommet til Jesus om natten. Han medbragte 30 kilo salve, en blanding af myrra og aloe. 40De to m&#230;nd sv&#248;bte Jesu lig ind i linnedkl&#230;der sammen med den vellugtende salve, s&#229;dan som det var skik ved en j&#248;disk begravelse. 41Det sted, hvor Jesus blev korsf&#230;stet, l&#229; i n&#230;rheden af en have, hvor der var en nyudhugget grav, som endnu aldrig var blevet brugt. 42Da de skulle skynde sig at blive f&#230;rdige, inden sabbatten begyndte ved solnedgang, og da den grav l&#229; i n&#230;rheden, lagde de ham i den.</div>
 </div>
 </div>
</div>

To The Word 2020Uddrag

Skriften

Om denne plan

Relaterede Læseplaner