Opfyldte drømmeUddrag

“Hvad vil du have?” Min eksmand stillede mig dette spørgsmål, da vores ægteskab var ved at falde sammen. "Jeg vil have dig til at gøre hvad ingen mand nogensinde har gjort... Jeg vil have dig til at kæmpe for mig." Min stemme rystede gennem min hulken.  

Senere, da jeg gik på den udfordrende og ofte ensomme vej til moderskab som enlig, følte jeg, at Gud stillede mig det samme spørgsmål igen og igen. "Hvad vil du have?" I flere år var jeg ikke i stand til at svare ham. Betyder det virkelig noget, hvad jeg vil have? Jeg undrede mig. 

Jeg skjulte al min længsel og ønsker bag et stærkt reciteret mantra, der lød rigtig godt, "Din vilje ske, ikke min". 

Selvom overgivelse til Guds vilje er en god ting, tog det mig lang tid at indse, at Gud ikke er ude efter min passive indgåelse - han er ude efter mit hjerte. Han leder ikke efter slaver, der reagerer på befalinger af pligt og undertrykt vilje, men døtre og sønner, der reagerer på ham ud fra intimitet og nærhed. 

Jeg har hørt det sagt, "Længsel er godt for dig. Det er ekkoet af mirakler, der kommer.”

Gud bekymrer sig om vores drømme. Han bekymrer sig om længslen i vores hjerter. Hvis vi lader ham, bruger han mange års ventetid til at opbygge vores tro og trække os tættere på ham, når vi deler vores længsler. At dele vores drømme med Gud betyder ikke, at vi får alt, hvad vi ønsker. Han er ikke vores personlige flaskeånd. Men selve processen med at dele vores drømme med Gud bringer os tættere på ham.

Kan du forestille dig at have en bedste ven eller en ægtefælle, der aldrig fortalte dig om deres drømme og ønsker? Jeg tror, ​​vi ville føle os temmelig isoleret fra dem, og forholdet ville virke overfladisk. Den sårbare praksis med at dele vores håb og ønsker styrker vores evne til intimitet med Gud og med andre.

Efter mange års forsøg på at benægte drømmen om at sidde ved et spisebord sammen med min egen familie, fortalte jeg endelig Gud, hvad jeg ønskede. Jeg ville giftes igen. Jeg ville have nogen, jeg kunne dele drømme og visioner, ansvar og udfordringer, latter og tårer med.

Ventetiden fortsatte. I den tid fortsatte Gud et dybt helbredende arbejde i mig. Han brugte ventetiden til at lære mig om gensidige venskaber og hvordan ægte følelsesmæssig intimitet ser ud med sikre mennesker. Jeg voksede også i min tro på, at Gud faktisk er god. At hans karakter kan stoles på. Hans planer er gode. Han lærte mig, at omstændighederne i mit liv ikke ændrer disse fakta. Han lærte mig at stå fast i disse sandheder, selv når jeg ikke troede, at jeg så bevis for dem.

Hvad vil du have? 

Gennem hele skriften stiller Jesus varianter af dette spørgsmål til de mennesker, han møder. Og jeg tror, ​​han spørger dig om det. Jeg opfordrer dig til at udforske svaret på dette spørgsmål og dele det med ham. Overlad trygt dit hjertes længsler til ham.