Opfyldte drømmeUddrag

Min allerførste mors dag - En dag jeg forestillede mig ville være fyldt med blomster og sprudlende følelser. I stedet fandt jeg mig selv lyttende til en tilståelse, der ville føre til afslutningen på mit ægteskab. Traumatiseret og sørgende var jeg ikke i stand til at være mor til min baby de første 24 timer. Mine kære venner var venlige nok til at passe hende om natten. 

Da jeg ankom for at hente hende den næste dag, sad jeg i en pøl af tårer på deres stuetæppe og beklagede mig. ”Jeg var hans brud. Vi aflagde løfter. Vi skulle opdrage børn og have børnebørn sammen. Vi skulle bryde skilsmissecyklussen i vores familier. Vi skulle blive gamle sammen.” 

Hun lyttede medfølende, inden hun kom med en observation. ”Harmony, det lyder som om du har malet et billede af, hvordan du ønskede, at dit liv skulle se ud. Jeg ved, at det er svært, men det kan være tid til at overgive lærredet og stole på, at Gud maler et nyt”.

Hun havde ret. Jeg sørgede ikke over det liv, jeg kendte, men det jeg havde forestillet mig, at vi ville få. Sorg oven på sorg. De fleste af os har brugt tid på at forestille os, hvordan vores liv vil se ud. Vi maler et lærred i vores hoveder af vores ægteskaber, børn, karriere, venskaber og nogle gange endda tidslinjer for alle disse ting. 

Vision er en god ting, men hvad sker der, når vores drømme og forventninger knuses af livets skuffelse? Ved en elskedes død, et ægteskabs sammenbrud eller tab af en karriere? Hvordan reagerer vi? Bliver vi vrede mod Gud og reagerer i bitterhed? Sværger vi aldrig at drømme mere, fordi det gør ondt alt for ondt at håbe? Eller er vi villige til at lukke vores hænder åbne og overgive lærredet i vores liv til ham.

Jeg har også malet et lærred af, hvordan mit liv ville se ud, men jeg har opdaget, at mit lærred måske ikke stemmer overens med det ultimative lærred, som Gud maler for mig.

Fantasi kan være afgudsdyrkelse. Dette sker, når vi sætter vores tillid til et billede skåret ud af vores sind. Det kan være meget lettere at sætte vores tillid til noget, vi kan se og kontrollere, end at placere det hos en Gud, som vi ikke kan se og ikke kan kontrollere.

Ægte forhold og intimitet kan være skræmmende. Helbredelse kan være skræmmende. Disse ting kræver tillid og mod til at gå med Gud på ukendte stier på måder, vi ikke har forestillet os. Men Gud, vores Gud, vil tage os med på denne rejse. Han vil gøre vores ujævne stier glatte og bringe lys, hvor der ikke er noget.

Hvis vi tillader Guds lys at trænge ind i vores hjerter, kan han afsløre den sande kilde til vores smerte, så helbredelse kan finde sted. Først da vil vi være i stand til at se tydeligt, hvad der har fået os til at flygte ind i fantasien. Først da vil vi være i stand til at overgive lærredet til vores liv til en god Gud, idet vi ved, at han kan gøre overordentlig meget mere, end vi kan bede om, tænke på eller forestille os!