Om læseplan

Forbered vores hjerter på Påske: En faste andagtUddrag

Preparing Our Hearts for Easter: A Lenten Devotional

DAG 7 AF 40

"Dag 7: Bønnen"



I disse ti vers gemmer der sig to historier. Den første er Hannahs, en barnløs kvinde, der ønsker sig at få et barn og et meningsfyldt liv og som blev reddet fra sig selv af Guds nåde. Den anden er en historie om Guds folk, der hvert år rejser for “at tilbede og ofre til Herren i Shilo.” Disse to fortællinger sammenflettes i 1 Samuels bog 1, og midt i disse to beretninger læser vi det, som kaldes “Hannahs bøn”



Der er nok ikke noget stærkere billede på en ødelagt verden (især i de antikke kulturer) end den “ufrugtbare” kvinde. Presset på en kvinde for at få en arving og sikre en arv i Israel var så kolossalt, at “ufrugtbarhed” måske ikke kun beskriver den fysiske tilstand men også den åndelige og sociale situation for den ramte. Efter år med denne byrde, erkender Hannah, at hendes sorg er blevet til synd og hendes sørgen var blevet en “lidelse” (1. Samuel 1:11), så i Shilo ofrede hun det som holdt hende som slave til Herren. Da hun angrede, aflagde hun et løfte om, at hvis hun nogensinde skulle få et barn, så ville hun indvie det til Herren —i stedet for at bruge barnet som et bevis på hendes værd over for alle dem, der havde dømt hende. Hun fødte snart en dreng og senere vente hun tilbage med sin søn, som hun gav som lærling til præsten Eli. Denne dreng var Samuel, den første af de store profeter i Det Gamle Testamente.



Hvis der var nogen, der virkelig satte pris på sit barn, så var det Hannah. Alligevel, må hun have vidst, at hendes rolle i hans liv var midlertidig. Når vi læser, at Hannah “jubler over Herren” i sit hjerte, og “finder styrke” i ham (v. 1) så genoprettes hun af det ene blivende og sande i verden (v. 2). Hannah forstod da, at bag enhver tilstand, fysisk eller åndelig, der arbejder Herrens kreative kraft, og ikke hendes. (vv. 6-8). Hun glædede sig over kundskaben og blev frigjort.



Bøn



Himmelske Far, selvom vi måske ikke alle længes efter de samme ting som Hannah gjorde, så lider vi også under, at vi prøver at gøre midlertidige og flygtige ting i livet vedblivende. Hjælp os at vedkende os og omvende os fra vores synd og finde vores styrke i din klippe, din søn, Jesus Kristus. I Kristi navn, Amen.



Copyright (c) 2012 by Redeemer Presbyterian Church.
Dag 6Dag 8

Om denne plan

Preparing Our Hearts for Easter: A Lenten Devotional

Hvad er Faste? Det er en tid hvor vi forbereder os på Kristi lys og livs sejr over syndens og dødens mørke. Når vi bevæger os fra Askeonsdag til påsken bliver vi mindet om vores skrøbelighed og Guds frelsende nåde.

Denne læseplan blev lavet af de ansatte i Redeemer Presbyterian Church og blev oprindeligt offentliggjort på www.redeemer.com i 2012. Anvendt med tilladelse.

YouVersion bruger cookies til at personliggøre din oplevelse. Når du bruger vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies som beskrevet i vores privatlivspolitik