Forbered vores hjerter på Påske: En faste andagtUddrag

Preparing Our Hearts for Easter: A Lenten Devotional

DAG 11 AF 40

"Dag 11: Sønnen"

Fasten er en tid til anger og ydmyghed, en tid hvor vi er kaldet til at tænke over vores menneskelige synd og skrøbelighed i lyset af Gud vores konges herlighed og fuldkommenhed. Salme 2 er den første af mange såkaldte “kongelige salmer”, som fokuserer på Guds kongelige karakter. Salmen begynder med et spørgsmål, der besvarer sig selv og som peger på at oprør og at kaste Guds åg fra sig er alt, hvad nationerne og kongerne, som rotter sig sammen mod den sande Konge, ønsker. Reaktionen fra “Ham som troner i Himlen” er foragtelig latter -en understregning af at han ikke kan hånes.

Reaktionen er ikke blot hån, men handling. Herren henviser til sin Søn, den sande konge, som vil komme og gennemføre alt det, som oprindeligt var forventet af David og hele hans slægt. Alt tilhører ham og hans herredømme over alle falske konger og nationer afslører oprørernes attitude som både tåbelig og farlig. I et rystende og ironisk poetisk billede, vil “pottemageren” (Esajas 45:9) knuse deres liv som ødelagte lerkrukker, der bliver trådt på, og som til sidst bliver ligegyldige —affald på jorden.

Selvom denne salme er alvorlig med sin dom, så bringer den også håb. Den peger fremad mod den sande guddommelige Søn, som kom for at blive den sidste og eneste sandfærdige retfærdige konge. Ham som adlød sin far fuldkomment og ødelagde syndens åg for at give os frihed. Fordi Kristus fuldførte sin mission på jorden, så kunne han med sikkerhed sige:“Gud har givet mig al magt i himlen og på jorden” (Matt. 28:18) Han er den som Bibelen kalder “glimtet af Guds herlighed og hans sande væsen, og han opretholder verden alene ved den kraft, der er i hans ord.” (Hebr. 1:3)


Bøn

Vores Konge og Far, hvor du er, er der prægtigt og perfekt. Tak for at du gav os din Søn, som spejler din herlighed og går i forbøn for os, kæmper for os og sender os din Hellige Ånd til at lede os i sandhed. I Kristi navn, Amen.

Copyright (c) 2012 by Redeemer Presbyterian Church.

Om denne plan

Preparing Our Hearts for Easter: A Lenten Devotional

Hvad er Faste? Det er en tid hvor vi forbereder os på Kristi lys og livs sejr over syndens og dødens mørke. Når vi bevæger os fra Askeonsdag til påsken bliver vi mindet om vores skrøbelighed og Guds frelsende nåde.

More

Denne læseplan blev lavet af de ansatte i Redeemer Presbyterian Church og blev oprindeligt offentliggjort på www.redeemer.com i 2012. Anvendt med tilladelse.