Forbered vores hjerter på Påske: En faste andagtUddrag

Preparing Our Hearts for Easter: A Lenten Devotional

DAG 21 AF 40

"Dag 21: Den lidende tjener"

Jesus var ekstraordinær på mange måder. Men hvis man skulle bedømme hans liv ud fra denne verdens standarder, ville han være blevet betragtet som en fiasko. Han var fattig, blev afvist, og han døde en svær og skamfuld død. Han søgte ikke efter bekvemmelighed, magt og anerkendelse, som andre gør.

Selv i hans fremtræden ud ad til, var der ikke tegn på, at han var universets skaber og opretholder. Han havde ingen skønhed eller majestæt, som kunne få andre til at misunde ham, selvom han var selve kilden til al skønhed. Hvad mere er, så blev han helt og aldeles afvist og foragtet, en sorgens mand, som mennesker vendte sig bort fra og gemte deres ansigter for. Han blev angrebet, plaget, gennemboret, straffet, knust og led ud over al fatteevne. Alt dette skulle han igennem, selvom han var den mest uskyldige og retfærdige person, der nogensinde har levet.

Jesus gik gennem alt dette, for at vi aldrig skulle igennem det. Han oplevede sorg og bedrøvelse på en måde, som vi aldrig kunne have klaret. Han blevet straffet for synd, selvom han aldrig selv havde syndet. De sidste vers fortæller os, at vi alle er som får — dumme, hjælpeløse og fyldt med længsel efter at gå vores egne veje, men Herren tog al vores syndighed på sig. Selvom han var rig, blev han alligevel fattig for vores skyld, sådan at vi gennem hans armod kunne blive rige.

Bøn

Fader, vi forundres over din Søns ydmyghed og medfølelse. Kun gennem hans sår er vi blevet helbredt. Forny dagligt vores glæde over frelsen og hjælp os til at leve i lyset af, at der vil ske endnu større ting fremover. I Kristi navn, Amen.

Copyright (c) 2012 Redeemer Presbyterian Church.

Om denne plan

Preparing Our Hearts for Easter: A Lenten Devotional

Hvad er Faste? Det er en tid hvor vi forbereder os på Kristi lys og livs sejr over syndens og dødens mørke. Når vi bevæger os fra Askeonsdag til påsken bliver vi mindet om vores skrøbelighed og Guds frelsende nåde.

More

Denne læseplan blev lavet af de ansatte i Redeemer Presbyterian Church og blev oprindeligt offentliggjort på www.redeemer.com i 2012. Anvendt med tilladelse.