Forbered vores hjerter på Påske: En faste andagtUddrag

Preparing Our Hearts for Easter: A Lenten Devotional

DAG 20 AF 40

"Dag 20: Den syndfrie tjener"

I disse vers ser vi kontrasten mellem Herrens lydige tjener og dem, som forfulgte og mishandlede ham. Overraskende nok, er det den lydige tjener, der udvælges til at lide på vegne af det ulydige folk –blive slået, spyttet på og hånet. Og alligevel, møder han lidelsens vej med hovedet løftet, og han vil ikke blive gjort til skamme. Han ved, at hans lidelse ikke er forgæves, fordi gennem den skal hans folk blive frelst.

Det Nye Testamentes forfattere var klar over, at Herrens tjener, som nævnes i denne passage, er ingen ringere end Jesus Kristus. Han "satte kursen" mod Jerusalem, velvidende hvilken smerte, der ventede på ham der. (Luk. 9:51). Han blev slået, hånet og spyttet på (Mark. 15: 19-20). Han led, ikke på grund af sin synd men på grund af vores, og hans liv var fuldstændigt lydigt, selv når det gjaldt døden på et kors (Fil. 2:5-9).

Gennem alt dette forblev Jesus den syndfrie tjener (Hebr. 12:2). Hvordan kunne Jesus udholde sådan en behandling og alligevel have tillid til, at når alt kom til alt, ville han ikke blive gjort til skamme? Svaret er med et ord: Glæde: "med glæden foran sig udholdt han korset." Den glæde, der motiverede Jesus, var det faktum, at gennem hans lidelse ville hans folk blive frelst.

Vi har også en stor glæde foran os i dag. Der er uden tvivl smerte og lidelse på vores vej, men når vi er forenet med Kristus i tro, vil vi ikke blive gjort til skamme! Lad os tage vores kors op og følge Kristus, den syndfrie tjener.

Bøn

Himmelske Far, vi takker dig for Jesu liv, død og opstandelse. Han er vores syndfrie tjener. Må disse gode nyheder give os styrke, når vi søger glæden midt i vores smerte og lidelse. I Kristi navn, Amen.

Copyright (c) 2012 Redeemer Presbyterian Church.

Om denne plan

Preparing Our Hearts for Easter: A Lenten Devotional

Hvad er Faste? Det er en tid hvor vi forbereder os på Kristi lys og livs sejr over syndens og dødens mørke. Når vi bevæger os fra Askeonsdag til påsken bliver vi mindet om vores skrøbelighed og Guds frelsende nåde.

More

Denne læseplan blev lavet af de ansatte i Redeemer Presbyterian Church og blev oprindeligt offentliggjort på www.redeemer.com i 2012. Anvendt med tilladelse.