Download appenForbered vores hjerter på Påske: En faste andagtUddrag
"Dag 13: Hånen"
David drukner i sine problemer (v. 1-3). Han beklager sig med voldsom smerte, opgivet af sine venner og familie (v. 4) og angrebet af sine fjender (v. 8). Hans omdømme er under angreb. Forkæmperen, hvis navn, der en gang blev prist i gaderne, bliver nu hånet på værtshusene (v. 12). Israels frelser råber på frelse og han hører ikke noget svar (v. 3).
Smerten, vi føler, når vores ry er under angreb, er uden sammenligning ulidelig. Lige meget om vi kommer fra en kulturel baggrund hvor der sættes høj pris på familienavnet eller vi er individer, der skaber vores eget navn, så er navnet vores Cv. Ødelæg det og vi er i fare for at få en regulær identitetskrise. Hvordan er vi fristet til at reagere, når det er vores omdømme, der angribes? Prøver vi at skjule vores fejl? Bukker vi under i fortvivlelse? Driver vi os selv (og andre) til vanvid i en håbløs stræben efter perfektion? David har valgt en anden vej.
Selv i hans fortvivlelse, er Davids tanker ikke fokuseret på ham selv. Han er ikke optaget af sin egen ære. Hans nidkærhed brænder for Herrens hus. Det er hvad der lægger beslag på ham (v. 9). Han bekender ærligt sine fejl og beder om, at der ikke må ske nogen yderligere skade, der vil krænke Israels Gud eller dem, der ser hen til ham, på grund af hans egen dumhed (v. 5-6). David fremsiger sin bøn, og læner den modigt op af en vished om sin alvidende Herres urokkelige kærlighed og trofaste retfærdighed. (v. 13). Kort sagt, han anbringer sig selv i Guds omdømme.
Mange år senere, trådte ham de kaldte Davids søn ind i templet i Jerusalem i påsken og smed de handlende og valutahandlerne ud. Hans disciple kom i tanke om dette ord i Skriften: “Jeg brænder af nidkærhed for dit Hus” (Joh 2:17) Denne konfrontation satte gang i de begivenheder, som ville kulminere i det største tab af værdighed, man kan forestille sig. Skaberen af universet, ydmyget som en kriminel på et kors, bad for sine fjender og tilbød dem alle goderne ved hans navn. I Jesus arver vi et evigt omdømme, som aldrig kan blive ødelagt.
Bøn
Herre Jesus Kristus, Davids søn, Guds søn, vi bekender, at vi har søgt alt for meget efter at skabe os et navn i os selv, og har lagt for lidt vægt på det navn du har givet os. Du, som har et navn over alle navne, opgav frivilligt dit omdømme. Du ydmygede dig selv, iklædte dig tjenerskikkelse og udholdte den voldelige hån fra dem som, du tilbød din titel. Gennem den ultimative udveksling, har du skrevet dit navn på vores pander og skrevet vores navne, uudsletteligt, i Livets bog. Giv os visdom og nok tro til ydmygt at modtage din ophøjelse. Lær os ved Åndens og ordets hjælp at vokse sammen med det navn og derved begynde at afspejle karaktertrækkene, der hører sammen med det. For dit rige, ved din magt, for din ære, Amen.
Copyright (c) 2012 by Redeemer Presbyterian Church.
David drukner i sine problemer (v. 1-3). Han beklager sig med voldsom smerte, opgivet af sine venner og familie (v. 4) og angrebet af sine fjender (v. 8). Hans omdømme er under angreb. Forkæmperen, hvis navn, der en gang blev prist i gaderne, bliver nu hånet på værtshusene (v. 12). Israels frelser råber på frelse og han hører ikke noget svar (v. 3).
Smerten, vi føler, når vores ry er under angreb, er uden sammenligning ulidelig. Lige meget om vi kommer fra en kulturel baggrund hvor der sættes høj pris på familienavnet eller vi er individer, der skaber vores eget navn, så er navnet vores Cv. Ødelæg det og vi er i fare for at få en regulær identitetskrise. Hvordan er vi fristet til at reagere, når det er vores omdømme, der angribes? Prøver vi at skjule vores fejl? Bukker vi under i fortvivlelse? Driver vi os selv (og andre) til vanvid i en håbløs stræben efter perfektion? David har valgt en anden vej.
Selv i hans fortvivlelse, er Davids tanker ikke fokuseret på ham selv. Han er ikke optaget af sin egen ære. Hans nidkærhed brænder for Herrens hus. Det er hvad der lægger beslag på ham (v. 9). Han bekender ærligt sine fejl og beder om, at der ikke må ske nogen yderligere skade, der vil krænke Israels Gud eller dem, der ser hen til ham, på grund af hans egen dumhed (v. 5-6). David fremsiger sin bøn, og læner den modigt op af en vished om sin alvidende Herres urokkelige kærlighed og trofaste retfærdighed. (v. 13). Kort sagt, han anbringer sig selv i Guds omdømme.
Mange år senere, trådte ham de kaldte Davids søn ind i templet i Jerusalem i påsken og smed de handlende og valutahandlerne ud. Hans disciple kom i tanke om dette ord i Skriften: “Jeg brænder af nidkærhed for dit Hus” (Joh 2:17) Denne konfrontation satte gang i de begivenheder, som ville kulminere i det største tab af værdighed, man kan forestille sig. Skaberen af universet, ydmyget som en kriminel på et kors, bad for sine fjender og tilbød dem alle goderne ved hans navn. I Jesus arver vi et evigt omdømme, som aldrig kan blive ødelagt.
Bøn
Herre Jesus Kristus, Davids søn, Guds søn, vi bekender, at vi har søgt alt for meget efter at skabe os et navn i os selv, og har lagt for lidt vægt på det navn du har givet os. Du, som har et navn over alle navne, opgav frivilligt dit omdømme. Du ydmygede dig selv, iklædte dig tjenerskikkelse og udholdte den voldelige hån fra dem som, du tilbød din titel. Gennem den ultimative udveksling, har du skrevet dit navn på vores pander og skrevet vores navne, uudsletteligt, i Livets bog. Giv os visdom og nok tro til ydmygt at modtage din ophøjelse. Lær os ved Åndens og ordets hjælp at vokse sammen med det navn og derved begynde at afspejle karaktertrækkene, der hører sammen med det. For dit rige, ved din magt, for din ære, Amen.
Copyright (c) 2012 by Redeemer Presbyterian Church.
Om denne plan
Hvad er Faste? Det er en tid hvor vi forbereder os på Kristi lys og livs sejr over syndens og dødens mørke. Når vi bevæger os fra Askeonsdag til påsken bliver vi mindet om vores skrøbelighed og Guds frelsende nåde.
More
Denne læseplan blev lavet af de ansatte i Redeemer Presbyterian Church og blev oprindeligt offentliggjort på www.redeemer.com i 2012. Anvendt med tilladelse.
