Esajasʼ Bog 29:17-21

Esajasʼ Bog 29:17-21 BPH

Det varer ikke længe, før Libanon igen bliver en frugthave, og træerne igen står tæt som i en skov. Da skal de døve høre, hvad der læses fra bogen, og de blinde skal befries fra det mørke, de befinder sig i. De ydmyge skal glæde sig over, hvad Herren gør, og de afmægtige skal juble over Israels Gud. Tyranner skal forsvinde, de stolte skal styrtes, lovovertrædere skal lade livet. Gud vil gøre det af med dem, der anklager de uskyldige og sætter fælder for dommeren i retten, så de får dem dømt uden grund.