Esajasʼ Bog 29:17-21 - Compare All Versions
Esajasʼ Bog 29:17-21 DA1871 (Danske Bibel 1871/1907)
Er der ikke endnu en saare liden Tid, saa skal Libanon blive til en frugtbar Mark, og en frugtbar Mark skal agtes som en Skov? Og paa den Dag skulle de døve høre Bogens Ord, og de blindes Øjne se ud fra Dunkelhed og Mørke. Og de sagtmodige skulle ydermere faa Glæde i Herren, og de fattige iblandt Menneskene fryde sig i Israels Hellige. Thi det er ude med Voldsmanden, og med Spotteren har det faaet Ende, og alle de ere udryddede, som vare aarvaagne til at gøre Uret, de, som gøre et Menneske til Synder for et Ords Skyld og stille Snarer for den, som dømmer paa Tinge, og ved Løgn bøje Retten for den retfærdige.
Esajasʼ Bog 29:17-21 BPH (Bibelen på Hverdagsdansk)
Det varer ikke længe, før Libanon igen bliver en frugthave, og træerne igen står tæt som i en skov. Da skal de døve høre, hvad der læses fra bogen, og de blinde skal befries fra det mørke, de befinder sig i. De ydmyge skal glæde sig over, hvad Herren gør, og de afmægtige skal juble over Israels Gud. Tyranner skal forsvinde, de stolte skal styrtes, lovovertrædere skal lade livet. Gud vil gøre det af med dem, der anklager de uskyldige og sætter fælder for dommeren i retten, så de får dem dømt uden grund.