Gode Nyheder og Dårlige Nyheder预览

Hvad skal vi gøre?
I går talte vi om et problem, der opstod i Edens have. Problemet er døden, og det er dårlige nyheder. Vi talte også om løsningen på problemet, som er evigt liv – den gode nyhed om en gratis gave fra Gud.
Johannes 3,16-18 taler om dette, og hvad vi skal gøre for at modtage det evige liv. Lagde du mærke til, at vi også tager vers 17 og 18? Ofte bliver disse vers ikke brugt, men jeg tør godt sige, at de er lige så vigtige som vers 16.
Johannes 3,16-18
16 Gud elskede nemlig verden så højt, at han gav sin eneste Søn, for at enhver, der tror på ham, ikke skal gå fortabt, men få det evige liv.
17 Gud sendte ikke sin Søn til verden for at dømme verden, men for at verden gennem ham kunne opleve frelse.
18 De, der tror på ham, bliver ikke dømt. Men de, der ikke tror på ham, er allerede dømt, for de har nægtet at tro på Guds egen Søn.
Løsningen på dødsproblemet er evigt liv, og løsningen på synd problemet er ingen fordømmelse.
Nogle gange kan folk fremstille Gud som en, der dømmer og fordømmer os for alle de forkerte ting, vi gør. At han venter på, at vi gør noget forkert, så han kan straffe os. At hans standarder er for høje, og at vi må gøre bestemte ting for at 'optjene' frelse.
Men vi kan se i vers 17, at Gud ikke ønsker at fordømme verden, men at han faktisk ønsker at redde den!
Der er ikke rigtig noget vi kan gøre for at optjene frelse. Vi behøver kun at tro på ham.
De vers, du vil læse i dag, taler også om denne barmhjertighed og nåde, Gud har over for os, og det er sådan, vi bliver frelst. Selvfølgelig er der tale om handlinger og hvordan vi lever vores liv, men det hele starter med troen på Gud og at tage imod den gratis gave, han tilbyder os. Vi er skabt i Kristus til gode gerninger, og når vi først tror og accepterer det, vil gerningerne flyde ud af os, når vi afspejler Jesu karakter.
I dag er det op til dig, hvilket ord du skriver på din hånd.
读经计划介绍

Har du nogensinde hørt om at blive på den lige og smalle sti, der 'fører til livet'? Hvad betyder det overhovedet, og hvad sker der, hvis du går af den vej? Livet ved stiens ende kaldes også frelse. Men hvad er frelse, hvem kan opleve den, og hvad kan vi gøre for at få den? Der er gode nyheder og dårlige nyheder...hvad vil du høre først???
More