Romerbrevet预览

Klar forkyndelse
Med det kristne budskab følger altid to trusler. Dels er der fare for, at budskabet forvanskes og menigheden forføres. Dels er der fare for, at budskabet forties.
Romerbrevet er ikke gennemsyret af et opgør med vranglære. Men nu formaner Paulus med autoritet menigheden til at være på vagt. For der er nogle, der sniger en forkyndelse ind, som ikke stemmer overens med apostlenes undervisning. Den falske lære er ikke harmløs og neutral. Den er farlig. Herfra kommer der splittelse og forførelse. ”Hold jer fra dem!” (v 17).
Fredens Gud har på Jesu kors vundet sejren over den Ondes anslag. Det er et livsvigtigt budskab at holde fast ved. Gud har haft dette evangelium boende i sit hjerte som en hemmelighed tilbage fra evighed af. Men i de bibelske skrifter er budskabet åbenbaret. Det skal nu fortælles vidt og bredt, så flere mennesker kan komme til tro på Jesus.
Evangeliets hemmelighed er dyrebar og dyrt købt af Jesus. Derfor skal det også i dag bevares uændret. Hele budskabet skal forkyndes med fuld frimodighed på tværs af det politisk korrekte og nutidens holdninger. Lad os bidrage til denne tjeneste!
Refleksion: Guds ord og Guds ånd former Jesu menighed, så mennesker takker og tilbeder ham af hjertet!
Bøn: Herre, tak, fordi hemmeligheden om Jesus er bragt frem i lyset!
读经计划介绍

Romerbrevet giver en central og systematisk undervisning i, hvad kristen tro går ud på. Evangeliet, Guds retfærdighed, loven, Israel, det kristne liv og meget mere. Det kan med fordel læse langsomt og med kontinuerlig refleksion og bøn. Så venter der en fantastisk oplevelse - ja en guddommelig åbenbaring til håb og tro. Skrevet af Leif Andersen (1-5), Andreas Ipsen (6-8), Ole Andersen (9-11) og Kurt Kristensen (12-16)
More