Salmernes Bog 56
56
David beder om Guds Naade og Hjælp imod Fjenderne, 2-3; taler om sin Tillid til Gud, klager over Fjendernes Ondskab og beder Gud om Hjælp, 4-10; forlader sig tryggelig paa Guds Bistand og lover at takke Gud og betale sine Løfter, 11-14.
1Til Sangmesteren; til „den stumme Due i det fjerne‟#56,1 rimeligvis Begyndelsesord af visse Sange, efter hvis Melodi der skulle synges. af David; „et gyldent Smykke‟, der Filisterne havde grebet ham i Gath.
2Gud! vær mig naadig; thi et Menneske søger at opsluge mig, Stridsmanden trænger mig den ganske Dag. 3Mine Fjender søge den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som i Hovmod stride imod mig.
4Paa den Dag, jeg frygter, forlader jeg mig paa dig. 5I Gud vil jeg prise hans Ord; jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad kan Kød gøre mig? 6Den ganske Dag fordreje de mine Ord; alle deres Tanker ere imod mig til det onde. 7De holde sig sammen, de skjule sig, de tage Vare paa mine Fodspor, ligesom de have tragtet efter mit Liv. 8Skulde de undkomme ved deres Uretfærdighed? Gud! nedstød disse Folk i Vrede! 9Du har talt mine Landflygtighedsdage; gem mine Taarer i din Flaske; staa de ikke i din Bog? 10Da skulle mine Fjender vende tilbage paa den Dag, jeg raaber; dette ved jeg, at du er min Gud.
11I Gud vil jeg prise Ordet; i Herren vil jeg prise Ordet. 12Jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad skulde et Menneske gøre mig? 13Gud! Løfter til dig hvile paa mig, med Taksigelse vil jeg betale dig. 14Thi du friede min Sjæl fra Døden, ja, mine Fødder fra Fald, at jeg skal vandre for Guds Ansigt i de levendes Lys.
Currently Selected:
Salmernes Bog 56: DA1871
Highlight
Share
Copy
Want to have your highlights saved across all your devices? Sign up or sign in