Salmernes Bog 142
142
David vil i sin Nød tage sin Tilflugt til Gud i Bønnen, 2-3; fordi Gud kender hans Sjæl endog saa i Nøden og alene kan og vil hjælpe ham, 4-6; beder ham om Hjælp, 7-8.
1En Undervisning; af David; da han var i Hulen; en Bøn.
2Med min Røst vil jeg raabe til Herren; med min Røst vil jeg bede til Herren om Naade. 3Jeg vil udøse min Klage for hans Ansigt, jeg vil give min Nød til Kende for hans Ansigt.
4Naar min Aand er forsmægtet i mig, da kender du min Sti; paa Vejen, som jeg skulde gaa, have de skjult en Snare for mig. 5Sku til højre, og se, der er ingen, som kendes ved mig; Tilflugt er forsvunden fra mig, ingen er omhyggelig for min Sjæl. 6Jeg raabte til dig, Herre! jeg sagde: Du er min Tilflugt, min Del i de levendes Land.
7Giv Agt paa mit Skrig; thi jeg er bleven saare ringe; fri mig fra dem, som forfølge mig; thi de ere mig for stærke. 8Udfør min Sjæl af Fængsel til at prise dit Navn; de retfærdige skulle omgive mig, naar du gør vel imod mig.
Currently Selected:
Salmernes Bog 142: DA1871
Highlight
Share
Copy
Want to have your highlights saved across all your devices? Sign up or sign in