YouVersion Logo
Search Icon

Salmernes Bog 5

5
Beskyttet under Herrens nåde
1Til korlederen: Brug fløjterne. En sang af David.
2Herre, hør min bøn,
lyt til mine dybe suk.
3Min Konge og min Gud, hør mit råb om hjælp,
for til dig vil jeg klage min nød.
4Om morgenen løfter jeg min røst til dig,
jeg lægger min sag frem for dig og venter.
5Gud, du hader grusomheder
og kan ikke acceptere ondskab.
6Oprørere får ikke adgang til dig,
for du hader de onde.
7Du tilintetgør dem, der lyver,
du afskyr vold og bedrageri.
8Men jeg kan gå ind i dit hus
på grund af din trofaste nåde
og tilbede dig i ærefrygt.
9Herre, led mig ad den rette vej,
så mine fjender ikke fælder mig.
Vis mig den vej, jeg skal gå,
og fortæl mig, hvad jeg skal gøre.
10Mine fjender lyver konstant,
de er kun ude på at gøre fortræd.
Deres strube stinker som en åben grav,
deres tunge er belagt med smiger.
11Drag dem til ansvar, oh, Gud,
fang dem i deres egne fælder.
Straf dem for deres trodsighed,
for det er dig, de gør oprør imod.
12Men lad alle, som stoler på dig, juble.
Lad dem råbe af fryd til hver en tid.
Du beskytter dem, der følger dig trofast,
så de altid er fyldt med glæde.
13Du velsigner jo de gudfrygtige, Herre,
dækker dem med din nådes skjold.

Currently Selected:

Salmernes Bog 5: BPH

Highlight

Share

Copy

None

Want to have your highlights saved across all your devices? Sign up or sign in

YouVersion uses cookies to personalize your experience. By using our website, you accept our use of cookies as described in our Privacy Policy