YouVersion Logo
Search Icon

Salmernes Bog 56

56
Tillid til Gud
1Til korlederen: En sang af David, dengang han blev taget til fange af filistrene i Gat.#56,1 Jf. 1.Sam. 21,11‑15. Synges til melodien „Den tavse due i det fjerne.”
2Åh, min Gud, vær mig nådig!
Mine fjender er efter mig,
de plager mig dagen lang.
3De er ude efter mig hele tiden,
de kappes om at få mig ned med nakken.
4Men når jeg er bange,
sætter jeg min lid til dig.
5Jeg stoler på dit ord,
der er ingen grund til frygt.
Hvad kan mennesker gøre mig?
6De er ude på at gøre mig fortræd,
de lægger onde planer imod mig.
7De udspionerer mig hele tiden,
overvåger mine skridt for at slå mig ihjel.
8Lad ikke forbryderne gå fri, Herre.
Lad dem mærke din vrede og straf.
9Du kender alle mine problemer
og skriver dem ned i din dagbog.
Gem mine tårer i din lædersæk.
10Når jeg råber om hjælp, må fjenderne flygte,
for jeg ved, at du står ved min side, Gud.
11Jeg stoler på dine løfter, min Herre og Gud,
jeg priser dig, for du holder ord.
12Der er ingen grund til at frygte.
Hvad kan mennesker gøre mig?
13De løfter, jeg har givet dig, Gud,
vil jeg opfylde med lovprisningsofre.#56,13 Det var almindeligt at bede: „Gud, hvis du hjælper mig ud af den her knibe, lover jeg at bringe dig et offer som tak.”
14Du frelser mig fra døden
og redder mine fødder fra at snuble,
så jeg kan tjene dig hele mit liv.

Currently Selected:

Salmernes Bog 56: BPH

Highlight

Share

Copy

None

Want to have your highlights saved across all your devices? Sign up or sign in

YouVersion uses cookies to personalize your experience. By using our website, you accept our use of cookies as described in our Privacy Policy