1. & 2. Timoteusbrev

Kolossenserbrevet

1. & 2. Thessalonikerbrev

Johannes

Filipperbrevet

Markusevangeliet

Johannes' Åbenbaring

2. Korinterbrev

1, 2. og 3. Johannes' Brev

1. & 2. Petersbrev

Bibelen på hverdagsdansk

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkACT">
 <div class="chapter ch23" data-usfm="ACT.23">
 <div class="label">23</div><div class="s1">Paulus for Det j&#248;diske R&#229;d</div><div class="m"> 1Paulus s&#229; uforf&#230;rdet r&#229;dsmedlemmerne i &#248;jnene og sagde: &#8222;&#198;rede medlemmer af det h&#248;je r&#229;d, jeg har altid levet med en god samvittighed over for Gud.&#8221; 2&#216;jeblikkelig befalede ypperstepr&#230;sten Ananias, at de, der stod n&#230;rmest, skulle give Paulus et slag p&#229; munden. 3Men Paulus sagde til ham: &#8222;Gud vil sl&#229; dig, din hykler! Her sidder du og skal d&#248;mme mig efter loven, og s&#229; giver du stik imod loven ordre til, at de skal sl&#229; mig.&#8221; 4&#8222;Hvad bilder du dig ind?&#8221; sagde de omkringst&#229;ende. &#8222;Hvordan t&#248;r du h&#229;ne Guds ypperstepr&#230;st?&#8221; 5&#8222;Jeg kunne ikke se, at han var ypperstepr&#230;st,&#8221; svarede Paulus. &#8222;Der st&#229;r jo skrevet: &#8218;Du m&#229; ikke tale ondt om dit folks leder.&#8217;#23,5 Citeret efter den gr&#230;ske overs&#230;ttelse af 2.Mos. 22,27.&#8221;</div><div class="p"> 6Paulus vidste godt, at den ene halvdel af R&#229;det bestod af sadduk&#230;ere og den anden halvdel af faris&#230;ere. Derfor r&#229;bte han nu ud over forsamlingen: &#8222;Jeg er faris&#230;er, og jeg er s&#248;n af en faris&#230;er. N&#229;r jeg stilles for retten i dag, er det, fordi jeg tror p&#229;, at det er muligt at genopst&#229; fra de d&#248;de.&#8221; 7S&#229; snart han havde sagt det, opstod der splid mellem faris&#230;erne og sadduk&#230;erne. 8Sadduk&#230;erne mener nemlig, at der ikke er nogen opstandelse fra de d&#248;de, og at der hverken findes engle eller &#229;nder, men faris&#230;erne tror p&#229; det alt sammen. 9Under den h&#248;jr&#248;stede diskussion sprang nogle af de skriftl&#230;rde faris&#230;ere op og r&#229;bte: &#8222;Manden har ikke gjort noget forkert. M&#229;ske har en &#229;nd eller en engel talt til ham.&#8221; 10Det f&#248;rte til endnu mere spektakel, og da kommandanten blev bange for, at Paulus skulle blive s&#248;nderrevet af dem, gav han sine soldater ordre til at gribe ind og bringe Paulus i sikkerhed i kasernen.</div><div class="p"> 11Den nat stod Herren foran ham og sagde: &#8222;V&#230;r ved godt mod! For ligesom du har fortalt om mig her i Jerusalem, s&#229;dan skal du ogs&#229; fort&#230;lle om mig i Rom.&#8221;</div><div class="s1">Sammensv&#230;rgelsen mod Paulus</div><div class="m"> 12-13N&#230;ste morgen rottede mere end 40 j&#248;der sig sammen og svor p&#229;, at de hverken ville nyde v&#229;dt eller t&#248;rt, f&#248;r de havde sl&#229;et Paulus ihjel. 14S&#229; gik de til ypperstepr&#230;sterne og lederne og sagde til dem: &#8222;Vi har svoret p&#229;, at vi intet vil spise eller drikke, f&#248;r vi har f&#229;et Paulus sl&#229;et ihjel. 15Derfor vil vi bede jer om at forklare kommandanten, at Paulus bliver n&#248;dt til at komme for R&#229;det igen, s&#229; I kan forh&#248;re jer n&#230;rmere om ham. Vi vil s&#229; ligge p&#229; lur og dr&#230;be ham, f&#248;r han n&#229;r frem.&#8221;</div><div class="p"> 16Men Paulus&#8217; s&#248;sters&#248;n h&#248;rte om deres planer, og han gik hen til kasernen og fortalte Paulus om det. 17Paulus fik derefter fat i en af officererne og sagde til ham: &#8222;F&#248;r den unge mand her til kommandanten. Han har noget vigtigt at fort&#230;lle ham.&#8221; 18Officeren tog den unge mand med sig ind til kommandanten og sagde: &#8222;Fangen Paulus tilkaldte mig og bad mig f&#248;re den unge mand her til dig. Han har noget at fort&#230;lle dig.&#8221; 19Kommandanten tog den unge mand ved h&#229;nden, trak ham til side og sagde: &#8222;Hvad har du p&#229; hjerte?&#8221;</div><div class="p"> 20Han svarede: &#8222;J&#248;derne har aftalt, at de vil bede dig om at f&#229; Paulus bragt ind for R&#229;det i morgen under p&#229;skud af, at de gerne vil forh&#248;re ham noget mere. 21Men du skal ikke lade dig overtale, for et eller andet sted p&#229; vejen ligger over 40 m&#230;nd i baghold, og de har svoret, at de hverken vil nyde v&#229;dt eller t&#248;rt, f&#248;r de har f&#229;et ham sl&#229;et ihjel. De venter kun p&#229;, at du skal give tilladelse til at f&#248;re ham for R&#229;det.&#8221; 22Kommandanten sendte ham derp&#229; bort med ordene: &#8222;Sig ikke til nogen, at du har r&#248;bet det for mig.&#8221;</div><div class="s1">Paulus hos guvern&#248;r Felix</div><div class="m"> 23Kommandanten kaldte s&#229; p&#229; to af sine officerer og gav dem f&#248;lgende ordre: &#8222;G&#248;r klar til at tage af sted til C&#230;sarea i aften klokken ni med 200 fodfolk, 200 spydkastere og 70 ryttere. 24S&#248;rg ogs&#229; for en hest til Paulus og bring ham til guvern&#248;ren Felix i god behold.&#8221; 25S&#229; skrev han et brev til guvern&#248;ren:</div><div class="pmo"> 26Til Hans Excellence, guvern&#248;r Felix. Mange hilsener!</div><div class="pm"> 27Denne mand blev p&#229;grebet af j&#248;derne, og de var ved at sl&#229; ham ihjel. Men da jeg blev klar over, at han var romersk statsborger, kom jeg med mine folk og reddede ham. 28Da jeg gerne ville vide, hvad de havde at anklage ham for, f&#248;rte jeg ham frem for deres R&#229;d. 29Det viste sig at v&#230;re nogle stridigheder om deres religi&#248;se love. Det var ikke noget, han kunne f&#230;ngsles for, endsige d&#248;mmes til d&#248;den for. 30Da jeg imidlertid fik underretning om, at der var planlagt en sammensv&#230;rgelse imod ham, besluttede jeg at lade ham overf&#248;re til dig. Jeg vil s&#229; give hans modstandere besked om, at de kan komme til dig med deres anklager mod ham.</div><div class="pmc">&#198;rb&#248;digst,</div><div class="pmc">Claudius Lysias.</div><div class="p"> 31Soldaterne tog s&#229; af sted med Paulus, som de havde f&#229;et besked p&#229;, og i l&#248;bet af natten n&#229;ede de frem til Antipatris. 32N&#230;ste dag f&#248;rte rytterne ham videre til C&#230;sarea, mens de &#248;vrige soldater vendte tilbage til kasernen. 33Da de ankom til C&#230;sarea, fremstillede de Paulus for provinsens guvern&#248;r, som fik det medf&#248;lgende brev. 34Han l&#230;ste det og spurgte s&#229; Paulus, hvilken provins han kom fra. &#8222;Kilikien,&#8221; svarede Paulus. 35&#8222;Godt,&#8221; sagde guvern&#248;ren, &#8222;du vil blive afh&#248;rt, n&#229;r dine anklagere n&#229;r frem.&#8221; Han gav s&#229; ordre til, at Paulus skulle holdes i forvaring i Kong Herodes&#8217; borg.</div>
 </div>
 </div>
</div>

Bibelen på hverdagsdansk™
Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 Biblica, Inc.
Alle rettigheder forbeholdes.
The Bible in Everyday Danish™
Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 by Biblica, Inc.
All rights reserved worldwide.
„Biblica”, „International Bible Society” og Biblica logoet er varemærker, som er registreret af Biblica, Inc, i USAs Patent and Trademark Office. Brugt med tilladelse.

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkACT">
 <div class="chapter ch24" data-usfm="ACT.24">
 <div class="label">24</div><div class="s1">J&#248;dernes anklage mod Paulus</div><div class="m"> 1Fem dage efter at Paulus blev p&#229;grebet,#24,1 Teksten er uklar, men tidsforl&#248;bet fremg&#229;r af vers 11. ankom ypperstepr&#230;sten Ananias sammen med nogle af de j&#248;diske ledere og en advokat ved navn Tertullus. De forklarede kort anklagerne for guvern&#248;ren. 2-3Da Paulus derefter blev f&#248;rt ind, begyndte Tertullus sin anklagetale: &#8222;H&#248;jt&#230;rede Felix! Vores taknemmelighed for den udbredte fred og de gode k&#229;r, som du har bragt til os j&#248;der, kender ingen gr&#230;nser. Vi er ikke i tvivl om, at det er din vision&#230;re ledelse, der har givet os de storsl&#229;ede reformer, som nu bliver gennemf&#248;rt p&#229; alle omr&#229;der. 4Vi &#248;nsker ikke at bruge mere af din kostbare tid end h&#248;jst n&#248;dvendigt, og derfor beder jeg dig om, at du allern&#229;digst vil h&#248;re p&#229; os, n&#229;r vi freml&#230;gger sagen i al korthed. 5Vi har erfaret, at manden her er en ballademager, som for&#229;rsager opt&#248;jer blandt j&#248;derne overalt i verden. Han er leder for den sekt, der er kendt under navnet Nazar&#230;erne.#24,5 Svarende til det hebraiske notzrim eller netzrim &#8211; rodskudsfolket. Se noten til Matt. 2,23. 6Han pr&#248;vede endda at vanhellige templet, og derfor arresterede vi ham.#24,6 Nogle h&#229;ndskrifter tilf&#248;jer: &#8222;Vi ville selv have d&#248;mt ham if&#248;lge vores lov, 7 men garnisonskommandanten Lysias kom farende og rev ham med overdreven magtud&#248;velse ud af vores h&#230;nder. 8a Han forlangte, at de, der havde noget at anklage ham for, skulle komme herned til dig.&#8221; 8N&#229;r du selv har forh&#248;rt ham om alle de her ting, vil du bedre kunne forst&#229;, hvad det er, vi anklager ham for.&#8221; 9De j&#248;diske ledere st&#248;ttede Tertullus i alle anklagerne og p&#229;stod, at s&#229;dan forholdt det sig.</div><div class="s1">Paulus&#8217; forsvarstale for Felix</div><div class="m"> 10Guvern&#248;ren gav tegn til, at Paulus nu havde lejlighed til at forsvare sig, og han begyndte sin tale: &#8222;Det er med stor gl&#230;de og frimodighed, at jeg fremf&#248;rer mit forsvar for dig, Felix, for jeg ved, at du har v&#230;ret dommer i j&#248;diske sager i mange &#229;r. 11Det er ikke mere end 12 dage siden, jeg ankom til Jerusalem for at tilbede i helligdommen. Det kan du let f&#229; bekr&#230;ftet. 12Jeg har ikke p&#229; noget tidspunkt foranstaltet diskussioner eller skabt r&#248;re blandt folk hverken p&#229; tempelpladsen, i synagogerne eller noget andet sted i byen. 13De er ikke i stand til at bevise en eneste af deres anklager imod mig. 14Men jeg indr&#248;mmer, at jeg tjener vores forf&#230;dres Gud i overensstemmelse med det, som vi kalder &#8218;Vejen&#8217;, men som de kalder en sekt. Jeg tror p&#229; alt det, der st&#229;r i Toraen og de profetiske skrifter. 15Endvidere er jeg overbevist om, at Gud engang vil oprejse alle mennesker fra de d&#248;de, hvad enten de h&#248;rer ham til eller ej. Mine anklagere har for &#248;vrigt den samme overbevisning. 16Derfor g&#248;r jeg ogs&#229; mit bedste for altid at bevare en ren samvittighed for b&#229;de Gud og mennesker.</div><div class="p"> 17Efter at have rejst i udlandet i flere &#229;r vendte jeg tilbage til Jerusalem for at overbringe en barmhjertighedsgave til mit folk og for at bringe nogle ofre til Gud. 18Det var derfor, jeg var i templet, men jeg havde renset mig forinden. Jeg gav aldeles ingen anledning til sammenstimlen eller opt&#248;jer. 19Det var nogle j&#248;der fra provinsen Asien, som skabte tumulter. De burde have v&#230;ret her, hvis de havde haft noget at anklage mig for. 20Men lad nu dem, der st&#229;r her, fort&#230;lle, om man fandt noget at d&#248;mme mig for, da jeg blev fremstillet for Det j&#248;diske R&#229;d. 21Det skulle da lige v&#230;re den ene ting, jeg r&#229;bte, nemlig: &#8218;N&#229;r jeg stilles for retten i dag, er det, fordi jeg tror p&#229;, at det er muligt at genopst&#229; fra de d&#248;de.&#8217;&#8198;&#8221;</div><div class="p"> 22Felix vidste god besked om &#8222;Vejen&#8221;, s&#229; han h&#230;vede retten med f&#248;lgende kommentar: &#8222;N&#229;r garnisonskommandanten Lysias er kommet herned, vil jeg afsige min dom.&#8221; 23Derefter gav han ordre til officeren om, at Paulus skulle varet&#230;gtsf&#230;ngsles og behandles godt, ligesom hans venner gerne m&#229;tte bes&#248;ge ham og give ham, hvad han havde behov for.</div><div class="s1">Paulus forkynder om Jesus for Felix og Drusilla</div><div class="m"> 24Felix tog p&#229; en kort rejse og kom tilbage nogle dage senere sammen med sin kone Drusilla, der var j&#248;de. S&#229; sendte han bud efter Paulus, for at de begge kunne h&#248;re ham tale om troen p&#229; Jesus som Messias. 25Men da Paulus begyndte at tale til dem om, hvordan man bliver accepteret af Gud, om afholdenhed og om den dom, der kommer engang, blev Felix ubehagelig ber&#248;rt. &#8222;Lad det v&#230;re nok for denne gang,&#8221; sagde han. &#8222;Du kan godt g&#229; nu. N&#229;r jeg en dag f&#229;r tid, sender jeg bud efter dig igen.&#8221; 26Han h&#229;bede p&#229; at kunne presse penge af Paulus og sendte af den grund ofte bud efter ham for at tale med ham. 27S&#229;dan gik der to &#229;r, hvorefter Felix blev afl&#248;st som guvern&#248;r af Porkius Festus, og da Felix gerne ville st&#229; sig godt med j&#248;derne, lod han Paulus blive i f&#230;ngslet.</div>
 </div>
 </div>
</div>

Apostlenes GerningerUddrag

Skriften

Om denne plan

Relaterede Læseplaner