Om læseplan

EfeserbrevetUddrag

Efeserbrevet

DAG 1 AF 15

En hemmelighed

Paulus begynder sit brev med en lovprisning af Gud, der indvier os i en hemmelighed, der har forandret hele verdenshistorien. Han kan slet ikke stoppe sin strøm af ord og beskrivelser af den treenige Gud, der har indviet ham i sin hemmelige plan. Han karakteriserer og beskriver Faderen, Sønnen og Helligånden og viser, hvordan de alle har del i den plan. Den hemmelige plan er ganske simpel: Fordi Gud elskede verden og alle mennesker i denne verden, så sendte han sin søn, for at frelse enhver, som tror (Joh 3,16).

Hvis du tæller antallet af gange, Paulus bruger vendingen ”i Kristus”, vil det blive tydeligt, at Jesus er hele omdrejningspunktet i Guds frelsesplan. Det er i ham, vi finder tilgivelse. Det er i ham, vi ser kongernes konge bære tornekrone. Det er i ham, vi ser håb. Det er i ham, at Guds frelsesplan føres igennem.

Paulus inviterer os i sit brev til også at lade Jesus være omdrejningspunktet i vores historie. Dit liv og din historie har en vigtig plads i Guds store historie, og vi inviteres til at lade Jesus forme vores historie. Det er i denne overgivelse, at jeg tror, at vi kommer til at kende dybderne i den hemmelighed, at Jesus er herre og frelser.

Refleksion: Hvis du skulle formulere en lovprisning af Gud som treenig, hvilke ord og beskrivelser vil du så bruge?

Bøn: Jeg lægger mit liv i dine hænder i tillid til, at din plan er den bedste for mig.

Dag 2

Om denne plan

Efeserbrevet

Brevet er skrevet mens Paulus var i fængsel. Men han havde allerede været i Efesos tidligere og set, at der mange muligheder for evangeliet, men også rigtig meget modstand mod det nye budskab. Her kan du lære om livet...

More

Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/

YouVersion bruger cookies til at personliggøre din oplevelse. Når du bruger vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies som beskrevet i vores privatlivspolitik