Om læseplan

Anden Mosebog 1-34Uddrag

Anden Mosebog 1-34

DAG 1 AF 52

Jordmødrenes frygt

Shifra og Pua (v 15) er navne på to prægtige kvinder. De har kun fået en lille plads i Bibelen, men de fremstår med deres eksempel som rollemodeller til efterfølgelse for kristne til alle tider. De frygtede Gud.

Normalt oplever vi frygt som noget negativt. Det suger livsglæde og livsmod ud af os. Men der er en frygt, som er meget positiv, og som har den stik modsatte virkning. Det er gudsfrygt. Den giver liv, ja den er dybest set livets forudsætning.

Om jordmødrene står der to gange, at de frygtede Gud (v 17 og 21). Det kom til udtryk ved, at de adlød Gud frem for Farao. Det er stærkt. Virkningen var dels, at en række nyfødte drenge fik lov til at leve, samt at Gud velsignede Shifra og Pua med børn.

Bemærk, gudsfrygten var ikke en rædselsfrygt, men en overgivelse til Gud og hans vilje. Det har formentlig været med livet som indsats, at de gik op imod Faraos ordre. Men i mødet med den ægte gudsfrygt måtte menneskefrygten vige, selvom de personlige omkostninger kunne være uoverskuelige. Shifra og Puas tillid var rettet mod Herren og hans vilje alene. Herfra forventede disse troshelte alt godt.

Refleksion: Overvej ligheder imellem den menneskesortering, som beskrives i vers 22, og vores abortpraksis i Danmark.

Bøn: Herre, lær mig at frygte dig ligesom Shifra og Pua.

Dag 2

Om denne plan

Anden Mosebog 1-34

I 2. Mos bog er du med til en formidabel redningsaktion af hele det israelitiske folk. Gud fører dem ud af fangeskabet i Egypten. Moses er høvdingen. Gud er frelseren. Begge to får du et indgående kendskab til i denn...

More

Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/

YouVersion bruger cookies til at personliggøre din oplevelse. Når du bruger vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies som beskrevet i vores privatlivspolitik