Første KorintherbrevUddrag

Forvaltere af Guds hemmeligheder

Her er hårde ord til de vise, der vitterlig er menneskeligt vise og har noget at have det i. De skal blive dårer! Det er vigtigt at holde fast i, at når Paulus igen og igen taler om, at denne verdens visdom er dårskab, er det i forhold til frelsen og til Gud. Men i den sammenhæng er det et vigtigt budskab også til os i dag. Intet menneske kan af sig selv fatte Gud eller forstå korsets under. Det er Helligånden, der skal virke det. Og derfor er det nødvendigt, at menneskelig visdom i den sammenhæng lægges på hylden. Det er det gennemgående budskab i disse første kapitler i Første Korintherbrev.

Derfor skal menigheden heller ikke være stolt af bestemte personer. For hverken Paulus, Apollos eller Kefas kunne have udrettet noget som helst, uden Gud gav væksten (kap. 3,7). De skal betragtes som det, de er: forvaltere af Guds hemmeligheder, det vil sige forvaltere af evangeliet. I den sammenhæng foreholdes menigheden, at uanset hvordan de bedømmer Paulus, om de bryder sig om ham og hans facon eller ej, så er dommen Herrens. På Herrens dag, det vil sige ved Jesu genkomst, vil det blive tydeligt, hvad der har været noget værd i forkyndelse og liv i det hele taget. Derfor er det rosen fra Gud, Paulus stræber efter. Det giver noget at tænke på også for os i dag.

Refleksion: Hvordan kan vi få det rette perspektiv ind over det med ros fra mennesker og Gud?