Om læseplan

Stå fastUddrag

Stå fast

DAG 5 AF 11

Gud hører bøn

Når jeg føler, at Gud er langt væk, kan jeg let blive frustreret. Det er som om, at Gud ikke hører mine bønner. Sådan havde Israels folk det også, da de som straf for folkets synd var blevet sendt til et land langt borte. Gud var langt væk og de følte ikke, at Gud hørte deres bønner.

Vi lever i en tid, hvor tingene går hurtigt. Sender vi en snap eller sms – så forventer vi svar med det samme. Nogle gange er det på samme måde med vores bønner til Gud. Hvorfor svarer han ikke her og nu? Ved jeg overhovedet, at han har modtaget min bøn? Det føles som om, at Gud er langt væk og ikke hører min bøn.

Stå fast - Good News: De gode nyheder, som vi kan læse i dagens tekst er, at Gud hører os. Vi må søge ham af hele vores hjerte, vi må råbe til ham, og vi må bede til ham. Guds planer er lykke, fremtid og håb. Men det er ikke nødvendigvis i morgen, at han opfylder vores bøn. Guds planer er langtidsplaner, og hans mål er, at du skal være hans barn for evigt.
At Gud hører dine bønner – det står fast!

Tak Gud for, at han hører dine bønner og tak for, at Gud har planer om lykke, fremtid og håb for dig.

Dag 4Dag 6

Om denne plan

Stå fast

I denne læseplan møder du mennesker fra Bibelen, der lærte, at Gud og hans ord står fast uanset, hvad verden ellers fortæller os. Modsat Gud og hans ord, så er vi mennesker syndere og mister derfor nogle gange tillid...

More

Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/

YouVersion bruger cookies til at personliggøre din oplevelse. Når du bruger vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies som beskrevet i vores privatlivspolitik