Du HAR en bøn!

Lev et formålsfyldt liv!

Udforsk det episke tempel i Jerusalem

Gode Nyheder og Dårlige Nyheder

Giv Gud førstepladsen

Hymne: Nåde i din fortælling

Din bedste investering!

Ved årets begyndelse

Lev med styrke og mod!

HAN LEVER

Bibelen på hverdagsdansk

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkACT">
 <div class="chapter ch11" data-usfm="ACT.11">
 <div class="label">11</div><div class="s1">Apostlene i Jerusalem accepterer, at Messias ikke kun kom for j&#248;dernes skyld</div><div class="m"> 1Det varede ikke l&#230;nge f&#248;r apostlene og menighederne rundt omkring i Jud&#230;a h&#248;rte, at en gruppe ikke-j&#248;der havde taget imod Guds ord. 2Da Peter vendte tilbage til Jerusalem, m&#229;tte han st&#229; skoleret for menighedens ledere d&#233;r. 3&#8222;Du har bes&#248;gt en ikke-j&#248;disk familie, og du har oven i k&#248;bet spist sammen med dem!&#8221; l&#248;d anklagen. 4Peter fortalte dem s&#229; fra ende til anden, hvad der var sket: 5&#8222;En dag, mens jeg var i b&#248;n i Joppe, havde jeg et syn,&#8221; forklarede han. &#8222;Noget blev s&#230;nket ned fra himlen. Det lignede en stor dug, der blev holdt oppe i de fire hj&#248;rner, og den dalede ned foran mig. 6Jeg stirrede p&#229; den og s&#229; alle mulige slags pattedyr, rovdyr, krybdyr og fugle. 7S&#229; h&#248;rte jeg en stemme sige: &#8218;Rejs dig, Peter, slagt og spis.&#8217; 8&#8218;Ikke tale om, Herre!&#8217; svarede jeg. &#8218;S&#229;dan noget urent eller vanhelligt har jeg aldrig spist.&#8217; 9Men stemmen fra himlen talte igen: &#8218;Det, som Gud har erkl&#230;ret for rent, m&#229; du ikke kalde urent.&#8217; 10Det skete tre gange, og s&#229; forsvandt det hele op i himlen.</div><div class="p"> 11I det samme stod der tre m&#230;nd uden for huset, hvor jeg opholdt mig. De var kommet fra C&#230;sarea for at hente mig. 12Hellig&#229;nden sagde til mig, at jeg skulle g&#229; med dem uden at g&#248;re indvendinger. De seks m&#230;nd, der st&#229;r her, fulgte ogs&#229; med, og vi tog s&#229; op til mandens hus. 13Da vi ankom, fortalte han os, hvordan en engel pludselig havde st&#229;et foran ham og havde sagt til ham: &#8218;Send bud til Joppe efter en, der hedder Simon Peter. 14Han vil fort&#230;lle dig, hvordan du selv og hele din husstand kan blive frelst.&#8217;</div><div class="p"> 15Men s&#229; snart jeg begyndte at tale til dem, faldt Hellig&#229;nden p&#229; dem, akkurat som det skete for os i begyndelsen. 16S&#229; kom jeg i tanke om, hvad Herren havde sagt: &#8218;Johannes d&#248;bte med vand, men I skal d&#248;bes med Hellig&#229;ndens kraft!&#8217; 17Gud gav alts&#229; de her ikke-j&#248;der den samme gave, som vi fik, da vi var kommet til tro p&#229; Herren Jesus, Messias. Hvem er da jeg, at jeg skulle stille mig i vejen for Gud?&#8221;</div><div class="p"> 18Da de h&#248;rte den beretning, blev de f&#248;rst helt stille. Derefter begyndte de at lovprise Gud og sagde til hinanden: &#8222;S&#229; er det alts&#229; Guds &#248;nske, at det ikke kun er j&#248;derne, der skal vende om fra deres synd og modtage det evige liv.&#8221;</div><div class="s1">Den f&#248;rste store menighed blandt de gr&#230;sktalende folkeslag</div><div class="m"> 19De Jesus-troende, der var flygtet fra Jerusalem under den store forf&#248;lgelse efter Stefanus&#700; d&#248;d, n&#229;ede s&#229; langt som til F&#248;nikien, Cypern og Antiokia. Overalt fortalte de budskabet om Jesus, dog kun til j&#248;derne. 20Men nogle af dem, der oprindeligt kom fra Cypern eller Kyrene, var gr&#230;sktalende, og da de kom til Antiokia, begyndte de at tale til gr&#230;kerne om Herren Jesus, 21og Herrens kraft var med dem, s&#229; et stort antal kom til tro.</div><div class="p"> 22Menigheden i Jerusalem h&#248;rte, hvad der var sket i Antiokia, og derfor sendte de Barnabas derhen. 23Da han s&#229;, hvad Gud i sin n&#229;de havde gjort, blev han meget glad og opmuntrede dem alle til helhjertet at holde fast ved troen p&#229; Herren. 24Barnabas var et godt menneske, fuld af Hellig&#229;nd og tro. Ved hans indsats kom mange mennesker til tro p&#229; Jesus.</div><div class="p"> 25Nogen tid efter rejste Barnabas videre til Tarsos for at ops&#248;ge Saul. 26Da han havde fundet ham, tog han ham med tilbage til Antiokia. I et helt &#229;r arbejdede de sammen i menigheden og underviste en stor gruppe mennesker. Det var her i Antiokia, at disciplene for f&#248;rste gang blev kaldt &#8222;de kristne&#8221;.#11,26 Det gr&#230;ske ord Christos svarer til det hebraiske Messias. De hebraisktalende disciple blev kaldt notzrim eller netzrim, det ord som via gr&#230;sk er blevet til &#8222;nazar&#230;erne&#8221;, og som egentlig betyder &#8222;rodskudsfolket&#8221; efter Es. 11,1. Ordet &#8222;kristne&#8221; h&#248;rer til i den gr&#230;sktalende verden, og b&#229;de Barnabas og Saul havde gr&#230;sk som deres modersm&#229;l. I disse kredse blev ordet Kristus brugt i stedet for det hebraiske Messias.</div><div class="p"> 27Mens de var d&#233;r, kom nogle profeter fra Jerusalem til Antiokia. 28En af dem ved navn Agabos rejste sig ved et m&#248;de og forudsagde ved Hellig&#229;nden, at der ville komme en stor hungersn&#248;d over hele verden (det skete, mens Claudius var kejser i Rom). 29Disciplene besluttede da at sende hj&#230;lp til deres medkristne i Jud&#230;a. Enhver skulle give s&#229; meget, de havde r&#229;d til. 30Derefter blev Barnabas og Saul sendt af sted for at overbringe den indsamlede gave til lederne i menigheden i Jerusalem.</div>
 </div>
 </div>
</div>

Bibelen på hverdagsdansk™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 Biblica, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.   The Bible in Everyday Danish™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 by Biblica, Inc. All rights reserved worldwide.   „Biblica”, „International Bible Society” og Biblica logoet er varemærker, som er registreret af Biblica, Inc, i USAs Patent and Trademark Office. Brugt med tilladelse.

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkACT">
 <div class="chapter ch12" data-usfm="ACT.12">
 <div class="label">12</div><div class="s1">Kong Agrippa begynder at forf&#248;lge menigheden i Jerusalem</div><div class="m"> 1P&#229; den tid var Kong Herodes Agrippa#12,1 Herodes Agrippa I regerede over Galil&#230;a og Per&#230;a fra 39 e.Kr og desuden over Samaria og Jud&#230;a fra 41 e.Kr. dog stadig underlagt kejseren i Rom. Han d&#248;de i 44 (se 12,23). begyndt at forf&#248;lge og mishandle nogle fra menigheden i Jerusalem, 2og han lod Jakob, Johannes&#700; bror, halshugge. 3-4Da kongen m&#230;rkede, at det faldt i god jord hos de j&#248;diske ledere, lod han ogs&#229; Peter arrestere og s&#230;tte i f&#230;ngsel, og han gav fire vagthold p&#229; hver fire soldater ordre til at bevogte f&#230;ngslets d&#248;re. Det skete under p&#229;skeh&#248;jtiden, og kongen havde til hensigt at f&#229; ham d&#248;mt af Det j&#248;diske R&#229;d, s&#229; snart p&#229;sken var forbi. 5Mens Peter blev st&#230;rkt bevogtet i f&#230;ngslet, bad menigheden inderligt og vedvarende for ham.</div><div class="s1">Peter s&#230;ttes p&#229; fri fod ved en engels hj&#230;lp</div><div class="m"> 6Natten f&#248;r Peter skulle d&#248;mmes, l&#229; han og sov, l&#230;nket til to soldater, mens to andre stod vagt lige uden for d&#248;ren. 7Pludselig l&#229; cellen badet i et str&#229;lende lys, og en engel stod ved Peters side. Englen gav ham et puf i siden og sagde: &#8222;Rejs dig op! Hurtigt!&#8221; I det samme faldt l&#230;nkerne af hans h&#230;nder. 8&#8222;Tag b&#230;lte og sandaler p&#229;,&#8221; fortsatte englen. Da det var sket, sagde han: &#8222;Tag din kappe p&#229; og f&#248;lg efter mig!&#8221; 9Peter fulgte med englen ud af cellen. Han troede, at det bare var noget, han dr&#248;mte eller s&#229; i et syn, og ikke at det var noget, som virkelig skete. 10De passerede den f&#248;rste vagtpost og kort efter den n&#230;ste. De var nu fremme ved den store jernport, der f&#248;rte ud i det fri. Den &#229;bnede sig af sig selv, og de fortsatte ud gennem porten og gik sammen et stykke ned ad gaden. Derefter forsvandt englen pludselig.</div><div class="p"> 11Da gik det langsomt op for Peter, hvad der egentlig var sket. &#8222;Nu forst&#229;r jeg det,&#8221; sagde han til sig selv. &#8222;Herren har virkelig sendt sin engel og reddet mig ud af kongens kl&#248;er og sk&#229;net mig for alt det, folk forventede skulle ske med mig.&#8221;</div><div class="p"> 12Efter at have sundet sig gik han hen til Marias hus, hende, der er mor til Johannes Markus. En masse mennesker var samlet til b&#248;n d&#233;r. 13Han bankede p&#229; d&#248;ren til portrummet, og en pige, som hed Rhode, gik ud for at h&#248;re, hvem det var. 14Hun genkendte med det samme Peters stemme og blev s&#229; gl&#230;deligt overrasket, at hun helt glemte at lukke op og i stedet l&#248;b tilbage til de andre for at fort&#230;lle dem, at Peter stod udenfor. 15&#8222;Du er ikke rigtig klog!&#8221; sagde de, men hun blev ved med at p&#229;st&#229;, at det var Peter, der stod udenfor. Til sidst sagde de: &#8222;Det m&#229; v&#230;re hans skytsengel!&#8221; 16Imens stod Peter og bankede og bankede. Da de endelig fik lukket op og s&#229;, at det virkelig var ham, blev de ude af sig selv af forbavselse. 17Men Peter gjorde tegn til, at de skulle v&#230;re stille, og han fortalte dem, hvordan Herren havde befriet ham fra f&#230;ngslet. &#8222;Fort&#230;l det til Jakob#12,17 Det drejer sig om Jesu bror, Jakob, der var kommet til tro og ret hurtigt blev den ledende i menigheden i Jerusalem. og de andre ledere,&#8221; sagde han. Derefter rejste han v&#230;k til et andet sted.#12,17 En gammel tradition fort&#230;ller, at han rejste til Rom i &#229;r 42. Det er sandsynligt, at Markus tog med som tolk, og at de vendte tilbage nogen tid efter Agrippas d&#248;d i &#229;r 44, men senest i &#229;r 46.</div><div class="p"> 18Ved daggry blev der stor opstandelse blandt de soldater, der havde st&#229;et vagt. Ingen anede, hvor Peter var blevet af. 19Da kongen sendte bud efter ham, og man ikke kunne finde ham, kom vagterne i forh&#248;r og blev derefter henrettet. Efter den historie forlod kong Herodes Jud&#230;a og tog ophold i C&#230;sarea.</div><div class="s1">Herodes bliver straffet</div><div class="m"> 20Nogen tid efter ankom en delegation fra Tyrus og Sidon til C&#230;sarea. Herodes havde haft et meget sp&#230;ndt forhold til de to byer, men de kom nu for at anmode om fred, for de fik deres f&#248;devarer fra det omr&#229;de, Herodes regerede over. Det lykkedes for delegationen at komme p&#229; venskabelig fod med Blastus, kongens kammertjener, og de fik ham til at hj&#230;lpe sig. 21Et m&#248;de med kongen blev aftalt, og p&#229; den fastsatte dag ikl&#230;dte Herodes sig sin kongelige dragt, satte sig p&#229; tronen og holdt en tale til dem. 22Da han var f&#230;rdig, hyldede folket ham og r&#229;bte: &#8222;Det er en gud og ikke et menneske, der taler!&#8221; 23I samme &#248;jeblik ramte Herrens engel ham med en sygdom, fordi han tog imod menneskers tilbedelse i stedet for at give Gud &#230;ren. Han blev &#230;dt op af orme og d&#248;de.</div><div class="s1">Barnabas og Saul vender tilbage til Antiokia</div><div class="m"> 24Men de kristne havde fremgang, og Guds ord n&#229;ede ud til flere og flere mennesker. 25Da Barnabas og Saul havde fuldf&#248;rt deres opgave i Jerusalem, tog de Johannes Markus med sig og vendte tilbage til Antiokia.</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkACT">
 <div class="chapter ch13" data-usfm="ACT.13">
 <div class="label">13</div><div class="s1">Saul og Barnabas bliver udsendt p&#229; deres f&#248;rste missionsrejse</div><div class="m"> 1I menigheden i Antiokia var der en r&#230;kke profeter og l&#230;rere. Der var Barnabas, Simeon Niger, Lukius fra Kyrene, samt Manaen, der var opvokset sammen med Herodes Antipas, og endelig var der Saul. 2En dag, da menigheden holdt gudstjeneste og fastede, sagde Hellig&#229;nden: &#8222;Udtag Barnabas og Saul til den opgave, som jeg har udvalgt dem til!&#8221; 3Menigheden fortsatte derefter i b&#248;n og faste, og de lagde h&#230;nderne p&#229; dem for at sende dem af sted med Guds velsignelse.</div><div class="s1">F&#248;rste stop: Cypern</div><div class="m"> 4Efter at Barnabas og Saul p&#229; den m&#229;de var udsendt af Hellig&#229;nden, tog de ned til Seleukia, hvorfra de sejlede til Cypern. 5Da skibet lagde til i den &#248;stlige havneby Salamis, gik de fra borde og ops&#248;gte &#248;ens j&#248;diske synagoger, hvor de forkyndte Guds ord. De havde taget Johannes Markus med p&#229; rejsen som deres hj&#230;lper. 6De vandrede tv&#230;rs over &#248;en, indtil de kom til den vestlige havneby Pafos. Her traf de en j&#248;disk troldmand og falsk profet, der hed Bar-Jesus. 7Han holdt til hos guvern&#248;ren, Sergius Paulus, som for &#248;vrigt var en begavet mand. Guvern&#248;ren inviterede Barnabas og Saul p&#229; bes&#248;g, for han ville gerne h&#248;re Guds ord. 8Men Bar-Jesus, der ogs&#229; var kendt som Elimas,#13,8 Navnet betyder muligvis &#8222;troldmand&#8221; eller &#8222;vismand&#8221;. modarbejdede dem og pr&#248;vede at forhindre guvern&#248;ren i at komme til tro. 9Saul, som ogs&#229; kaldes Paulus, blev da fyldt med Hellig&#229;ndens kraft. Han s&#229; fast p&#229; Elimas og sagde: 10&#8222;Du er et Dj&#230;velens barn, fuld af l&#248;gn og bedrag, modstander af alt, hvad der er ret og rigtigt. Hvorn&#229;r vil du holde op med at modarbejde Herrens planer? 11Nu vil Herren straffe dig ved at g&#248;re dig blind for en tid!&#8221; I det samme blev alt m&#248;rkt omkring ham, s&#229; han begyndte at famle rundt for at finde en, der kunne lede ham ved h&#229;nden. 12Da guvern&#248;ren s&#229; det mirakel, kom han til tro, s&#229; forbl&#248;ffet var han over den kraft, der fulgte med budskabet om Herren.</div><div class="s1">Videre til Antiokia i Pisidien</div><div class="m"> 13Paulus og hans ledsagere sejlede derefter ud fra Pafos og ankom til havnebyen Perge i provinsen Pamfylien i Lilleasien. Her forlod Johannes Markus dem og vendte tilbage til Jerusalem. 14Men Barnabas og Paulus fortsatte til fods ind i landet til Antiokia i provinsen Pisidien. P&#229; sabbatten gik de ind i synagogen og satte sig. 15Efter den foreskrevne opl&#230;sning fra Toraen og Profetb&#248;gerne sendte synagogens ledere en besked over til dem: &#8222;Venner, hvis I har et opmuntrende ord til folket, s&#229; sig frem!&#8221;</div><div class="p"> 16Paulus rejste sig, l&#248;ftede h&#229;nden for at f&#229; ro og sagde s&#229;: &#8222;Israelitter og gudfrygtige gr&#230;kere, h&#248;r, hvad jeg har at sige! 17Israels Gud udvalgte vores stamf&#230;dre, og han gjorde folket talrigt, da de levede som fremmede i Egypten. Derefter f&#248;rte han dem ud af Egypten med stor kraft, 18og han viste stor t&#229;lmodighed over for dem under de 40 &#229;rs &#248;rkenvandring. 19-20Han udryddede syv folkeslag i Kana&#700;an og hjalp vores forf&#230;dre til at indtage hele det lovede land i l&#248;bet af ca. 450 &#229;r. Derefter gav han dem en r&#230;kke dommere til at lede landet indtil profeten Samuel. 21-22Men s&#229; tiggede folket om at f&#229; en konge, og Gud gav dem Saul, en s&#248;n af Kish fra Benjamins stamme. Han regerede i 40 &#229;r, indtil Gud fjernede ham og i stedet gav dem David til konge. Om ham har Gud sagt: &#8218;David, Isajs s&#248;n, er en mand, jeg kan stole p&#229;. Han vil g&#248;re min vilje i alle ting.&#8217;#13,21&#8209;22 Jf. 1.Sam. 13,14. 23Af Davids sl&#230;gt har Gud nu udvalgt og sendt en frelser til Israels folk, s&#229;dan som han lovede, og det er Jesus.#13,23 Det var et l&#248;fte b&#229;de til Abraham og til David, jf. Gal. 3,16; 1.Mos. 22,18; Es. 11,1.</div><div class="p"> 24Men f&#248;r Jesus begyndte sit virke, forkyndte Johannes D&#248;ber for hele Israels folk, at de skulle vende om fra deres synder og lade sig d&#248;be. 25Da Johannes var ved at have afsluttet sin gerning, sagde han til folket: &#8218;Jeg er ikke den Messias, I venter p&#229;. Men han kommer snart, og jeg er ikke engang v&#230;rdig til at l&#248;se remmen p&#229; hans sandaler.&#8217;</div><div class="p"> 26H&#248;r, venner, budskabet om frelse g&#230;lder b&#229;de jer, som er Abrahams fysiske efterkommere, og jer gr&#230;kere, som har &#230;refrygt for Gud. 27Jerusalems indbyggere og de j&#248;diske ledere tog ikke imod Frelseren. De accepterede ham ikke som Messias, men d&#248;mte ham til d&#248;den og opfyldte derved profeternes ord, som bliver opl&#230;st sabbat efter sabbat. 28Selv om de ikke kunne finde nogen gyldig grund til at d&#248;mme ham til d&#248;den, fik de alligevel Pilatus til at sl&#229; ham ihjel. 29Da alle disse profetier s&#229;ledes var g&#229;et i opfyldelse, blev han taget ned fra korset og lagt i en gravhule. 30Men Gud oprejste ham fra de d&#248;de, 31og i dagene derefter viste han sig flere gange for dem, der havde fulgt ham fra Galil&#230;a til Jerusalem. De vidner nu offentligt om, hvad de har set.</div><div class="p"> 32-33Vi st&#229;r her i dag for at fort&#230;lle jer det gl&#230;delige budskab: Guds l&#248;fte til forf&#230;drene er nu g&#229;et i opfyldelse for deres efterkommere. Det skete ved, at han sendte os Jesus som den lovede Profet.#13,32&#8209;33 De forskellige gr&#230;ske manuskripter har en lidt forskellig tekst, og teksten er derfor usikker. L&#248;ftet, der her er tale om, er l&#248;ftet fra 5.Mos. 18,15&#8209;18, om at Gud ville sende (oprejse, lade fremst&#229;) en profet som Moses, en Frelser og Messias, jf. ApG. 3,22&#8209;26 og 7,37. Der er ikke her tale om, at Jesus blev oprejst fra de d&#248;de. Det st&#229;r ogs&#229; omtalt i Salme 2: &#8218;Du er min S&#248;n, i dag er jeg blevet din Far.&#8217;#13,32&#8209;33 Sl. 2,7b. Igen her er der tale om inkarnationen, ikke opstandelsen, jf. Hebr. 1,5.</div><div class="p"> 34Men det, at Jesus skulle opst&#229; fra de d&#248;de, og at hans krop ikke skulle g&#229; i forr&#229;dnelse, er antydet blandt andet i f&#248;lgende skriftsted: &#8218;Jeg vil give jer de hellige, trov&#230;rdige l&#248;fter, jeg gav David.&#8217;#13,34 Frit citat fra Es. 55,3 LXX.</div><div class="p"> 35L&#248;ftet forklares ud fra en anden salme, hvor der st&#229;r: &#8218;Du vil ikke lade din hengivne tjener g&#229; i forr&#229;dnelse.&#8217;#13,35 Sl. 16,10; ApG. 2,27.</div><div class="p"> 36Der er ikke tale om David her, for efter at han havde tjent sin egen samtid ved at udf&#248;re Guds planer, d&#248;de han og blev begravet, og han er g&#229;et i forr&#229;dnelse. 37Men der er tale om den hellige Tjener, som Gud nu har oprejst fra de d&#248;de. Hans krop er jo ikke g&#229;et i forr&#229;dnelse.</div><div class="p"> 38-39I skal vide, k&#230;re venner, at det er gennem Jesus, det er blevet muligt at f&#229; tilgivelse for sine synder. Det er ved at tro p&#229; ham, at enhver kan opn&#229; Guds accept, noget som I aldrig kan opn&#229; ved at fors&#248;ge at overholde de j&#248;diske love og regler.#13,38&#8209;39 Mere ordret: &#8222;Moseloven&#8221;. Der t&#230;nkes dels p&#229; de ti bud, dels p&#229; alle de love og regler, som er indeholdt i Toraen, de fem f&#248;rste b&#248;ger i Bibelen, ogs&#229; kaldet Moseb&#248;gerne.</div><div class="p"> 40Men pas p&#229;, for hvis I ikke tager imod budskabet i tro, s&#229; g&#229;r det jer, som der st&#229;r et sted i de profetiske b&#248;ger: 41&#8218;Luk &#248;jnene op, I vantro mennesker! I vil blive stumme af undren og g&#229; til grunde! For jeg g&#248;r noget i jeres samtid, som I ikke vil tro p&#229;, n&#229;r I f&#229;r det fortalt.&#8217;#13,41 Frit citat fra den gr&#230;ske overs&#230;ttelse af Hab. 1,5.&#8221;</div><div class="p"> 42Da m&#248;det i synagogen var forbi, var der mange, som bad Paulus og Barnabas om at komme igen den f&#248;lgende sabbat for at fort&#230;lle mere. 43En del j&#248;der og gr&#230;kere fra synagogen kom til tro p&#229; Jesus, og de fulgte med Paulus og Barnabas, som talte videre med dem og opmuntrede dem til at holde fast ved Guds n&#229;de.</div><div class="p"> 44Ugen efter var n&#230;sten hele byen stuvet sammen i synagogen for at h&#248;re dem forkynde om Herren. 45Da de j&#248;diske ledere s&#229; det v&#230;ldige opbud af mennesker, blev de jaloux og begyndte h&#229;nende at modsige alt, hvad Paulus sagde. 46Paulus og Barnabas lod sig dog ikke kue, men sagde: &#8222;Vi var n&#248;dt til f&#248;rst at bringe budskabet fra Gud til jer, som er j&#248;der. Men n&#229;r I afviser det og ikke regner jer selv for v&#230;rdige til at f&#229; del i det evige liv, ja, s&#229; vender vi os til dem, der ikke er j&#248;der. 47Herren har nemlig givet os f&#248;lgende befaling: &#8218;Jeg har sat dig som et lys for folkeslagene, s&#229; du kan bringe min frelse til jordens fjerneste egne.&#8217;#13,47 Es. 49,6.&#8221;</div><div class="p"> 48Da gr&#230;kerne h&#248;rte det, blev de jublende glade og lovpriste Herren for det budskab, og alle, som var beredt til at opn&#229; det evige liv, kom til tro. 49Det var begyndelsen til, at Herrens ord blev kendt p&#229; hele den egn.</div><div class="p"> 50Nu fik de j&#248;diske ledere ophidset de fornemme gr&#230;ske kvinder, som var g&#229;et over til j&#248;dedommen, samt byens ledende m&#230;nd. Det lykkedes dem at oppiske en s&#229; kraftig stemning imod Paulus og Barnabas, at de blev jaget ud af byen.</div><div class="p"> 51De to apostle rystede byens st&#248;v af deres f&#248;dder som et tegn p&#229;, at de overlod dem til deres egen sk&#230;bne, og rejste s&#229; videre til Ikonion. 52Men disciplene i byen blev fyldt med gl&#230;de og med Hellig&#229;ndens kraft.</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkACT">
 <div class="chapter ch14" data-usfm="ACT.14">
 <div class="label">14</div><div class="s1">N&#230;ste stop: Ikonion</div><div class="m"> 1I byen Ikonion gik det p&#229; samme m&#229;de. Paulus og Barnabas gik hen i synagogen og talte med en s&#229;dan gennemslagskraft, at mange af tilh&#248;rerne kom til tro, b&#229;de j&#248;der og gr&#230;kere. 2Men de j&#248;der, der ikke ville lade sig overbevise, gik i gang med at v&#230;kke misstemning og uvilje mod Paulus og Barnabas hos den gr&#230;ske befolkning. 3Det afholdt dog ikke de to apostle fra at blive i l&#230;ngere tid p&#229; stedet og frimodigt forts&#230;tte deres forkyndelse. Og Herren bekr&#230;ftede budskabet ved at give dem kraft til at udf&#248;re store undergerninger. 4Byen delte sig i to lejre. Nogle holdt med de j&#248;diske ledere, andre holdt med apostlene.</div><div class="p"> 5En gruppe ledere blandt j&#248;derne og gr&#230;kerne fik samlet nogle folk, der skulle mishandle og stene Paulus og Barnabas. 6Da de to apostle blev klar over det, skyndte de sig bort til omr&#229;det omkring Lystra og Derbe, to byer i provinsen Lykaonien. 7Der vandrede de nu omkring og forkyndte det gl&#230;delige budskab.</div><div class="s1">En lam mand helbredes i Lystra</div><div class="m"> 8-9Imens Paulus talte i Lystra, var der blandt tilh&#248;rerne en mand, der havde v&#230;ret lam fra f&#248;dslen. Han havde aldrig kunnet st&#229; eller g&#229;. Han lyttede meget opm&#230;rksomt til, hvad Paulus sagde. Paulus kiggede n&#248;je p&#229; ham og forstod, at manden havde tro til at blive helbredt.#14,8&#8209;9 Eller: &#8222;frelst&#8221;. Det gr&#230;ske ord kan betyde &#8222;frelst, reddet, helbredt&#8221;, men l&#230;gen Lukas bruger normalt andre ord for helbredelse. 10Derfor sagde han til ham med h&#248;j r&#248;st: &#8222;Rejs dig og st&#229; p&#229; dine ben!&#8221; Straks sprang manden op og begyndte at g&#229; omkring.</div><div class="p"> 11Da folkem&#230;ngden s&#229;, hvad Paulus havde gjort, r&#229;bte de p&#229; deres eget lokale sprog: &#8222;Guderne er kommet ned til os i menneskeskikkelse.&#8221; 12De mente, at Barnabas var den gr&#230;ske gud Zeus, og at Paulus var Hermes, fordi det var ham, der f&#248;rte ordet. 13Pr&#230;sten ved Zeustemplet, som l&#229; uden for byen, kom med nogle tyre draperet med blomsterkranse. Han gjorde sig klar til at ofre tyrene til deres &#230;re p&#229; den offentlige plads ved byporten under deltagelse af en stor folkem&#230;ngde.</div><div class="p"> 14Da det gik op for Barnabas og Paulus, hvad der var ved at ske, blev de forf&#230;rdede. De rev en fl&#230;nge i deres kjortler og sprang ind blandt folkem&#230;ngden, 15mens de r&#229;bte: &#8222;Hvad er det dog, I g&#248;r? Lad v&#230;re med det! Vi er ikke guder! Vi er ganske almindelige mennesker som I selv. Vi er her for at fort&#230;lle jer, at I skal vende om fra det nyttel&#248;se afguderi og komme til den levende Gud, som har skabt himlen og jorden og havet og alt, hvad der findes i dem. 16Han har indtil nu ladet de forskellige folkeslag passe sig selv, 17men der har altid v&#230;ret nogle ting, der har vidnet om hans godhed mod alle mennesker: Han har sendt regnen fra himlen og givet v&#230;kst til jeres afgr&#248;der, s&#229; I har kunnet gl&#230;de jer over at have mad at spise.&#8221;</div><div class="p"> 18Selv efter den forklaring var det kun med n&#248;d og n&#230;ppe, at de to apostle fik folkem&#230;ngden til at lade v&#230;re med at ofre til dem.</div><div class="p"> 19Senere kom nogle j&#248;der fra Antiokia og Ikonion til Lystra, og de fik befolkningen over p&#229; deres side. De stenede Paulus, og derefter sl&#230;bte de ham uden for byen, for de var overbevist om, at han var d&#248;d. 20Men da disciplene slog kreds om ham, rejste han sig op og gik tilbage til byen.</div><div class="s1">Paulus og Barnabas vender tilbage til Antiokia</div><div class="m">Den n&#230;ste dag tog Barnabas og Paulus videre til Derbe, 21hvor de forkyndte budskabet om Jesus og vandt mange disciple. Derefter begyndte de p&#229; hjemturen og lagde vejen om ad Lystra, Ikonion og Antiokia i Pisidien. 22De tilbragte nogen tid hvert sted sammen med disciplene og opmuntrede dem til at holde fast ved troen, selv om de blev forfulgt: &#8222;Vi skal gennem mange tr&#230;ngsler, f&#248;r vi n&#229;r frem til det kommende Guds rige!&#8221; sagde de. 23I hver af menighederne indsatte#14,23 Teksten g&#248;r det ikke klart, hvordan lederteamet blev udpeget. Betydningen af det gr&#230;ske ord (&#8222;r&#230;kke h&#229;nden op, v&#230;lge ved h&#229;ndsopr&#230;kning, beslutte, vedtage&#8221;) er omstridt, og det findes kun her og i 2.Kor. 8,19. Sandsynligvis er der tale om to trin: F&#248;rst et valg blandt menighedens medlemmer efter kriterier afstukket af apostlene og afholdt under b&#248;n og faste. Dern&#230;st en officiel inds&#230;ttelse. apostlene et lederteam under b&#248;n og faste, og de overgav s&#229; lederne og menigheden i den Herres varet&#230;gt, som de var kommet til tro p&#229;.</div><div class="p"> 24Derp&#229; rejste de videre ned gennem Pisidien til Pamfylien. 25De forkyndte ordet i Perge og tog s&#229; videre ned til havnebyen Attalia. 26Derfra sejlede de til Antiokia, hvor deres rejse var begyndt, og hvorfra de var blevet udsendt med Guds velsignelse til det arbejde, som de nu havde fuldf&#248;rt.</div><div class="p"> 27Efter hjemkomsten kaldte de menigheden sammen og aflagde rapport om, hvad Gud havde udrettet gennem dem, og om, hvordan Gud ogs&#229; havde givet de ikke-j&#248;diske folkeslag adgang til troen p&#229; Jesus. 28Derefter blev de et godt stykke tid hos disciplene i Antiokia.</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkACT">
 <div class="chapter ch15" data-usfm="ACT.15">
 <div class="label">15</div><div class="s1">Apostelm&#248;det i Jerusalem</div><div class="m"> 1Mens Paulus og Barnabas opholdt sig i Antiokia, kom der nogle j&#248;der fra Jud&#230;a p&#229; bes&#248;g, og de stod frem og sagde til menigheden: &#8222;I kan kun blive frelst, hvis I bliver omsk&#229;ret efter de j&#248;diske forskrifter.&#8221; 2Det f&#248;rte til en heftig debat mellem Paulus og Barnabas p&#229; den ene side og de tilrejsende j&#248;der fra Jud&#230;a p&#229; den anden. Til sidst blev det besluttet, at Paulus og Barnabas og nogle andre ledere fra menigheden i Antiokia skulle tage til Jerusalem for at diskutere sagen med apostlene og de &#248;vrige ledere i menigheden der.</div><div class="p"> 3Menigheden udrustede dem til rejsen, og p&#229; vej gennem F&#248;nikien og Samaria gjorde de ophold i byerne for at bes&#248;ge de Jesus-troende d&#233;r. Her fortalte de til alles store gl&#230;de, at mange ikke-j&#248;der nu ogs&#229; havde vendt sig fra deres synd og havde taget imod budskabet om Jesus.</div><div class="p"> 4Da de ankom til Jerusalem, blev de taget godt imod af hele menigheden med apostlene og de &#248;vrige ledere i spidsen. Paulus og Barnabas berettede om de store ting, Gud havde udrettet gennem dem i deres arbejde blandt de ikke-j&#248;diske folkeslag. 5Men nogle af de faris&#230;ere, der var kommet til tro, rejste sig op og sagde: &#8222;Disse mennesker skal omsk&#230;res, og de skal have besked p&#229; at overholde de love og forskrifter, Moses har givet os.&#8221;</div><div class="p"> 6Apostlene og menighedens ledere holdt nu et s&#230;rskilt m&#248;de for at dr&#248;fte sp&#248;rgsm&#229;let. 7Det f&#248;rte til en l&#230;ngere diskussion, og til sidst rejste Peter sig. &#8222;Venner,&#8221; sagde han. &#8222;I ved jo godt alle sammen, hvordan Gud i begyndelsen udvalgte mig iblandt jer og brugte mig til at forkynde budskabet om Jesus for ikke-j&#248;der, s&#229; ogs&#229; de kunne komme til tro. 8Og Gud, som kender hjertets indstilling, satte det bl&#229; stempel p&#229; dem ved at give dem Hellig&#229;ndens kraft, ligesom han gav den til os. 9Han gjorde ingen forskel p&#229; dem og os, for vi har alle f&#229;et hjertet renset gennem troen. 10Skal vi nu til at g&#229; i rette med Gud og l&#230;gge en byrde p&#229; disciplenes skuldre, som hverken vores forf&#230;dre eller vi selv har v&#230;ret i stand til at b&#230;re? 11Nej! Det er gennem Herren Jesu n&#229;de, at vi kommer til tro og bliver frelst p&#229; samme m&#229;de som dem, der ikke er j&#248;der.&#8221;</div><div class="p"> 12Forsamlingen blev stille, og de lyttede nu til Barnabas og Paulus, der fortalte om de undere, som Gud havde udf&#248;rt gennem dem blandt de ikke-j&#248;diske folkeslag.</div><div class="p"> 13-14Da de var f&#230;rdige med deres beretning, tog Jakob ordet og sagde: &#8222;Venner, jeg vil gerne sige noget. Simon har fortalt, hvordan Gud greb ind og &#229;bnede d&#248;ren for mennesker fra andre folkeslag til at blive et folk, der tilh&#248;rer ham. 15Det stemmer helt overens med, hvad profeterne har sagt. Der st&#229;r jo skrevet: 16&#8218;Derefter vil jeg vende tilbage og genopbygge Davids rige.#15,16 Ordet betyder egentlig: &#8222;d&#230;kke, l&#248;vhytte, midlertidigt vagttelt eller kommandotelt&#8221;. Her er det sandsynligvis brugt om Davids kongelige kommandotelt og derfor symbolet p&#229; hans herred&#248;mme. Jeg vil genopbygge det, som blev revet ned, og f&#229; det op at st&#229; igen. 17Det g&#248;r jeg, for at de &#248;vrige m&#229; s&#248;ge Herren, alle de andre folkeslag, som jo ogs&#229; tilh&#248;rer mig. Det er Herren, der siger det, og han vil g&#248;re det.&#8217;#15,17 Frit citeret efter Amos 9,11&#8209;12. Den gr&#230;ske tekst er usikker, og det er ikke helt afgjort, hvor citatet slutter.&#8221;</div><div class="p"> 18Jakob fortsatte: &#8222;Det har alts&#229; v&#230;ret kendt fra gammel tid, at de &#248;vrige folkeslag ogs&#229; skulle med. 19Jeg mener derfor, at vi ikke skal l&#230;gge un&#248;dvendige byrder p&#229; de ikke-j&#248;der, der vender sig til Gud. 20Nej, lad os blot skrive til dem, at de skal afholde sig fra al seksuel synd, og endvidere b&#248;r de ikke spise blod, k&#248;d fra kvalte dyr eller k&#248;d, som f&#248;rst har v&#230;ret ofret til afguderne.#15,20 If&#248;lge 3.Mos. 17,10&#8209;16 gjaldt de to regler om ikke at spise blod eller k&#248;d med blod i ogs&#229; blandt de fremmede, som boede blandt j&#248;derne. I en menighed, der bestod af en blanding af j&#248;der og ikke-j&#248;der, var der s&#230;rlige hensyn at tage, jf. Rom. 14. Afgudsofferk&#248;d og seksuel umoral var et stort problem i de store gr&#230;ske byer, mens det med blodet var et problem for j&#248;derne. 21Alle kender jo de love, vi har fra Moses, for de er blevet opl&#230;st og forkyndt hver eneste sabbat gennem utallige generationer i synagogerne rundt omkring i de forskellige byer.&#8221;</div><div class="p"> 22Da sagen dermed var afgjort, besluttede apostlene og lederne i samr&#229;d med hele menigheden at sende nogle repr&#230;sentanter til Antiokia sammen med Paulus og Barnabas. De m&#230;nd, der blev udvalgt til den opgave, var to af menighedens ledere, nemlig Judas Barsabbas og Silas. 23De fik f&#248;lgende brev med:</div><div class="pmo">Fra apostlene og menighedens ledelse i Jerusalem.</div><div class="pmo">Til de ikke-j&#248;diske troende i Antiokia, Syrien og Kilikien.</div><div class="pmo">Mange hilsener til jer alle!</div><div class="pm"> 24Vi har f&#229;et at vide, at nogle folk herfra har skabt en del uro hos jer ved blandt andet at s&#230;tte sp&#248;rgsm&#229;lstegn ved jeres frelse. Det har vi imidlertid aldrig bedt dem om, 25og vi er derfor blevet enige om at sende jer to udvalgte m&#230;nd fra menigheden her sammen med vores elskede Barnabas og Paulus, 26som jo har vovet livet i arbejdet for vores Herre, Jesus Kristus. 27Vi sender alts&#229; Judas og Silas, for at de mundtligt kan bekr&#230;fte det, som vi her skriver om.</div><div class="pm"> 28Hellig&#229;nden og vi har besluttet, at der ikke skal l&#230;gges nogen st&#248;rre byrde p&#229; jer, end det er strengt n&#248;dvendigt. 29Det vil sige, at I skal holde jer fra at spise k&#248;d, som er ofret til afguderne, k&#248;d af kvalte dyr og blod. Desuden skal I holde jer fra al seksuel synd. Hvis I overholder det, handler I ret. Lev vel!</div><div class="p"> 30De fire m&#230;nd tog s&#229; af sted til Antiokia, hvor de kaldte menigheden sammen og overrakte dem brevet. 31Da brevet var blevet opl&#230;st, blev der gl&#230;de i hele menigheden over de opmuntrende ord. 32Judas og Silas var profeter, og de opmuntrede og styrkede menigheden gennem flere budskaber. 33De blev i byen et stykke tid, hvorefter de vendte tilbage til Jerusalem med hilsen og tak til dem, der havde sendt dem.#15,33 Nogle h&#229;ndskrifter har tilf&#248;jet vers 34: &#8222;Dog besluttede Silas at blive.&#8221; 35Paulus og Barnabas opholdt sig endnu en tid i Antiokia for sammen med mange andre at undervise og forkynde Herrens ord.</div><div class="s1">Paulus rejser ud med Silas, og Barnabas tager Markus med</div><div class="m"> 36Nogen tid efter sagde Paulus til Barnabas: &#8222;Lad os nu vende tilbage for at se, hvordan det g&#229;r med menighederne i de byer, hvor vi har forkyndt Herrens ord.&#8221; 37Men da Barnabas &#248;nskede at tage Johannes Markus med, 38gjorde Paulus indsigelser. Han mente ikke, at Markus skulle med dem nu, eftersom han var rejst tilbage, da de kom til Pamfylien, i stedet for at forts&#230;tte i arbejdet sammen med dem.</div><div class="p"> 39De to m&#230;nds uenighed p&#229; det punkt blev s&#229; skarp, at de besluttede at tage hver sit sted hen. Barnabas tog Markus med sig og sejlede til Cypern. 40Men Paulus valgte at tage Silas med, og efter at menighedens ledere havde bedt om, at Gud i sin n&#229;de ville v&#230;re med dem, 41tog de af sted og rejste til provinserne Syrien og Kilikien for at styrke menighederne der.</div>
 </div>
 </div>
</div>

The Story of God: 30 Day Reading PlanUddrag

The Story of the Church: Part 3

Skriften

Om denne plan

Relaterede Læseplaner