Hymne: Nåde i din fortælling

Du HAR en bøn!

Lev med styrke og mod!

Ved årets begyndelse

Din bedste investering!

HAN LEVER

Gode Nyheder og Dårlige Nyheder

Giv Gud førstepladsen

Udforsk det episke tempel i Jerusalem

Lev et formålsfyldt liv!

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bk1SA">
 <div class="chapter ch16" data-usfm="1SA.16">
 <div class="label">16</div><div class="s1">Samuel salver David til konge</div><div class="m"> 1Efter nogen tid sagde Herren til Samuel: &#8222;Jeg har jo forkastet Saul som konge i Israel! Hvor l&#230;nge endnu vil du g&#229; og s&#248;rge over ham? Fyld hellere dit horn med olivenolie og g&#229; til Betlehem. D&#233;r skal du ops&#248;ge en mand ved navn Isaj, for jeg har udvalgt en af hans s&#248;nner til at v&#230;re Israels nye konge.&#8221;</div><div class="p"> 2&#8222;Hvordan skal jeg kunne g&#248;re det?&#8221; indvendte Samuel. &#8222;Hvis Saul f&#229;r det at vide, sl&#229;r han mig ihjel.&#8221;</div><div class="p">&#8222;Tag en kvie med dig,&#8221; svarede Herren, &#8222;og sig, at du er kommet for at ofre til Herren. 3S&#229; skal du invitere Isaj til at deltage i ofringen, og jeg vil vise dig, hvem af hans s&#248;nner du skal salve til konge.&#8221;</div><div class="p"> 4Samuel gjorde nu, som Herren havde sagt, og han ankom til Betlehem. Men byens ledere blev bange, da de s&#229; ham. &#8222;Er der noget galt?&#8221; spurgte de. &#8222;Hvad er grunden til dit bes&#248;g?&#8221;</div><div class="p"> 5Samuel svarede: &#8222;Der er ikke noget galt. Jeg er kommet for at ofre til Herren. Rens jer og kom s&#229; til offerfesten.&#8221;</div><div class="p">Samuel s&#248;rgede for at Isaj og hans s&#248;nner gennemgik renselsesritualet og indb&#248;d dem til ofringen. 6Da de kom, og Samuel s&#229; Isajs s&#248;n Eliab, t&#230;nkte han: &#8222;Det m&#229; v&#230;re ham!&#8221; 7Men Herren svarede: &#8222;Nej, det er ikke ham! Bed&#248;m ikke en mand efter hans udseende og h&#248;jde. Mennesker bed&#248;mmer hinanden efter det ydre, men Herren ser p&#229; hjertet.&#8221;</div><div class="p"> 8Derefter pr&#230;senterede Isaj sin n&#230;ste s&#248;n, Abinadab, for Samuel, men Herren sagde: &#8222;Det er heller ikke ham.&#8221;</div><div class="p"> 9S&#229; pr&#230;senterede Isaj sin n&#230;ste s&#248;n, Shamma, men Herren sagde: &#8222;Det er heller ikke ham.&#8221; 10P&#229; samme m&#229;de gik det med de fire n&#230;ste s&#248;nner.</div><div class="p">&#8222;Det er ikke nogen af de syv, Herren har udvalgt,&#8221; sagde Samuel til Isaj. 11&#8222;Er det alle de s&#248;nner, du har?&#8221;</div><div class="p">&#8222;Nej. Der er en mere, den yngste, han vogter f&#229;r ude p&#229; marken,&#8221; svarede Isaj.</div><div class="p">&#8222;Send straks bud efter ham,&#8221; befalede Samuel. &#8222;Vi s&#230;tter os ikke til bords, f&#248;r han kommer.&#8221;</div><div class="p"> 12S&#229; sendte Isaj bud efter David. Han var en rask og r&#248;dmosset dreng med et godt udseende og k&#248;nne &#248;jne, og Herren sagde: &#8222;Det er ham, du skal salve til konge!&#8221;</div><div class="p"> 13Da h&#230;ldte Samuel olivenolien ud over Davids hoved og salvede ham for &#248;jnene af hans br&#248;dre, og Herrens &#197;nd kom over ham og blev over ham fra den dag af. S&#229; vendte Samuel tilbage til Rama.</div><div class="s1">David kommer i tjeneste hos Saul</div><div class="m"> 14Men Herrens &#197;nd havde forladt Saul, og i stedet blev han plaget af en ond &#229;nd fra Herren. 15-16&#8222;Det er en ond &#229;nd fra Gud, som plager dig,&#8221; sagde Sauls tjenere. &#8222;Hvis du synes om det, vil vi finde en, der kan spille p&#229; lyre#16,15&#8209;16 Det fleste fortolkere mener i dag, at det hebraiske ord kinnur svarer til en lyre snarere end en harpe. for dig, n&#229;r den onde &#229;nd plager dig, s&#229; du falder til ro og f&#229;r det bedre.&#8221;</div><div class="p"> 17&#8222;Ja, find en mand som er dygtig til at spille, og bring ham til mig,&#8221; svarede Saul.</div><div class="p"> 18En af tjenerne sagde: &#8222;Jeg kender en ung mand i Betlehem, en s&#248;n af Isaj. Han er ikke bare dygtig til at spille, han er ogs&#229; en modig kriger. Han taler kloge ord, og ser godt ud. Herren er med ham!&#8221;</div><div class="p"> 19S&#229; sendte Saul bud til Isaj: &#8222;Send mig din s&#248;n, David, ham, som vogter dine f&#229;r.&#8221; 20Isaj l&#230;ssede derp&#229; et &#230;sel med br&#248;d, en l&#230;ders&#230;k med vin og et gedekid og sendte David af sted med denne gave til Saul. 21S&#229;dan gik det til, at David kom i tjeneste hos Saul, som kom til at holde af ham og gjorde ham til sin v&#229;bendrager. 22S&#229; sendte Saul igen bud til Isaj og sagde: &#8222;Lad David blive i min tjeneste, for jeg er godt tilfreds med ham.&#8221;</div><div class="p"> 23N&#229;r Saul blev plaget af den onde &#229;nd fra Gud, tog David sin lyre og spillede for ham. S&#229; forlod den onde &#229;nd Saul, og han f&#248;lte sig meget bedre tilpas.</div>
 </div>
 </div>
</div>

Bibelen på hverdagsdansk™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 Biblica, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.   The Bible in Everyday Danish™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 by Biblica, Inc. All rights reserved worldwide.   „Biblica”, „International Bible Society” og Biblica logoet er varemærker, som er registreret af Biblica, Inc, i USAs Patent and Trademark Office. Brugt med tilladelse.

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bk1SA">
 <div class="chapter ch17" data-usfm="1SA.17">
 <div class="label">17</div><div class="s1">Goliat udfordrer Israel</div><div class="m"> 1Filistrene samlede igen deres h&#230;r for at g&#229; i krig. De samledes i Soko i Juda og slog lejr i Efes-Dammim mellem Soko og Azeka. 2Saul og israelitterne samledes og slog lejr ved Elahdalen, og de gjorde sig klar til kamp. 3Filistrene og israelitterne stod s&#229;ledes ansigt til ansigt p&#229; hver sin bjergskr&#229;ning med kun dalen imellem sig.</div><div class="p"> 4Filistrene havde en kriger, Goliat fra Gat, som var n&#230;sten tre meter h&#248;j. 5Hans rustning bestod af en hjelm af bronze, en brynje af bronze, der vejede over 50 kilo,#17,5 P&#229; hebraisk: &#8222;5000 shekel&#8221;. En shekel menes at veje ca. 11 gram p&#229; dette tidspunkt. 6og benskinner af bronze. P&#229; ryggen bar han et kastespyd af bronze. 7Skaftet p&#229; hans kampspyd var flere tommer tykt og med en spydspids af jern, der vejede n&#230;sten syv kilo. Foran ham gik hans v&#229;bendrager med et stort skjold.</div><div class="p"> 8Goliat tr&#229;dte frem foran de &#248;vrige filistre og r&#229;bte over til israelitterne: &#8222;Hvorfor har I stillet hele h&#230;ren op til kamp? Vi kan da bare ordne sagen ved en lille tvekamp! Jeg er filistrenes st&#248;rste krigshelt. I er selvf&#248;lgelig kun Sauls slaver, men v&#230;lg bare en af jeres m&#230;nd til at komme herned og k&#230;mpe med mig. 9Hvis han vinder over mig og sl&#229;r mig ihjel, bliver vi jeres slaver. Men hvis jeg vinder over ham og sl&#229;r ham ihjel, bliver I vores slaver. 10Jeg udfordrer Israels h&#230;r til at sende en mand her hen til mig, hvis I alts&#229; t&#248;r.&#8221; 11Da Saul og israelitterne h&#248;rte, hvad Goliat sagde, blev de skr&#230;kslagne og tabte fuldst&#230;ndig modet. 12-16Det samme gentog sig i 40 dage. Hver eneste morgen og aften tr&#229;dte k&#230;mpen frem og udfordrede israelitterne.</div><div class="p">Nu havde David jo syv &#230;ldre br&#248;dre, der alle var s&#248;nner af Isaj, som boede i Betlehem i Judas stammeomr&#229;de. De tre &#230;ldste &#8211; Eliab, Abinadab og Shamma &#8211; var med i Sauls h&#230;r. David, der var yngst, tjente hos Saul, men var netop nu i Betlehem, hvor han hjalp sin gamle far med at vogte f&#229;rene og gederne.</div><div class="p"> 17En dag sagde Isaj til David: &#8222;Tag den her s&#230;k ristede korn og de her ti br&#248;d med til dine br&#248;dre i Sauls h&#230;r, 18og giv de her ti stykker ost til deres anf&#248;rer. Find ud af, hvordan dine br&#248;dre har det, og s&#248;rg for at bringe et brev eller noget andet med tilbage fra dem. 19De er sammen med Saul og hele h&#230;ren i Elahdalen.&#8221;</div><div class="p"> 20David overlod s&#229; f&#229;rene til en anden hyrde, og tidligt n&#230;ste morgen tog han af sted. Han ankom til udkanten af lejren, netop som h&#230;ren var ved at stille op til kamp og udst&#248;dte kampr&#229;bet. 21Israelitterne og filistrene stillede op over for hinanden p&#229; hver sin side af dalen. 22David efterlod sin bagage hos manden, der havde opsyn med forsyningerne, og skyndte sig ud for at finde sine br&#248;dre. 23Mens han talte med dem, tr&#229;dte Goliat frem og stillede sig op foran filisterh&#230;ren, og David h&#248;rte, hvordan han r&#229;bte sin udfordring til israelitterne. 24S&#229; snart Israels krigere s&#229; ham, flygtede de skr&#230;kslagne.</div><div class="p"> 25&#8222;Sikken en k&#230;mpe,&#8221; sagde krigerne til hinanden, &#8222;han kommer hver dag for at h&#229;ne Israels h&#230;r. Kongen har udlovet en bel&#248;nning til den, der sl&#229;r k&#230;mpen ihjel. Han bliver rig, han f&#229;r kongens datter til kone, og hele hans sl&#230;gt bliver fritaget for at betale skat.&#8221;</div><div class="p"> 26David henvendte sig nu til nogle af de omkringst&#229;ende og spurgte: &#8222;Hvad f&#229;r den mand, der sl&#229;r filisteren ihjel og g&#248;r en ende p&#229; hans forh&#229;nelser? Hvem er egentlig denne ugudelige, uomsk&#229;rne filister, der tror, han kan tillade sig at h&#229;ne den levende Guds h&#230;r?&#8221; 27Han fik det samme svar igen om den udlovede dus&#248;r.</div><div class="p"> 28Men da Davids &#230;ldste bror, Eliab, h&#248;rte, hvad David talte med m&#230;ndene om, blev han vred. &#8222;Hvad bestiller du egentlig her?&#8221; sk&#230;ldte han. &#8222;Har du efterladt de stakkels f&#229;r i &#248;rkenen? Jeg kender dig. Du er b&#229;de hovmodig og selvisk. Du er bare kommet for at se p&#229; kampen.&#8221;</div><div class="p"> 29&#8222;Hvad har jeg nu gjort?&#8221; forsvarede David sig. &#8222;Der er vel ikke noget forkert i at sp&#248;rge?&#8221;</div><div class="p"> 30S&#229; gik han hen til nogle andre m&#230;nd og stillede samme sp&#248;rgsm&#229;l. De gav ham det samme svar.</div><div class="s1">David k&#230;mper mod Goliat</div><div class="m"> 31Det rygtedes hurtigt i lejren, hvad David havde sagt. Da kong Saul fik det at vide, sendte han bud efter ham.</div><div class="p"> 32&#8222;Du m&#229; ikke lade dig sl&#229; ud af den overmodige filister,&#8221; sagde David til Saul. &#8222;Jeg skal nok g&#248;re det af med ham.&#8221;</div><div class="p"> 33&#8222;Det kan du ikke,&#8221; sukkede Saul. &#8222;Du er ung og uerfaren, mens den mand har v&#230;ret kriger fra sin ungdom af.&#8221;</div><div class="p"> 34Men David svarede: &#8222;Jeg har i &#229;revis vogtet min fars f&#229;r. Hvis der kom en l&#248;ve eller en bj&#248;rn og tog et lam fra hjorden, 35l&#248;b jeg efter dyret, f&#230;ldede det med min slynge og rev lammet ud af gabet p&#229; det. Hvis dyret s&#229; angreb mig, greb jeg fat i dets pels og slog det ihjel. 36Jeg har sl&#229;et b&#229;de l&#248;ver og bj&#248;rne ihjel, og nu skal det g&#229; den her uomsk&#229;rne filister p&#229; samme m&#229;de, for han har udfordret den levende Guds h&#230;r. 37Den Gud, som frelste mig fra l&#248;vers og bj&#248;rnes kl&#248;er, vil ogs&#229; hj&#230;lpe mig imod den filister.&#8221;</div><div class="p">&#8222;Godt,&#8221; svarede Saul, &#8222;s&#229; g&#229; imod ham. Og m&#229; Herren v&#230;re med dig.&#8221;</div><div class="p"> 38Saul gav nu David sin egen rustning med b&#229;de bronzehjelm og brynje. 39David sp&#230;ndte b&#230;ltet med sv&#230;rdet om livet, men han kunne ikke bev&#230;ge sig med alt det p&#229;. Han havde jo aldrig pr&#248;vet det f&#248;r. &#8222;Jeg kan d&#229;rligt bev&#230;ge mig i den mundering,&#8221; sagde han og tog det hele af igen. 40I stedet udvalgte han sig fem glatte sten ved b&#230;kken og lagde dem i sin hyrdetaske, og med sin hyrdestav og sin slynge gik han Goliat i m&#248;de. 41-42Goliat kom g&#229;ende hen imod David med skjoldb&#230;reren foran sig. Da han fik &#248;je p&#229; ham, snerrede han i foragt over den lille r&#248;dmossede fyr, der vovede sig frem imod ham.</div><div class="p"> 43&#8222;Hvad regner du mig for? En hund?&#8221; br&#248;lede han til David. &#8222;Du kommer jo imod mig med en k&#230;p!&#8221; S&#229; forbandede han David ved alle sine guder 44og tilf&#248;jede: &#8222;Kom herhen, s&#229; skal jeg g&#248;re dig til f&#248;de for fuglene og de vilde dyr!&#8221;</div><div class="p"> 45Men David r&#229;bte tilbage: &#8222;Du kommer imod mig med sv&#230;rd, spyd og lanse, men jeg kommer imod dig i Herrens navn! Du har h&#229;net ham, sk&#248;nt han er Anf&#248;reren for de himmelske h&#230;re og for Israels styrker! 46Derfor vil Herren g&#248;re det af med dig i dag. Jeg vil sl&#229; dig ihjel og hugge hovedet af dig, s&#229; det er dig og dine folk, der bliver til f&#248;de for fuglene og de vilde dyr. P&#229; den m&#229;de f&#229;r hele verden at se, at der er en Gud i Israel! 47Og Israel skal l&#230;re, at Herren ikke giver sejr ved sv&#230;rd og spyd, n&#229;r han vil gennemf&#248;re sine planer. I dag vil han udlevere jer til os.&#8221;</div><div class="p"> 48Da Goliat n&#230;rmede sig, l&#248;b David ham i m&#248;de. 49Han stak h&#229;nden i sin hyrdetaske, fiskede en sten op, slyngede den rundt og lod den flyve mod filisterens hoved. Stenen borede sig ind i Goliats pande, og han faldt n&#230;segrus til jorden. 50S&#229;dan f&#230;ldede David filisterk&#230;mpen med en sten fra sin slynge. Da han ikke havde noget sv&#230;rd, 51l&#248;b han hen og trak Goliats sv&#230;rd af skeden og huggede hovedet af k&#230;mpen. Ved det syn gik der panik i filisterh&#230;ren. De vendte om og tog flugten, da det gik op for dem, at deres helt var d&#248;d.</div><div class="p"> 52Da udst&#248;dte Israels og Judas m&#230;nd et krigshyl og stormede efter filistrene, og de forfulgte dem helt til Gat og Ekrons byporte. D&#248;de og s&#229;rede filistre l&#229; spredt fra Sha&#700;arajim til Gat og Ekron. 53Derefter vendte israelitterne tilbage og plyndrede filistrenes r&#248;mmede lejr. 54Men David sikrede sig Goliats hoved og tog det senere med til Jerusalem, mens filisterens v&#229;ben blev anbragt i hans telt.#17,54 Teksten er uklar. Muligvis henviser &#8222;hans telt&#8221; til Herrens telt, som &#229;benbart var blevet flyttet fra Shilo til Nob, lige &#248;st for Jerusalem, jf. 1.Sam. 21,9. Arken befandt sig p&#229; dette tidspunkt stadig i Kirjat-Jearim. Byen Jerusalem var endnu ikke indtaget af israelitterne.</div><div class="p"> 55Dengang Saul s&#229; David g&#229; imod k&#230;mpen Goliat, spurgte han sin h&#230;rf&#248;rer Abner: &#8222;Abner, hvilken familie er det nu den der unge fyr kommer fra?&#8221; &#8222;Jeg aner det ikke,&#8221; svarede Abner. 56&#8222;S&#229; find ud af det!&#8221; sagde kongen. 57Efter at David havde dr&#230;bt Goliat, og han kom tilbage med k&#230;mpens hoved i h&#229;nden, f&#248;rte Abner ham straks til Saul. 58&#8222;Sig mig, unge mand,&#8221; sagde Saul, &#8222;hvem er din far?&#8221; David svarede: &#8222;Jeg er s&#248;n af Isaj, der bor i Betlehem.&#8221;</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bk2SA">
 <div class="chapter ch5" data-usfm="2SA.5">
 <div class="label">5</div><div class="s1">David bliver konge over hele Israel</div><div class="m"> 1Derefter kom alle Nordrigets stammeledere til David i Hebron. &#8222;Vi tilh&#248;rer jo et og samme folk,&#8221; sagde de. 2&#8222;Og du har altid v&#230;ret vores leder i krig, selvom Saul var vores konge! Det er Herren selv, der har sagt, at du skal v&#230;re hyrde og leder for hele hans folk.&#8221; 3Derp&#229; sluttede alle Nordrigets ledere en venskabspagt med David for Herrens ansigt, og de salvede ham til konge over Nordriget.</div><div class="p"> 4(David var 30 &#229;r gammel, da han blev konge, og han regerede i 40 &#229;r. 5I de f&#248;rste syv et halvt &#229;r boede han i Hebron og regerede over Juda. I de n&#230;ste 33 &#229;r boede han i Jerusalem og regerede over b&#229;de Juda og Nordriget.)</div><div class="s1">David indtager Jerusalem</div><div class="m"> 6S&#229; snart David var blevet udr&#229;bt til konge over begge riger, rykkede han og hans m&#230;nd op imod Jerusalem for at bek&#230;mpe jebusitterne, som boede der.</div><div class="p">&#8222;Her kommer du aldrig ind!&#8221; sagde jebusitterne til David. &#8222;Om s&#229; vores vagtposter var b&#229;de blinde og lamme, ville det v&#230;re umuligt for dig!&#8221; 7-9Da David h&#248;rte deres overmodige ord, sagde han til sine m&#230;nd: &#8222;Tr&#230;ng ind i byen gennem vandtunnelen og g&#248;r det af med disse &#8218;lamme og blinde&#8217;, som er fjendtligt indstillet overfor os.&#8221; Derfor siger man, at &#8222;lamme og blinde f&#229;r ikke lov at komme ind i Guds Hus&#8221;. Det lykkedes p&#229; den m&#229;de David at indtage klippeborgen Zion, hvorefter han flyttede ind i den og &#230;ndrede dens navn til Davidsbyen. Og han udbyggede og bef&#230;stede byen yderligere, b&#229;de forsvarst&#229;rnet og de &#248;vrige bygninger.</div><div class="p"> 10I de f&#248;lgende &#229;r styrkede David sit konged&#248;mme, for Herren, den M&#230;gtige, var med ham.</div><div class="p"> 11Kong Hiram af Tyrus sendte kong David en masse cedertr&#230; som venskabsgave. Samtidig sendte han t&#248;mrere og stenhuggere, der skulle hj&#230;lpe med at bygge et flot palads til ham. 12Da forstod David, at Herren havde valgt ham til konge og styrket hans kongemagt for sit udvalgte folks skyld.</div><div class="s1">Davids s&#248;nner, f&#248;dt i Jerusalem</div><div class="m"> 13Efter at David var flyttet fra Hebron til Jerusalem, tog han flere koner og medhustruer, og han fik mange s&#248;nner og d&#248;tre. 14Her f&#248;lger navnene p&#229; de s&#248;nner, der blev f&#248;dt i Jerusalem: Shammua, Shobab, Natan, Salomon, 15Jibhar, Elishua, Nefeg, Jafia, 16Elishama, Eljada og Elifelet.</div><div class="s1">David besejrer filistrene</div><div class="m"> 17Da filistrene h&#248;rte, at David ogs&#229; var blevet kronet til konge over Nordriget, mobiliserede de deres styrker og tog af sted for at tage ham til fange. Men David fik meddelelse om det og tog ned til sin klippeborg. 18Filistrenes h&#230;r kom og slog lejr i Refaimdalen.</div><div class="p"> 19Da spurgte David Herren til r&#229;ds: &#8222;Skal jeg g&#229; ud og k&#230;mpe imod dem? Vil du give mig sejr over dem?&#8221;</div><div class="p">Herren svarede: &#8222;Ja, jeg vil udlevere dem til dig.&#8221;</div><div class="p"> 20Derefter rykkede David ud og besejrede dem. &#8222;Det var Herren, der gjorde det!&#8221; erkl&#230;rede han. &#8222;Herren br&#248;d gennem fjendens slagr&#230;kker som en flodb&#248;lge!&#8221; Derfor kaldte han stedet for Ba&#700;al-Peratzim.#5,20 Navnet betyder: &#8222;Herren bryder igennem&#8221;.</div><div class="p"> 21De flygtende filistre havde efterladt deres afgudsbilleder p&#229; slagmarken, og David konfiskerede dem.</div><div class="p"> 22Men filistrene kom tilbage og slog atter lejr i Refaimdalen. 23David r&#229;df&#248;rte sig igen med Herren, og svaret l&#248;d: &#8222;Undg&#229; et frontalt angreb! G&#229; bag om fjenden og sl&#229; til ud for baka-tr&#230;erne.#5,23 Det vides ikke, hvilke tr&#230;er der er tale om, m&#229;ske popler, asp eller morb&#230;r. 24S&#229; snart du h&#248;rer lyden af taktfaste skridt i toppen af tr&#230;erne, skal du g&#229; til angreb, for det betyder, at Herren selv er g&#229;et i forvejen for at tilintetg&#248;re fjendens h&#230;r.&#8221;</div><div class="p"> 25David gjorde, som Herren havde sagt, og hans h&#230;r huggede filistrene ned fra Gibeon og helt til Gezer.</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bk2SA">
 <div class="chapter ch6" data-usfm="2SA.6">
 <div class="label">6</div><div class="s1">David henter arken og f&#248;rer den til Jerusalem</div><div class="m"> 1Derefter udvalgte David 30.000 af Israels bedste krigere 2og gik i spidsen for dem til Ba&#700;ala#6,2 Et andet navn for Kirjat-Jearim, jf. 1.Kr&#248;n. 13,6. i Judas stammeomr&#229;de for at bringe den m&#230;gtige Herres ark hjem &#8211; han, der troner mellem keruberne. 3-4Arken, der i lang tid havde st&#229;et i Abinadabs hus p&#229; h&#248;jen, blev anbragt p&#229; en ny oksek&#230;rre, som blev styret af Abinadabs to s&#248;nner, Uzza og Ahjo. Uzza gik ved siden af arken og Ahjo foran. 5David og Israels &#248;vrige ledere dansede og sang af alle kr&#230;fter til Herrens &#230;re til musik fra lyrer, harper, tamburiner, kastagnetter og b&#230;kkener.</div><div class="p"> 6Men da de n&#229;ede til Nakons t&#230;rskeplads, snublede okserne, og Uzza rakte h&#229;nden ud for at st&#248;tte Guds ark. 7Da blev Herren vred og straffede Uzza, fordi han ikke viste &#230;refrygt for Guds ark, som ikke m&#229;tte r&#248;res, og han d&#248;de p&#229; stedet. 8David var opr&#248;rt over, at Herren havde straffet Uzza s&#229; h&#229;rdt. Derfor kaldte han stedet for &#8222;Peretz-Uzza&#8221;,#6,8 Navnet betyder: &#8222;Udfaldet mod Uzza&#8221;. hvilket det hedder den dag i dag.</div><div class="p"> 9Episoden gjorde, at David blev bange for Herren. &#8222;Hvordan t&#248;r jeg bringe Herrens ark hjem til mig?&#8221; sagde han. 10Derfor ombestemte han sig, og i stedet for at f&#248;re Herrens ark ind i Davidsbyen, lod han den indtil videre opbevare hos Obed-Edom fra Gat. 11Der stod den i tre m&#229;neder, og Herren velsignede Obed-Edom og hans familie.</div><div class="p"> 12Da David h&#248;rte, at Herrens ark havde bragt velsignelse til Obed-Edoms familie og ejendom, arrangerede han et festligt optog for at f&#248;re arken op til Davidsbyen. 13Da de, som bar Herrens ark, havde g&#229;et seks skridt, gjorde de holdt, mens der blev ofret en tyr og en fedekalv. 14David var begejstret og dansede uh&#230;mmet for Herren, if&#248;rt en hellig vest. 15S&#229;dan f&#248;rte David og israelitterne under jubelr&#229;b og trompetfanfarer Herrens ark op til Davidsbyen.</div><div class="p"> 16Men da processionen n&#229;ede ind til Davidsbyen, og Davids kone Mikal, Sauls datter, fra sit vindue s&#229; kong David hoppe rundt og danse for Herren, f&#248;lte hun foragt for ham.</div><div class="p"> 17Herrens ark blev anbragt i det telt, som David havde ladet indrette til den. Derefter ofrede han br&#230;ndofre og f&#230;llesskabsofre til Herren, 18og han velsignede folket i Herren den m&#230;gtiges navn. 19S&#229; gav han hver af de tilstedev&#230;rende, b&#229;de m&#230;nd og kvinder, en gave best&#229;ende af et br&#248;d, en klump dadler og en klump rosiner, og de gik alle hver til sit.</div><div class="p"> 20Da David vendte hjem for at velsigne sin familie, kom Mikal ham i m&#248;de og udbr&#248;d forarget: &#8222;Som Israels konge dog tog sig v&#230;rdigt ud i dag! Hvad skulle det g&#248;re godt for at danse halvn&#248;gen omkring for &#248;jnene af byens kvinder? Sikken t&#229;belig opf&#248;rsel!&#8221;</div><div class="p"> 21David svarede: &#8222;Jeg dansede for Herren, som udvalgte mig til konge i stedet for din far og hans sl&#230;gt, og som gjorde mig til leder for sit folk Israel. 22Og jeg vil blive ved med at danse til Guds &#230;re, ogs&#229; selvom det er ydmygende, og du foragter mig for det. Men de kvinder, du n&#230;vnte, respekterer mig faktisk for at vise min gl&#230;de!&#8221;</div><div class="p"> 23Mikal, Sauls datter, forblev barnl&#248;s hele sit liv.</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bk2SA">
 <div class="chapter ch7" data-usfm="2SA.7">
 <div class="label">7</div><div class="s1">Guds pagtsl&#248;fte til David og hans sl&#230;gt</div><div class="m"> 1David var nu flyttet ind i sit kongelige palads, og Herren havde skaffet fred i landet, s&#229; israelitterne ikke l&#230;ngere l&#229; i konstant krig med nabofolkene. 2En dag sagde David til profeten Natan: &#8222;Her sidder jeg i mit smukke palads af cedertr&#230; &#8211; men Guds ark st&#229;r stadig i et telt!&#8221;</div><div class="p"> 3&#8222;G&#248;r du bare, hvad du har p&#229; hjerte,&#8221; svarede Natan, &#8222;for Herren er med dig.&#8221;</div><div class="p"> 4Men samme nat sagde Herren til Natan: 5&#8222;Sig til min tjener David, at han ikke skal bygge et hus til mig! 6Jeg har endnu aldrig haft et hus at bo i. Min bolig har v&#230;ret et telt lige siden den dag, jeg f&#248;rte israelitterne ud af Egypten, og jeg er flyttet med dem fra sted til sted. 7Har jeg nogen sinde beklaget mig over det til de ledere, jeg indsatte som hyrder for mit folk, Israel? Har jeg bedt nogen af dem om at bygge mig et fornemt hus af cedertr&#230;? 8Derfor skal du give David f&#248;lgende besked fra den m&#230;gtige Herre: &#8218;Jeg hentede dig fra gr&#230;sgangen, hvor du vogtede f&#229;r, og satte dig til at v&#230;re leder for mit folk. 9Overalt hvor du kom frem, var jeg med dig og tilintetgjorde dine fjender. Jeg vil g&#248;re dig lige s&#229; ber&#248;mt som de kendteste m&#230;nd i verden. 10-11Jeg har givet mit folk et sted at sl&#229; sig ned og bo uden frygt og uden at blive mishandlet af deres fjender, s&#229;dan som det skete f&#248;r i tiden, dengang jeg indsatte dommere til at lede mit folk. Jeg har skaffet dig fred for alle dine fjender. H&#248;r nu efter, hvad jeg siger: I stedet for at du bygger mig et hus, vil jeg &#8222;bygge&#8221; dig et kongehus. 12N&#229;r du engang er d&#248;d, skal en af dine efterkommere overtage tronen, og jeg vil g&#248;re hans konged&#248;mme st&#230;rkt. 13Han skal bygge mig et tempel, og jeg vil g&#248;re hans herred&#248;mme urokkeligt for evigt.#7,13 Det hebraiske udtryk &#8222;for evigt&#8221; betegner en ikke n&#230;rmere fastsat tidsperiode uden nogen klar afslutning. Det kan betyde noget vedvarende gennem alle kommende generationer i al fremtid, eller det kan betyde s&#229; l&#230;nge vedkommende lever, jf. 1.Sam. 1,22; 13,13; 20,23.42. 14Jeg vil v&#230;re hans far, og han skal v&#230;re min s&#248;n. N&#229;r han forsynder sig overfor mig, vil jeg sende andre folkeslag imod ham for at straffe ham, 15men jeg vil altid v&#230;re trofast over for ham. Jeg vil ikke rive kongemagten ud af hans h&#230;nder, som jeg gjorde med Saul for at overdrage magten til dig. 16Der vil altid st&#229; en konge fra din sl&#230;gt for mit ansigt. Ja, din sl&#230;gts herred&#248;mme vil vare til evig tid.&#8217;&#8198;&#8221;</div><div class="p"> 17S&#229; gik Natan til David og fortalte ham alt, hvad Herren havde sagt. 18David gik da hen til det telt, hvor arken stod, og han satte sig i Herrens n&#230;rhed og bad: &#8222;Min Herre og min Gud, du har allerede gjort s&#229; meget for mig. 19Og nu giver du mig tilmed l&#248;fter, der g&#230;lder mine efterkommere langt ud i fremtiden! &#197;h, min Gud, m&#229;tte mennesker dog forst&#229;, hvad det her betyder.#7,19 Betydningen af den hebraiske tekst er omstridt. 20Hvad mere kan jeg sige? Du ved, at jeg &#248;nsker at tjene dig. 21Du har gjort dette for at stadf&#230;ste dit ord, og fordi du ville det. Det er store l&#248;fter, du har &#229;benbaret for din tjener. 22Herre, du er uendelig stor &#8211; der er ingen anden Gud end dig! Det ved vi s&#229; godt. 23Hvilket andet folk p&#229; den vide jord har du gjort s&#229; meget for som for Israel, dit eget folk? Du har befriet dit folk, s&#229; de kunne bringe &#230;re til dit navn. Du har udf&#248;rt m&#230;gtige undere ved at frelse dit folk fra slaveriet i Egypten og drive de andre folkeslag og deres guder bort foran dig. 24Du udvalgte Israels folk til at v&#230;re dit folk for evigt, og du blev Israels Gud.</div><div class="p"> 25-26Min Herre og Gud, gid det l&#248;fte, du har givet mig og min sl&#230;gt, m&#229; st&#229; fast for evigt. M&#229; dets opfyldelse bringe dig evig &#230;re, s&#229; folk erkender, at Israels Gud er den m&#230;gtige Gud. M&#229; din tjener Davids sl&#230;gt altid tjene dig. 27M&#230;gtige Herre, Israels Gud, du har sagt, at du vil bygge mig et kongehus. Det er derfor, jeg drister mig til at komme med f&#248;lgende b&#248;n til dig. 28Min Herre og min Gud, dine ord kan man altid regne med, og du har givet mig gode l&#248;fter for fremtiden. 29Velsign min sl&#230;gt, s&#229; den altid m&#229; best&#229; for dit ansigt. Min Herre og min Gud, det er dit l&#248;fte, og n&#229;r du velsigner min sl&#230;gt, vil den altid v&#230;re velsignet!&#8221;</div>
 </div>
 </div>
</div>

The Story of God: 30 Day Reading PlanUddrag

The Rise of King David & the Davidic Covenant

Skriften

Om denne plan

Relaterede Læseplaner