Manglen på fredUddrag

Fred midt i kaos 

Er det muligt at være fredfyldt, selv når du er midt i noget smertefuldt? Det korte svar er ja, men det gør ikke processen mindre smertefuld. Faktisk kan du opleve fred og smerte på samme tide. 

Det vidste Jesu disciple og de tidlige følgere af Jesus. De oplevede også storme. Selvom de altid forblev trofaste, betyder det ikke, at de aldrig oplevede frustration, forvirring, tvivl eller angst. Se bare, hvad Paul skrev om sine oplevelser: 

Vi kan godt fortælle jer, venner, at de trængsler, vi var udsat for i provinsen Asien, var så overvældende, at vi næsten ikke kunne holde det ud. Vi havde opgivet alt håb om at slippe levende fra det. Vi regnede os faktisk allerede for døde. Dette skete,for at vi ikke skulle tro, at vi havde nogen chance for at redde os selv. Det var kun Gud, der kunne hjælpe os, han, som endog formår at give nyt liv til de døde. 2. Korintherbrev 1:8-9

Paul ønskede ikke at skjule deres oplevelser. Han ønskede ikke, at folk skulle tro, at de fandt formål uden smerte. Men han ville heller ikke fokusere så meget på sin lidelse, at de gik glip af, hvad Gud gjorde i historien. 

Vi har en tendens til at ønske formål og fred uden smerte. Vi har en tendens til at tro, at hvis noget ikke går godt, så er det ikke det værd. Men Jesus lovede os aldrig et nemt liv her på jorden. Faktisk sørgede han for, at vi vidste, at vi ville få problemer i denne verden. Men han efterlod os også håb og fred i, at han allerede har overvundet det hele. 

Og selvom han har overvundet det hele, trøster han os stadig igennem det. I den samme passage i 2. Korintherbrev skriver Paulus om, hvordan de oplevede Guds overnaturlige trøst gennem kaos i deres omstændigheder. Og han præsenterer det som en mulighed for os at give den samme trøst til andre. 

Vi vil gp igennem storme i dette liv. Men disse storme afslører ofte status for vores tro. Reagerer vi ved at se betydningen af ​​vores lidelse? Eller fokuserer vi på de forkerte spørgsmål? 

I Markus 4 læser vi om en bogstavelig storm, som disciplene stod over for. Vinden og bølgerne hamrede, og de var bekymrede for, at de ville drukne. Jesus sov i mellemtiden på båden. Så disciplene gjorde, hvad de fleste af os ville gøre. De vækkede febrilsk Jesus og spurgte: 

… "Mester, er du ligeglad med, at vi kommer til at drukne?” Markus 4:38

Er det ikke det spørgsmål, vi er mest fristet til at stille under stormene i vores eget liv? God, er du ligeglad? 

Jesus reagerer ved at stilne stormen, men udfordrer også deres komfort. Han bekymrede sig nok til ikke kun at løse deres problem, men også spørge om deres tros status. 

Når vi ved, hvem Jesus er, kan vi være sikre på, at han bekymrer sig om vores storme, og at han er med os under dem. Så kan vi få fred under smerte? Ja. Men det kræver tro – at stole på, at vores smerte har et formål, og at vores Gud er uberørt gennem processen.