Kristent lederskab

Gode Nyheder og Dårlige Nyheder

Du HAR en bøn!

Din bedste investering!

HAN LEVER

Hymne: Nåde i din fortælling

Lev med styrke og mod!

Ved årets begyndelse

Lev et formålsfyldt liv!

Giv Gud førstepladsen

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkEZK">
 <div class="chapter ch21" data-usfm="EZK.21">
 <div class="label">21</div><div class="s1">Dom over et land mod syd</div><div class="m"> 1Herren sagde til mig: 2&#8222;Du menneske, vend dig mod syd og profet&#233;r imod sydlandets skov af mennesker. 3Profet&#233;r imod dem og sig: H&#248;r Herrens ord: Jeg vil ant&#230;nde en brand iblandt jer, s&#229; b&#229;de de gr&#248;nne og de udt&#248;rrede tr&#230;er#21,3 Et &#8222;gr&#248;nt tr&#230;&#8221; er billede p&#229; et retskaffent menneske, og et &#8222;udt&#248;rret tr&#230;&#8221; er billede p&#229; et ondt menneske. &#8222;Ild&#8221; er her symbol p&#229; Guds straf. bliver fort&#230;ret af ilden. Ilden kan ikke slukkes, og hele landet bliver ber&#248;rt, fra syd til nord. 4Alle vil kunne se, at det er mig, som har sendt ilden, og den kan ikke slukkes.&#8221;</div><div class="p"> 5&#8222;&#197;h, Herre, min Gud,&#8221; udbr&#248;d jeg. &#8222;Folk beklager sig over, at jeg altid taler i g&#229;der.&#8221;</div><div class="s1">Profeti om Nebukadnezars angreb p&#229; Juda</div><div class="m"> 6Herren sagde til mig: 7&#8222;Du menneske, vend dig imod Jerusalem og profet&#233;r imod Israels folk og imod templet. 8Sig til dem: H&#248;r, hvad Herren siger: Nu angriber jeg jer. Jeg tr&#230;kker mit sv&#230;rd og udrydder b&#229;de de retskafne og de onde. 9Jeg sk&#229;ner ingen, men svinger sv&#230;rdet mod alle fra syd til nord for at straffe mit folk. 10Da vil alle forst&#229;, at det er mig, deres Gud, som har trukket sv&#230;rdet, og jeg stikker det ikke tilbage i skeden.</div><div class="p"> 11Du menneske, i folkets p&#229;h&#248;r skal du sukke af sorg med s&#248;nderknust hjerte. 12Og n&#229;r de sp&#248;rger dig, hvorfor du s&#248;rger, skal du svare: &#8218;Fordi Herren har givet mig d&#229;rlige nyheder om noget, der snart vil ske. N&#229;r det g&#229;r i opfyldelse, vil alle tabe modet og ryste af skr&#230;k. Ja, ulykken er p&#229; vej! Det sker snart, siger Herren, Israels Gud!&#8217;&#8198;&#8221;</div><div class="p"> 13Herren sagde til mig: 14-16&#8222;Sig til dem: Sv&#230;rdet er pudset, s&#229; det blinker i lyset. Det er slebet skarpt og klar til at dr&#230;be. Mit folks konge giver ingen gl&#230;de, og sv&#230;rdet vil hugge alle ned.#21,14&#8209;16 Teksten er uklar, ogs&#229; i v. 18. &#8222;Sv&#230;rdet&#8221; st&#229;r for den babyloniske h&#230;r. Nu er sv&#230;rdet parat til at slagte. Det l&#230;gges i b&#248;ddelens h&#230;nder. 17Begynd at sukke og jamre, du menneske, for sv&#230;rdet er rettet mod mit folk, og alle Israels ledere bliver sl&#229;et ned. Vis bare din store fortvivlelse. 18Mit folk bliver h&#229;rdt pr&#248;vet, og det er slut med Judas kongerige, for sv&#230;rdet rammer alle, siger Herren. 19Profet&#233;r, du menneske, og sl&#229; h&#230;nderne sammen som tegn p&#229; start. Sv&#230;rdet vil sl&#229; til igen og igen. Det er et dr&#230;bende sv&#230;rd, og mange vil miste livet. 20Folk vil blive grebet af r&#230;dsel, for ved hver eneste port er der et draget sv&#230;rd, der blinker i lyset. 21Du sv&#230;rd, hug ned til h&#248;jre og venstre, hvor du end kommer frem. 22N&#229;r jeg klapper i h&#230;nderne, vil min vrede stilne af. Jeg, Herren, har talt.&#8221;</div><div class="p"> 23Herren sagde til mig: 24-25&#8222;Du menneske, tegn et landkort og mark&#233;r de to ruter, som Babylons konges sv&#230;rd kan f&#248;lge, den ene mod Jerusalem i Juda, og den anden mod ammonitternes hovedstad Rabba. Tegn et vejskilt d&#233;r, hvor vejen fra Babylon deler sig i to i retning af de to byer. 26D&#233;r standser Babylons konge og tager varsler for at se, hvor han f&#248;rst skal tage hen. Han ryster pilene ud p&#229; jorden, r&#229;dsp&#248;rger sine guder og unders&#248;ger offerdyrets lever. 27Resultatet peger p&#229; Jerusalem. S&#229; begynder han sin belejring af byen. Rambukkene bliver gjort klar uden for portene, man bygger angrebsramper, kaster volde op mod murene og venter p&#229; kampr&#229;bet. 28Jerusalems indbyggere tror, det er en fejltagelse. De har jo indg&#229;et en pagt med Babylons konge. Men han minder dem om deres opr&#248;r og tager dem til fange p&#229; grund af deres synd.</div><div class="p"> 29Herren, jeres Gud, siger: Fordi I fortsatte med at synde &#229;benlyst, og alle jeres handlinger afsl&#248;rer jeres ondskab, skal I nu f&#248;res i eksil.</div><div class="p"> 30Og du kong Zidkija, Israels ugudelige leder, nu er tiden inde, hvor du m&#229; tage din straf. 31Tag din kongekrone af, siger Herren, din Gud, for dit herred&#248;mme er forbi. Nu f&#229;r de svage oprejsning, og de stolte blive kastet i st&#248;vet. 32Landet vil ligge i ruiner, indtil den rette konge kommer, som jeg vil overdrage magten til.#21,32 Sandsynligvis en henvisning til 1.Mos. 49,10, som er en messiansk profeti.</div><div class="p"> 33Du menneske, profet&#233;r ogs&#229; imod ammonitterne, som har h&#229;net mit folk.</div><div class="p">H&#248;r, hvad jeg har at sige til dem: Sv&#230;rdet er pudset og slebet, klar til at dr&#230;be. Det blinker i lyset. 34Mens jeres seere fort&#230;ller jer om deres falske syner, og sandsigerne sp&#229;r jer l&#248;gn, skal sv&#230;rdet, n&#229;r tiden er inde, ramme jer lige s&#229; h&#229;rdt som alle andre syndere. 35I kan godt opgive kampen med det samme, for I bliver sl&#229;et i jeres eget land. 36Jeg vil udgyde min vrede over jer som en ild, der fort&#230;rer jer. Jeg overgiver jer i voldsm&#230;nds h&#230;nder, folk, der er tr&#230;nede i at dr&#230;be og &#248;del&#230;gge. 37I bliver tilintetgjort i flammerne, og jeres blod vil blive udgydt over hele landet. Ingen vil herefter huske jer. Jeg, Herren, har talt.&#8221;</div>
 </div>
 </div>
</div>

Bibelen på hverdagsdansk™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 Biblica, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.   The Bible in Everyday Danish™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 by Biblica, Inc. All rights reserved worldwide.   „Biblica”, „International Bible Society” og Biblica logoet er varemærker, som er registreret af Biblica, Inc, i USAs Patent and Trademark Office. Brugt med tilladelse.

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkEZK">
 <div class="chapter ch22" data-usfm="EZK.22">
 <div class="label">22</div><div class="s1">Jerusalems og Judas synd</div><div class="m"> 1Herren sagde til mig: 2&#8222;Du menneske, d&#248;m Jerusalem, den morderiske by. Oprems folkenes synder. 3Giv byen f&#248;lgende budskab fra mig: Du har selv bragt straffen over dig ved at myrde uskyldige mennesker, og du har gjort dig uren ved at fremstille og dyrke afskyelige afgudsbilleder. 4Du er skyldig, Jerusalem, og du er selv &#229;rsag til din ulykke. Nu er tiden inde til, at du f&#229;r din straf. Jeg vil ramme dig s&#229; h&#229;rdt, at alle andre folkeslag vil se ned p&#229; dig. 5Alle nationer, b&#229;de n&#230;re og fjerne, skal h&#229;ne dig for dit indre kaos og din afgudsdyrkelse.</div><div class="p"> 6Israels ledere misbruger deres magt til vold og mord. 7Byens indbyggere er respektl&#248;se over for for&#230;ldre, undertrykker de fremmede og mishandler enker og faderl&#248;se. 8De ringeagter mine love og min helligdom, og de ignorerer mine sabbatsdage. 9Folk arresteres og d&#248;mmes til d&#248;den p&#229; grundlag af sladder. Som en del af jeres afgudsdyrkelse holder I fester og beg&#229;r al slags umoral rundt omkring p&#229; offerh&#248;jene. 10Nogle m&#230;nd har seksuelt samv&#230;r med deres mor eller stedmor, eller med en kvinde, som har menstruation. 11Mange beg&#229;r &#230;gteskabsbrud, og nogle g&#229;r i seng med en svigerdatter eller halvs&#248;ster.#22,11 Jf. 3.Mos. 18. 12Korruptionen florerer i byen. Der er lejemordere, sortb&#248;rshandlere, pengeafpressere og profitmagere overalt. Men mig er der ingen, der sk&#230;nker en tanke, siger Herren, Israels Gud.</div><div class="p"> 13Men jeg g&#248;r ende p&#229; den str&#248;m af undertrykkelse og mord, du har p&#229; samvittigheden, Jerusalem. 14Regnskabets time er kommet, og s&#229; vil det vise sig, om du stadig er lige kry og selvr&#229;dig. Jeg, Herren, har talt, og mit ord st&#229;r ved magt. 15Jeg spreder jer ud blandt fremmede folkeslag og s&#230;tter en stopper for al den uretf&#230;rdighed, I har beg&#229;et. 16I vil blive ydmyget for &#248;jnene af hele verden, og derefter vil I erkende, at det er mig, der er jeres Gud.&#8221;</div><div class="p"> 17Herren sagde til mig: 18&#8222;Du menneske, Israels folk burde v&#230;re som det &#230;dle s&#248;lv, men er nu blandet med u&#230;dle metaller, s&#229;som kobber, tin, jern og bly. 19-20Derfor skal du sige til dem fra mig af: Fordi I er blandet op med u&#230;dle metaller, vil jeg h&#230;lde jer i en smeltedigel i Jerusalem. Jeg vil smelte jer over min vredes ild. 21-22Jeg vil puste til ilden med min vredes &#229;ndepust, s&#229; I smelter som s&#248;lv, der smeltes over en voldsom ild. Derefter vil I forst&#229;, at jeg er Herren, og at det er mig, der i min vrede har taget jer under behandling.&#8221;</div><div class="p"> 23Herren sagde til mig: 24&#8222;Du menneske, sig til Israels folk, at n&#229;r jeg ud&#248;ser min vrede over landet, er det, som n&#229;r regnen udebliver.#22,24 Ordret &#8222;regn&#8221;, teksten er uklar. 25Landets regenter opf&#248;rer sig som sultne l&#248;ver p&#229; rov. De dr&#230;ber uskyldige mennesker, r&#248;ver andres ejendom og g&#248;r mange kvinder til enker. 26Landets pr&#230;ster bryder mine love, g&#248;r mit tempel urent og skelner ikke mellem, hvad der er indviet til mig, og hvad der ikke er, hvad der er rent, og hvad der er urent. De overholder ikke sabbatten, men van&#230;rer mig p&#229; alle m&#229;der. 27Landets politiske ledere er som ulve p&#229; rov, parate til at myrde for pengenes skyld. 28Profeterne holder h&#229;nden over dem ved at opdigte syner og varsler. &#8218;H&#248;r Herrens ord!&#8217; siger de, men jeg har ikke talt til dem. 29Hele landets befolkning er blevet uh&#230;derlig og voldelig. De fattige og fremmede bliver undertrykt. Der er hverken lov eller ret i landet.</div><div class="p"> 30Jeg s&#248;gte iblandt dem efter en retskaffen person, som ville kunne opbygge et forsvar og g&#229; i forb&#248;n for landet, s&#229; det ikke skulle &#248;del&#230;gges, men jeg fandt ingen. 31Derfor m&#229; jeg ud&#248;se min vrede over dem og straffe dem med tilintetg&#248;relse. De rammes af f&#248;lgerne af, hvad de har gjort, siger Herren, Israels Gud.&#8221;</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkEZK">
 <div class="chapter ch23" data-usfm="EZK.23">
 <div class="label">23</div><div class="s1">Billedtale om Samarias og Jerusalems utroskab</div><div class="m"> 1Herren sagde til mig: 2-3&#8222;Du menneske, der var engang to s&#248;stre, der fra deres tidligste ungdom levede som prostituerede i Egypten. D&#233;r krammede og knugede man deres jomfruelige bryster. 4Stores&#248;steren hed Ohola og lilles&#248;steren Oholiba. De symboliserer Samaria og Jerusalem.#23,4 De to navne, der betyder &#8222;hendes telt&#8221; og &#8222;mit telt er i hende&#8221;, hentyder til, at Jerusalem havde Herrens helligdom/telt, mens Samaria havde sin egen helligdom. Hovedst&#230;derne st&#229;r symbolsk for Nordriget og Sydriget.</div><div class="p">Jeg giftede mig med dem begge, og de f&#248;dte mig s&#248;nner og d&#248;tre. 5Men Ohola var mig utro og blev forgabt i assyrerne, 6for deres officerer og storm&#230;nd var utrolig flotte med purpurfarvede kl&#230;der og pr&#230;gtige heste. 7Hun horede med Assyriens fornemste m&#230;nd og dyrkede uh&#230;mmet deres afguder. 8Allerede da hun var i Egypten, var hun utro imod mig og gav sig hen til afguderne der. Desv&#230;rre holdt hun fast ved sin utroskab, selv efter at hun havde forladt Egypten.</div><div class="p"> 9Derfor lagde jeg hendes sk&#230;bne i assyrernes h&#230;nder, dem hun var s&#229; forelsket i. 10Som straf ydmygede de hende ved at rive t&#248;jet af hende og g&#248;re hendes b&#248;rn til slaver. Derp&#229; blev hun sl&#229;et ned med sv&#230;rdet, og de andre kvinder h&#229;nede hende for den sk&#230;ndsel, hun blev udsat for.</div><div class="p"> 11Men selv om hendes s&#248;ster Oholiba s&#229;, hvad der skete med hende, tog hun ikke ved l&#230;re. Hendes afgudsliderlighed var forf&#230;rdelig, og hun syndede endnu mere end s&#248;steren. 12Hun flirtede med de assyriske officerer og storm&#230;nd, der havde s&#229; flotte uniformer og pr&#230;gtige heste. 13Hun var lige s&#229; trol&#248;s som sin s&#248;ster, 14-15ja, hun var faktisk v&#230;rre end s&#248;steren, for hun forelskede sig endog i de babyloniske officerer, hun havde set malerier af p&#229; murene med r&#248;de uniformer, b&#230;lte om livet og turban p&#229; hovedet. 16Hun blev s&#229; forelsket i dem, at hun sendte bud til Babylon om, at de skulle komme til hende. 17De kom s&#229; og horede med hende, men bagefter f&#248;lte hun afsky for dem.</div><div class="p"> 18Fordi hun blottede sig for dem og gav sig selv hen til dem, blev jeg led ved hende, som jeg var blevet led ved hendes stores&#248;ster. 19-20Men det generede hende ikke. Hun huskede sin fortid som prostitueret i Egypten og gav sig nu hen til de liderlige egyptere, der var brunstige som &#230;sler og gejle som hingste. 21Hun gik tilbage til sin ungdoms lyster, dengang man krammede hendes bryster i Egypten.</div><div class="p"> 22Men h&#248;r nu Herren, din Guds, ord, Oholiba: Alle dine elskere, som du vendte dig fra i afsky, hidser jeg op imod dig. 23Babylonierne kommer imod dig sammen med alle kald&#230;erne fra Pekod, Shoa og Koa. Ogs&#229; assyrerne sender jeg mod dig, alle de flotte officerer og storm&#230;nd, kl&#230;dt i purpur og ridende p&#229; pr&#230;gtige heste. 24Fra nord kommer stridsvogne og forsyningsvogne rumlende imod dig, og deres fodfolk kommer vrimlende fra alle kanter, bev&#230;bnet til t&#230;nderne. Fjenden omringer dig fra alle sider, og jeg overlader det til dem at udf&#248;re straffen over dig. 25I jalousi vil jeg h&#230;vne mig p&#229; dig. Jeg lader dem sk&#230;re n&#230;sen og &#248;rerne af dig og bortf&#248;re dine b&#248;rn som slaver. De, der overlever, vil falde for sv&#230;rdet eller br&#230;ndes i ilden. 26De vil fl&#229; t&#248;jet af dig og rive dine juveler til sig. 27S&#229;dan vil jeg g&#248;re en ende p&#229; dine uh&#230;mmede lidenskaber, den skaml&#248;se livsstil du tog med dig fra Egypten. Du skal ikke mere tilbede falske guder eller t&#230;nke p&#229; Egypten. 28Jeg giver dig i dine fjenders vold, dem du afskyr og har taget afstand fra. 29I deres raseri vil de frar&#248;ve dig alt, hvad du har, og sl&#230;nge dig bort, n&#248;gen og forladt, s&#229; din skandal&#248;se livsstil afsl&#248;res. 30Al den elendighed er du selv skyld i, fordi du dyrkede fremmede folkeslags guder og gjorde dig selv uren ved at tilbede deres afgudsbilleder. 31Du fulgte i din s&#248;sters fodspor, og derfor skal du f&#229; en straf, der svarer til hendes. 32Det er en h&#229;rd straf, og du bliver genstand for alverdens h&#229;n. Du m&#229; t&#248;mme straffens fyldte b&#230;ger til bunds. 33Du vil blive fuldst&#230;ndig omt&#229;get og st&#248;nne af gru og r&#230;dsel. 34Men du skal t&#248;mme det til sidste dr&#229;be og derefter smadre det i tusind stykker og rive dig selv til blods i fortvivlelse. Jeg, Herren, din Gud, har talt. 35Fordi du glemte mig og vendte mig ryggen, m&#229; du tage konsekvensen af din forf&#230;rdelige utroskab.&#8221;</div><div class="p"> 36Herren fortsatte: &#8222;Du menneske, udtal min dom over Ohola og Oholiba. Fort&#230;l om deres frygtelige synder. 37De var mig utro og har blod p&#229; h&#230;nderne, for de dyrkede afguderne og myrdede de b&#248;rn, som de f&#248;dte mig, ved at br&#230;nde dem p&#229; afgudsaltrene. 38Desuden van&#230;rede de mit tempel og overholdt ikke sabbatsbudet. 39T&#230;nk, lige efter at have slagtet og br&#230;ndt deres b&#248;rn til &#230;re for afguderne kom de til mit tempel for at tilbede mig! Hvilken afskyelig handlem&#229;de!</div><div class="p"> 40I to s&#248;stre sendte bud til fjerne lande efter flotte m&#230;nd. I badede jer, lagde sminke p&#229; &#248;jnene og tog jeres fineste smykker p&#229;. 41I satte jer til bords p&#229; elegante puder og stillede min hellige r&#248;gelse og olie frem p&#229; bordet. 42Der var fest og ballade. De mange indbudte m&#230;nd fra &#248;rkenen drak sig fulde og satte armringe p&#229; jeres arme og en fornem krone p&#229; jeres hoved. 43Jeg sagde til mig selv: De utro gamle sk&#248;ger! 44Derp&#229; gik m&#230;ndene ind til Ohola og Oholiba som til prostituerede. &#197;h, de skaml&#248;se kvinder. 45Men retskafne m&#230;nd skal efter lovens ord id&#248;mme dem straffen for &#230;gteskabsbrud og mord, for de har v&#230;ret utro imod mig, og de har blod p&#229; h&#230;nderne.</div><div class="p"> 46Herren, Israels Gud, siger: F&#248;r en h&#230;r imod dem, s&#229; de bliver terroriseret og udplyndret. 47Lad fjenden kaste sten imod dem og hugge dem ned med sv&#230;rdet, slagte deres b&#248;rn og br&#230;nde deres huse ned til grunden. 48For jeg vil s&#230;tte en stopper for den afgudsliderlighed, der hersker i landet. I skal v&#230;re et eksempel til skr&#230;k og advarsel for andre til alle tider. 49I vil blive straffet h&#229;rdt for jeres uanst&#230;ndige afguderi, og I skal forst&#229;, at jeg er Herren, jeres Gud.&#8221;</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkEZK">
 <div class="chapter ch24" data-usfm="EZK.24">
 <div class="label">24</div><div class="s1">Lignelsen om den anl&#248;bne kobbergryde</div><div class="m"> 1P&#229; den tiende dag i den tiende m&#229;ned i det niende &#229;r af vores eksil sagde Herren til mig:</div><div class="p"> 2&#8222;Du menneske, skriv denne dato ned, for i dag begynder Babylons konge belejringen af Jerusalem.#24,2 Jf. 2.Kong. 25,1. 3Fort&#230;l s&#229; mit opr&#248;rske folk, Israel, den her lignelse: H&#248;r, hvad Herren, jeres Gud, siger: S&#230;t en gryde over ilden og h&#230;ld vand i den. 4-5L&#230;g s&#229; k&#248;dstykker fra et lam i: bov, nakkekam og gode ben, alt det bedste af dyret. L&#230;g godt med br&#230;nde under og lad det koge, til det hele er m&#248;rt.#24,4&#8209;5 Den rustne eller anl&#248;bne gryde over ilden er Jerusalem under belejring, plettet af blod, og k&#248;det er byens befolkning.</div><div class="p"> 6Gud Herren siger nemlig: Byen, som er fuld af mordere, f&#229;r nu sin straf. Den er som en anl&#248;ben kobbergryde. Tag k&#248;det op af gryden, stykke for stykke uden at g&#248;re forskel. 7Byen er fuld af mordere, og de myrdedes blod blev ikke opslugt af jorden, men ligger synligt p&#229; en klippe. 8Det ligger stadig utild&#230;kket som en anklage imod byen, og det v&#230;kker min vrede, det r&#229;ber til mig om h&#230;vn.</div><div class="p"> 9Derfor siger Herren, Israels Gud: Byen, som er fuld af mordere, f&#229;r nu sin straf. Jeg vil selv samle en stor bunke br&#230;nde til b&#229;let. 10Kom med br&#230;ndet og s&#230;t ild til b&#229;let. S&#248;rg for at koge k&#248;det m&#248;rt. T&#248;m s&#229; gryden og br&#230;nd benene p&#229; b&#229;let. 11S&#230;t derefter den tomme gryde tilbage p&#229; gl&#248;derne, s&#229; kobberet bliver gloende hedt og grydens urenheder smeltes v&#230;k. 12Jeg blev tr&#230;t af at fors&#248;ge at skrabe gryden ren, for det hjalp jo ikke, og derfor var jeg n&#248;dt til at s&#230;tte gryden p&#229; ilden. 13Byens umoral gjorde den uren. Jeg fors&#248;gte at rense jer, men I blev ikke rene. I bliver ikke rensede, f&#248;r I har v&#230;ret i min voldsomme vredes ild. 14Jeg, Herren, jeres Gud, har talt, og det vil ske, som jeg har sagt. Jeg fortryder ikke min dom, og standser ikke min straf. I skal f&#229;, hvad I har fortjent for jeres handlinger!&#8221;</div><div class="s1">Ezekiels kone d&#248;r som billede p&#229; templets &#248;del&#230;ggelse</div><div class="m"> 15Derp&#229; sagde Herren til mig: 16&#8222;Du menneske, i dag tager jeg din elskede kone fra dig ved en brat d&#248;d. Men du m&#229; ikke holde d&#248;dsklage eller gr&#230;de, 17men m&#229; n&#248;jes med at sukke i stilhed. Tag som s&#230;dvanlig din turban og dine sandaler p&#229;. Du m&#229; ikke vise din sorg ved at tild&#230;kke dit sk&#230;g eller spise den mad, dine naboer og venner bringer dig som tr&#248;st.&#8221;</div><div class="p"> 18Jeg videregav mit budskab til folket den n&#230;ste morgen, og allerede samme aften d&#248;de min kone. Den f&#248;lgende morgen gjorde jeg, som Herren havde givet mig besked p&#229;.</div><div class="p"> 19Da spurgte folk: &#8222;Hvad i alverden skal det betyde? Hvad er det, du pr&#248;ver at fort&#230;lle os?&#8221;</div><div class="p"> 20-21Jeg svarede: &#8222;Herren sagde til mig, at jeg skulle sige til Israels folk: Jeg vil &#248;del&#230;gge mit elskede tempel, som I beundrer og er s&#229; stolte af og l&#230;nges efter at se igen. Jeres s&#248;nner og d&#248;tre, som I efterlod i Jerusalem, vil falde i krigen. 22N&#229;r I modtager nyheden, skal I g&#248;re, som Ezekiel g&#248;r nu. I m&#229; ikke tild&#230;kke jeres sk&#230;g eller spise den mad, som andre vil tr&#248;ste jer med. 23I skal g&#229; med turban og sandaler, som I plejer, og I m&#229; ikke gr&#230;de og klage. I m&#229; n&#248;jes med at sukke i stilhed over alle jeres synder. 24Lad Ezekiels opf&#248;rsel v&#230;re et forvarsel, siger Herren. I kommer til at g&#248;re som ham, n&#229;r det sker, og s&#229; vil I indse, at jeg er Herren, jeres Gud.&#8221;</div><div class="p"> 25Herren fortsatte: &#8222;Du menneske, jeg tager deres pr&#230;gtige tempel fra dem, deres stolthed og gl&#230;de, som de beundrede s&#229; h&#248;jt og l&#230;ngtes efter at se igen. Jeg tager ogs&#229; deres s&#248;nner og d&#248;tre fra dem. 26N&#229;r det sker, kommer der en flygtning fra Jerusalem til Babylon og fort&#230;ller dig om det. 27Da f&#229;r du igen mund og m&#230;le, s&#229; du kan tale. Du skal alts&#229; v&#230;re et forvarsel om det, der skal overg&#229; folket, s&#229; de kan indse, at jeg er deres Gud.&#8221;</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkEZK">
 <div class="chapter ch25" data-usfm="EZK.25">
 <div class="label">25</div><div class="s1">Profetier mod Ammon, Moab, Edom og filistrenes land</div><div class="m"> 1Herren sagde til mig: 2&#8222;Du menneske, vend dit ansigt mod ammonitterne og profet&#233;r imod dem. 3Sig til dem: H&#248;r, hvad Herren, Israels Gud, siger: Fordi I kun havde spottende ord tilovers for mit tempel, da det blev &#248;delagt, fordi I h&#229;nede Israel, da landet blev ramt af katastrofen, og fordi I lo ad Judas folk, dengang de blev f&#248;rt i eksil, 4vil jeg overgive jer til &#248;rkenbeduinerne, der kommer imod jer fra &#248;st. De sl&#229;r lejr p&#229; jeres marker, tager jeres frugth&#248;st og m&#230;lken fra jeres k&#248;er. 5Jeg forvandler hovedstaden Rabba til en gr&#230;sgang for kameler og Ammons land til en brakmark, hvor f&#229;reflokke hviler sig. Da vil I indse, at jeg er den sande Gud.</div><div class="p"> 6Israels Gud siger: Fordi I klappede i h&#230;nderne, stampede med f&#248;dderne og jublede af skadefryd og foragt for mit folk, 7bliver I som straf overgivet til jeres fjender, s&#229; I bliver udryddet og ikke l&#230;ngere er en nation og et folk. Da vil I indse, at jeg er Israels Gud.</div><div class="p"> 8Herren, Israels Gud, siger: Moabitterne p&#229;st&#229;r ligesom edomitterne, at Judas folk er som alle andre folk. 9-10Derfor &#229;bner jeg Moabs &#248;stgr&#230;nse, s&#229; landets stolte byer, Bet-Jeshimot, Ba&#700;al-Meon og Kirjatajim g&#229;r tabt. Dem giver jeg til &#248;rkenbeduinerne fra &#248;st, som str&#248;mmer ind i landet, ligesom de g&#248;r i Ammon. Moab bliver udslettet som nation og folk. 11S&#229;dan straffer jeg moabitterne. Da vil de indse, at jeg er Israels Gud.</div><div class="p"> 12Herren, Israels Gud, siger: Edoms folk syndede groft ved at h&#230;vne sig p&#229; Judas befolkning. 13Derfor l&#248;fter jeg min h&#229;nd imod Edom og udrydder hele befolkningen og alt kv&#230;get i landet. Fra Teman til Dedan bliver alt lagt i ruiner, folket bliver sablet ned, og landet bliver &#248;de. 14Straffen over Edom skal udf&#248;res af mit folk, Israel. Gennem dem udl&#248;ser jeg min vrede og h&#230;vn. S&#229;dan siger Israels Gud.</div><div class="p"> 15Herren, Israels Gud, siger: Filistrene var h&#230;vngerrige og fulde af foragt og gammelt fjendskab over for mit folk. 16Derfor l&#248;fter jeg min h&#229;nd imod filistrene og udrydder ogs&#229; kreterne mod syd og de &#248;vrige folk langs kysten. 17Ja, jeg tager frygtelig h&#230;vn over dem for den behandling, de gav mit folk. N&#229;r det sker, vil de indse, at jeg er Israels Gud.&#8221;</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkPRO">
 <div class="chapter ch30" data-usfm="PRO.30">
 <div class="label">30</div><div class="s1">Agurs sentenser</div><div class="m"> 1Her f&#248;lger nogle ord af Agur, Jakes s&#248;n, henvendt til Itiel og Ukal.#30,1 Teksten er uklar.</div><div class="q1"> 2Jeg er bare et almindeligt menneske</div><div class="q2">uden nogen s&#230;rlig indsigt.</div><div class="q1"> 3Jeg er ikke nogen vismand</div><div class="q2">og kan ikke udgrunde Guds tanker.</div><div class="q1"> 4Hvem er steget op til himlen og steget ned igen?</div><div class="q2">Hvem har kontrol over vinden?</div><div class="q3">Hvem har magt over havets b&#248;lger?</div><div class="q1">Er det m&#229;ske et menneske, der har grundlagt jorden</div><div class="q2">og fastsat dens gr&#230;nser?</div><div class="q1">I s&#229; fald hvad hedder han, og hvad hedder hans s&#248;n?</div><div class="q2">Fort&#230;l mig det, hvis du kender ham.</div><div class="b"></div><div class="q1"> 5Alt, hvad Gud siger, er sandt,</div><div class="q2">han beskytter dem, der s&#248;ger tilflugt hos ham.</div><div class="q1"> 6Lav ikke om p&#229; hans ord,</div><div class="q2">for at han ikke skal d&#248;mme dig som l&#248;gner.</div><div class="b"></div><div class="q1"> 7Herre, jeg beder dig om to ting,</div><div class="q2">som skal kendetegne mit liv.</div><div class="q1"> 8For det f&#248;rste: Bevar mig fra falskhed og l&#248;gn.</div><div class="q2">For det andet: Bevar mig fra fattigdom s&#229;vel som fra rigdom.</div><div class="q3">Giv mig blot de daglige forn&#248;denheder.</div><div class="q1"> 9For hvis jeg bliver rig,</div><div class="q2">bliver jeg m&#229;ske selvtilfreds</div><div class="q3">og tror ikke l&#230;ngere, jeg har brug for dig,</div><div class="q1">og hvis jeg bliver fattig,</div><div class="q2">stj&#230;ler jeg m&#229;ske og van&#230;rer derved dit navn.</div><div class="b"></div><div class="q1"> 10Anklag ikke en slave over for hans herre p&#229; et falsk grundlag,</div><div class="q2">ellers vil slaven forbande dig, og du m&#229; b&#248;de for det.</div><div class="b"></div><div class="q1"> 11Der findes dem, som forbander deres far</div><div class="q2">og ikke p&#229;sk&#248;nner deres mor.</div><div class="q1"> 12I egne &#248;jne er de helt uskyldige</div><div class="q2">p&#229; trods af deres mange synder.</div><div class="q1"> 13De har himmelvendte blikke</div><div class="q2">og g&#229;r rundt med n&#230;sen i sky.</div><div class="q1"> 14Deres t&#230;nder er knivskarpe,</div><div class="q2">og de fort&#230;rer de hj&#230;lpel&#248;se.</div><div class="b"></div><div class="q1"> 15Iglen har to d&#248;tre, der hedder:</div><div class="q2">&#8222;Giv mig dit&#8221; og &#8222;Giv mig dat&#8221;.</div><div class="b"></div><div class="q1">Der er fire ting, som aldrig f&#229;r nok</div><div class="q2">og altid vil have mere:</div><div class="q1"> 16De d&#248;des rige og det ufrugtbare moderliv,</div><div class="q2">den udt&#248;rrede, t&#248;rstige jord og ilden, der breder sig uh&#230;mmet.</div><div class="b"></div><div class="q1"> 17Hvis du ser p&#229; din far med foragt i blikket,</div><div class="q2">og hvis du ser p&#229; din mor med trodsige &#248;jne,</div><div class="q1">skal ravnene hakke dine &#248;jne ud,</div><div class="q2">og gribbene skal &#230;de dem.</div><div class="b"></div><div class="q1"> 18Der er fire ting, jeg ikke fatter:</div><div class="q1"> 19&#216;rnens vej p&#229; himlen,</div><div class="q2">slangens vej over klippen,</div><div class="q1">skibets vej over havet,</div><div class="q2">den unge mands vej i ungdommen.#30,19 Oversat efter LXX. Meningen er uklar.</div><div class="b"></div><div class="q1"> 20Jeg forst&#229;r heller ikke den utro kvinde:</div><div class="q1">F&#248;rst stiller hun sin sult,</div><div class="q2">s&#229; t&#248;rrer hun sig om munden og siger:</div><div class="q3">&#8222;Jeg har da ikke gjort noget forkert!&#8221;</div><div class="b"></div><div class="q1"> 21Fire ting er ikke til at b&#230;re:</div><div class="q1"> 22En slave, der bliver konge,</div><div class="q2">en t&#229;be, der bliver rig,</div><div class="q1"> 23en bitter kvinde, der bliver gift,</div><div class="q2">og en slavepige, der overtager sin frues plads.</div><div class="b"></div><div class="q1"> 24Fire skabninger p&#229; jorden er sm&#229;,</div><div class="q2">men kan udf&#248;re store bedrifter:</div><div class="q1"> 25Myrerne er sm&#229; og svage,</div><div class="q2">men samler dog vinterforr&#229;d om sommeren.</div><div class="q1"> 26Klippegr&#230;vlinger er ikke s&#230;rlig st&#230;rke,</div><div class="q2">men kan dog bygge deres bolig i klippen.</div><div class="q1"> 27Gr&#230;shopper har ingen leder,</div><div class="q2">men flyver alligevel i t&#230;t formation.</div><div class="q1"> 28Firben kan med lethed fanges,</div><div class="q2">men tr&#230;nger dog ind i kongens palads.</div><div class="b"></div><div class="q1"> 29Der er fire slags konger p&#229; jorden,</div><div class="q2">og de optr&#230;der alle med selvbevidst v&#230;rdighed:</div><div class="q1"> 30L&#248;ven, dyrenes konge, der ikke viger tilbage for noget,</div><div class="q2"> 31kamphanen, der ikke lader sig kue,</div><div class="q1">bjerggeden, der skuer ud over sletten,</div><div class="q2">og kongen, der f&#248;rer an i slaget.</div><div class="b"></div><div class="q1"> 32Hvis du har v&#230;ret s&#229; dum at oph&#248;je dig selv,</div><div class="q2">eller hvis du har lagt ondskabsfulde planer,</div><div class="q3">s&#229; hold op med det samme.</div><div class="q1"> 33For ligesom m&#230;lk, der k&#230;rnes, bliver til sm&#248;r,</div><div class="q2">og et slag p&#229; n&#230;sen f&#229;r blodet frem,</div><div class="q3">s&#229;dan vil stadige provokationer ende med ufred.</div>
 </div>
 </div>
</div>

To The Word 2020Uddrag

Skriften

Om denne plan

Relaterede Læseplaner