Udforsk det episke tempel i Jerusalem

Gode Nyheder og Dårlige Nyheder

Lev med styrke og mod!

Din bedste investering!

Du HAR en bøn!

Hymne: Nåde i din fortælling

Giv Gud førstepladsen

Lev et formålsfyldt liv!

HAN LEVER

Ved årets begyndelse

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkGEN">
 <div class="chapter ch1" data-usfm="GEN.1">
 <div class="label">1</div><div class="s1">Hvordan Gud skaber universet</div><div class="m"> 1I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. 2Jorden var &#248;de og tom, og urdybet l&#229; hen i totalt m&#248;rke, men Guds &#197;nd sv&#230;vede over de m&#248;rke vande.</div><div class="p"> 3S&#229; sagde Gud: &#8222;Der skal blive lys!&#8221; og s&#229; var der lys. 4Gud gl&#230;dede sig over lyset, og han satte skel mellem lyset og m&#248;rket. 5Tiden med lys kaldte han dag, og tiden med m&#248;rke kaldte han nat. Det blev aften, og det blev morgen. Det var den f&#248;rste dag.</div><div class="p"> 6S&#229; sagde Gud: &#8222;Der skal v&#230;re en hv&#230;lving midt i alt vandet til at dele det.&#8221; 7Og Gud dannede en hv&#230;lving, s&#229; vandet ovenfor den blev adskilt fra vandet nedenfor den. 8Hv&#230;lvingen kaldte han himmel. Det blev aften, og det blev morgen. Det var den anden dag.</div><div class="p"> 9Dern&#230;st sagde Gud: &#8222;Vandet under himmelhv&#230;lvingen skal samle sig, s&#229; det t&#248;rre land kommer til syne.&#8221; Og s&#229;dan skete det. 10Det t&#248;rre land kaldte han jord, og de steder, hvor vandet var, kaldte han hav; og Gud gl&#230;dede sig over sit v&#230;rk.</div><div class="p"> 11Derp&#229; sagde Gud: &#8222;Gr&#248;nne planter, der b&#230;rer fr&#248;, skal spire frem af jorden, og frugttr&#230;er, som b&#230;rer frugt med kerner, skal vokse op, s&#229; de kan formere sig, hver efter sin art.&#8221; Og s&#229;dan blev det. 12Op af jorden spirede gr&#248;nne planter, som bar fr&#248;, og tr&#230;er, som bar frugt med kerner, hver efter sin art. Og Gud gl&#230;dede sig over sit v&#230;rk. 13Det blev aften, og det blev morgen. Det var den tredje dag.</div><div class="p"> 14-15S&#229; sagde Gud: &#8222;Der skal v&#230;re lysgivere p&#229; himmelhv&#230;lvingen, som s&#230;tter skel mellem dag og nat, og som markerer &#229;rstidernes skiften og festdagenes begyndelse.&#8221; Og s&#229;dan blev det. 16Gud frembragte to store lys p&#229; himlen til at skinne p&#229; jorden, det st&#248;rste lys, solen, f&#229;r magten om dagen, og det mindre, m&#229;nen, f&#229;r magten om natten sammen med stjernerne. 17Han satte dem p&#229; himmelhv&#230;lvingen til at lyse p&#229; jorden, 18til at s&#230;tte skel mellem dagen og natten. Og han gl&#230;dede sig over sit v&#230;rk. 19Det blev aften, og det blev morgen. Det var den fjerde dag.</div><div class="p"> 20Dern&#230;st sagde Gud: &#8222;Vandet skal vrimle med fisk og andet liv, og der skal v&#230;re et mylder af fugle i luften.&#8221; Og s&#229;dan blev det. 21Gud skabte de store havdyr og en mangfoldighed af fisk og fugle; og han gl&#230;dede sig over sit v&#230;rk. 22Han velsignede dem og sagde: &#8222;Form&#233;r jer og bliv mange. Fiskene skal fylde havene, og fuglene skal fylde luften.&#8221; 23Det blev aften, og det blev morgen. Det var den femte dag.</div><div class="p"> 24Derp&#229; sagde Gud: &#8222;Af jorden skal der fremst&#229; alle slags dyr &#8211; kv&#230;g, krybdyr og alle mulige vilde dyr.&#8221; Og s&#229;dan blev det. 25Gud dannede alle slags vilde dyr, krybdyr og husdyr, alle i stand til at formere sig, hver efter sin art; og Gud gl&#230;dede sig over sit v&#230;rk.</div><div class="p"> 26S&#229; sagde Gud: &#8222;Lad os frembringe et levende v&#230;sen, der ligner os. Det f&#229;r magt over alt dyrelivet &#8211; fiskene i havet, fuglene i luften og de tamme og vilde dyr p&#229; jorden.&#8221; 27Da skabte Gud to mennesker, som lignede ham. De blev skabt som mand og kvinde. 28Gud velsignede dem og sagde: &#8222;Form&#233;r jer og bliv mange, bred jer over hele jorden og tag den i besiddelse! Tag magten over fiskene, fuglene og alle de andre dyr p&#229; jorden.&#8221; 29Gud fortsatte: &#8222;Se! Jeg giver jer alle de fr&#248;b&#230;rende planter p&#229; jorden som f&#248;de, og I m&#229; ogs&#229; spise frugt fra de mange frugttr&#230;er. 30Jeg giver gr&#230;sset og alt gr&#248;nt til f&#248;de for dyrene og fuglene.&#8221; Og s&#229;dan blev det. 31Gud betragtede nu hele sit skaberv&#230;rk, og han var ovenud tilfreds med det. Det blev aften, og det blev morgen. Det var den sjette dag.</div><div class="b"></div>
 </div>
 </div>
</div>

Bibelen på hverdagsdansk™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 Biblica, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.   The Bible in Everyday Danish™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 by Biblica, Inc. All rights reserved worldwide.   „Biblica”, „International Bible Society” og Biblica logoet er varemærker, som er registreret af Biblica, Inc, i USAs Patent and Trademark Office. Brugt med tilladelse.

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkGEN">
 <div class="chapter ch2" data-usfm="GEN.2">
 <div class="label">2</div><div class="m"> 1P&#229; den m&#229;de blev himlen og jorden og alt liv skabt. 2Skaberv&#230;rket var nu fuldf&#248;rt, og Gud hvilede p&#229; den syvende dag. 3Han velsignede den og indviede den til hviledag.</div><div class="s1">Hvordan Gud skaber de to f&#248;rste mennesker</div><div class="m"> 4Da Gud skabte verden, 5var der f&#248;rst ingen gr&#248;nne planter eller buske p&#229; jorden, for han havde endnu ikke ladet det regne. Der var heller ingen mennesker til at dyrke jorden. 6Men der v&#230;ldede vand frem af jorden og vandede dens overflade.</div><div class="p"> 7S&#229; formede Gud et menneske af jorden og bl&#230;ste livs&#229;nde i dets n&#230;sebor, s&#229; det blev et levende v&#230;sen. 8Gud havde plantet en have i Eden mod &#248;st, og d&#233;r anbragte han nu det menneske, som han havde skabt. 9Gud havde plantet alle slags smukke tr&#230;er i haven, tr&#230;er med en m&#230;ngde frugt. Midt i haven stod livets tr&#230; og tr&#230;et, der giver kendskab til b&#229;de godt og ondt. 10I Eden udsprang en flod, som vandede haven. Derfra delte den sig i fire andre floder. 11Den f&#248;rste flod hedder Pishon. Den bugter sig omkring landet Havila, hvor der findes guld 12af fin kvalitet samt bedellium#2,12 Betydningen omstridt. Enten en perle eller en slags &#230;delsten eller en velduftende og kostbar salve fremstillet af saften fra et bestemt tr&#230;. og &#230;delsten. 13Den anden flod kaldes Gihon. Den l&#248;ber gennem landet Kush. 14Den tredje flod kaldes Tigris. Den l&#248;ber langs med Assyriens &#248;stgr&#230;nse. Den fjerde flod kaldes Eufrat.</div><div class="p"> 15Gud satte mennesket, Adam, i Edens have, for at han skulle passe den, 16-17og han sagde til ham: &#8222;Du m&#229; spise frugten fra alle tr&#230;erne i haven undtagen det tr&#230;, som giver kendskab til b&#229;de godt og ondt. Hvis du spiser af den frugt, skal du d&#248;.&#8221;</div><div class="p"> 18Derp&#229; sagde Gud: &#8222;Det er ikke godt for Adam at v&#230;re alene. Jeg vil give ham en livsledsager,#2,18 Mere ordret: &#8222;en hj&#230;lper, der passer til ham.&#8221; Ogs&#229; i v. 20. der passer til ham.&#8221; 19Gud havde af jorden formet alle slags dyr og fugle. Dem f&#248;rte han nu hen til Adam for at se, hvad han ville kalde dem; og hvad Adam kaldte dem, blev deres navn. 20Adam navngav alle fuglene og de vilde og tamme dyr, men han fandt ikke nogen passende ledsager iblandt dem. 21Derfor lod Gud Adam falde i en dyb s&#248;vn. Mens han sov, tog Gud et af hans ribben og lukkede stedet til igen med k&#248;d. 22Af ribbenet byggede han en kvinde og f&#248;rte hende hen til Adam.</div><div class="p"> 23&#8222;Ja!&#8221; udbr&#248;d Adam. &#8222;Det er knogler af mine knogler og k&#248;d af mit k&#248;d! Hun skal hedde kvinde, for hun er taget ud af manden.#2,23 P&#229; hebraisk er ordet for &#8222;kvinde&#8221; (isha) afledt af ordet for &#8222;mand&#8221; (ish).&#8221; 24Derfor skal en mand forlade sin far og mor og knytte sig til sin kone, og de to skal blive &#233;t.</div><div class="p"> 25Adam og hans kone var begge n&#248;gne, men de skammede sig ikke over deres n&#248;genhed.</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkGEN">
 <div class="chapter ch3" data-usfm="GEN.3">
 <div class="label">3</div><div class="s1">Hvordan menneskets ulydighed begynder</div><div class="m"> 1Slangen var den mest udspekulerede af alle de dyr, Gud havde skabt. Den kom til kvinden og sagde: &#8222;Har Gud virkelig sagt, at I ikke m&#229; spise af frugten fra noget som helst tr&#230; i haven?&#8221; 2&#8222;Nej, vi m&#229; da gerne spise frugt fra tr&#230;erne i haven!&#8221; svarede kvinden. 3&#8222;Det er kun frugten fra tr&#230;et midt i haven, vi ikke m&#229; spise. Gud sagde, at hvis vi spiser af den, eller bare r&#248;rer den, s&#229; d&#248;r vi!&#8221; 4&#8222;I d&#248;r da ikke,&#8221; hvislede slangen. 5&#8222;Men Gud ved, at i samme &#248;jeblik I spiser den frugt, bliver jeres &#248;jne &#229;bnet for ting, I ikke f&#248;r har set, og I bliver som Gud med evne til at skelne mellem godt og ondt.&#8221;</div><div class="p"> 6Kvinden lagde nu m&#230;rke til, hvor dejlig frugten s&#229; ud, lige til at spise og f&#229; forstand af. Hun plukkede en frugt og spiste af den. Derefter gav hun en til sin mand, som ogs&#229; var der, og han spiste af den. 7Straks lagde de m&#230;rke til, at de var n&#248;gne. Derfor syede de figenblade sammen og bandt dem om sig.</div><div class="p"> 8Henimod aften, da luften blev k&#248;lig, h&#248;rte Adam og kvinden, at Gud kom g&#229;ende i haven, og de gemte sig inde mellem tr&#230;erne. 9Gud kaldte: &#8222;Adam, hvor er du?&#8221; 10Adam svarede: &#8222;Jeg h&#248;rte dig komme, og s&#229; blev jeg bange, fordi jeg var n&#248;gen. Derfor gemte jeg mig.&#8221; 11&#8222;Hvem fortalte dig, at du var n&#248;gen?&#8221; spurgte Gud. &#8222;Du har vel ikke spist frugt fra det tr&#230;, jeg sagde, du ikke m&#229;tte spise af?&#8221; 12&#8222;Det var kvinden, som du satte ved min side, der gav mig den,&#8221; indvendte Adam, &#8222;og s&#229; spiste jeg.&#8221;</div><div class="p"> 13S&#229; vendte Gud sig til kvinden: &#8222;Hvor kunne du g&#248;re det?&#8221; udbr&#248;d han. &#8222;Det var slangen, der lokkede mig til det,&#8221; forsvarede hun sig, &#8222;og s&#229; spiste jeg.&#8221;</div><div class="s1">Konsekvensen af ulydighed</div><div class="m"> 14Nu talte Gud til slangen: &#8222;Som straf for det, du har gjort, skal du v&#230;re den mest forbandede af alle jordens dyr! S&#229; l&#230;nge du lever, skal du krybe p&#229; din bug og &#230;de st&#248;v! 15Jeg s&#230;tter fjendskab mellem dig og kvinden, og mellem dit afkom og hendes afkom.#3,15 Det hebraiske ord for &#8222;afkom&#8221; kan forst&#229;s enten som hele sl&#230;gten eller som en enkelt efterkommer. Det er sikkert en profetisk hentydning til den frelser, der engang skulle komme &#8211; Messias, jf. 1.Mos. 22,18. Du skal hugge ham i h&#230;len, men han skal knuse dit hoved!&#8221;</div><div class="p"> 16Derp&#229; sagde Gud til kvinden: &#8222;Jeg vil forst&#230;rke ubehaget ved din graviditet og smerten ved at f&#248;de b&#248;rn. Du vil gerne have magt over#3,16 Eller: &#8222;Du vil l&#230;nges efter&#8221;. Mere ordret: &#8222;Du vil r&#230;kke ud efter&#8221;. Fortolkningen i teksten bygger p&#229;, at den samme konstruktion p&#229; hebraisk findes i 1.Mos. 4,7. din mand, men du skal underordne dig under ham.#3,16 Mere ordret: &#8222;han skal regere over dig.&#8221; En anden mulig overs&#230;ttelse er: &#8222;du vil s&#248;ge at f&#229; magten over ham, men han er ansvarlig for dig/er sat over dig.&#8221;&#8221;</div><div class="p"> 17Til Adam sagde Gud: &#8222;Fordi du adl&#248;d din kone og spiste af frugten, som jeg sagde, du ikke m&#229;tte spise af, er du nu skyld i, at jorden bliver forbandet. Hele dit liv m&#229; du m&#248;jsommeligt slide for at skaffe dig f&#248;den. 18Nu m&#229; du leve af, hvad du kan dyrke p&#229; marken, hvor der ogs&#229; vil vokse tj&#248;rn og tidsler. 19Du kommer til at arbejde h&#229;rdt for f&#248;den, indtil du d&#248;r og bliver lagt i jorden, hvoraf du er formet. For af jord er du kommet, og til jord skal du blive.&#8221;</div><div class="p"> 20Adam kaldte sin kone Eva#3,20 Navnet Eva p&#229; hebraisk minder om et ord, der betyder &#8222;livgiver&#8221;., for hun blev hele menneskesl&#230;gtens mor. 21Derp&#229; lavede Gud skindt&#248;j til Adam og hans kone.</div><div class="p"> 22S&#229; sagde Gud: &#8222;Nu da menneskene er blevet som os i den forstand, at de kender b&#229;de det gode og det onde, skal de ikke ogs&#229; spise frugten fra livets tr&#230; og leve evigt.&#8221; 23Derfor bortviste Gud dem fra Edens have og satte dem til at dyrke den jord, hvoraf de var taget. 24Han drev dem ud og satte keruber#3,24 Keruber er engle, der ofte fungerer som vagtposter. I mods&#230;tning til andre engle har de vinger. &#248;st for Edens have til at bevogte vejen til livets tr&#230; med glimtende og hvirvlende flammesv&#230;rd.</div>
 </div>
 </div>
</div>

Bibelen på hverdagsdansk

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkJHN">
 <div class="chapter ch2" data-usfm="JHN.2">
 <div class="label">2</div><div class="s1">Jesus udf&#248;rer sit f&#248;rste mirakul&#248;se tegn</div><div class="m"> 1To dage senere var Jesu mor med ved et bryllup i byen Kana i Galil&#230;a. 2Jesus og hans disciple var ogs&#229; indbudt. 3Under festen slap vinen op, og Jesu mor kom hen til ham og sagde: &#8222;Der er ikke mere vin.&#8221;</div><div class="p"> 4&#8222;Lad mig v&#230;re i fred, mor,&#8221; sagde han. &#8222;Tiden er ikke inde endnu.&#8221; 5Men hans mor gik hen til tjenerne og sagde: &#8222;Lige meget hvad han siger til jer, skal I bare g&#248;re det!&#8221;</div><div class="p"> 6Der stod seks store vandkrukker i huset, som p&#229; grund af de j&#248;diske renhedslove var lavet af sten.#2,6 En lerkrukke kunne nemt blive uren, s&#229; den m&#229;tte knuses, jf 3.Mos. 11,33 og 15,12. De rummede hver ca. 100 liter. 7Jesus bad tjenerne om at fylde dem med vand. Da de havde fyldt dem til randen, 8sagde han: &#8222;&#216;s nu noget op og g&#229; hen til den ansvarlige for festen, s&#229; han kan smage p&#229; det.&#8221; 9Det gjorde de s&#229;, og han smagte p&#229; vandet, der nu var forvandlet til vin. Da han ikke vidste, hvor det kom fra &#8211; for det var kun tjenerne, der vidste det &#8211; kaldte han p&#229; brudgommen 10og sagde: &#8222;Man plejer ellers at servere den fine vin f&#248;rst, og senere, n&#229;r folk er kommet lidt i stemning, den billige vin. Hvorfor har du gemt den fine vin til nu?&#8221;</div><div class="p"> 11Det mirakel, som Jesus udf&#248;rte i Kana i Galil&#230;a, var det f&#248;rste tegn p&#229; hans storhed og magt, og hans disciple troede p&#229;, at han virkelig var sendt af Gud.</div><div class="p"> 12Derefter tog han til Kapernaum sammen med sin mor, sine br&#248;dre og sine disciple, og d&#233;r blev de nogle dage.</div><div class="s1">Den f&#248;rste tempeludrensning</div><div class="m"> 13Nu n&#230;rmede den j&#248;diske p&#229;ske sig, og Jesus tog til Jerusalem for at deltage i h&#248;jtiden. 14Inde p&#229; selve tempelpladsen s&#229; han en masse mennesker, som solgte offerdyr. Der var b&#229;de k&#248;er, f&#229;r og duer. Nogle af de handlende sad ved sm&#229; borde og vekslede penge. 15Da lavede Jesus sig en pisk af reb og jog alle f&#229;rene og k&#248;erne ud. Han vendte bunden i vejret p&#229; valutahandlernes pengeposer og v&#230;ltede deres borde. 16Til dem, der solgte duer, r&#229;bte han: &#8222;Pak jeres ting sammen og forsvind!&#8221; &#8222;I m&#229; ikke g&#248;re min Fars hus til en markedsplads.&#8221; 17Da hans disciple s&#229;, hvad han gjorde, kom de i tanker om det ord i Skriften,#2,17 Med &#8222;Skriften&#8221; henvises der til det, vi kalder Det Gamle Testamente, som jo var og er j&#248;dernes Bibel. Citatet her er fra Sl. 69,10a. der siger: &#8222;Jeg br&#230;nder af nidk&#230;rhed for dit Hus.&#8221;</div><div class="p"> 18De j&#248;diske ledere protesterede: &#8222;Hvem har givet dig lov til at jage folk ud af templet? Kan du g&#248;re et mirakel som tegn p&#229;, at du handler p&#229; Guds vegne?&#8221;</div><div class="p"> 19Jesus svarede: &#8222;Ja, det kan jeg godt. Hvis I &#248;del&#230;gger Guds bolig, s&#229; vil jeg rejse den igen inden tre dage.&#8221;</div><div class="p"> 20&#8222;Det har taget 46 &#229;r at bygge Guds bolig,&#8221; indvendte de j&#248;diske ledere, &#8222;og s&#229; vil du rejse den igen inden tre dage!&#8221;</div><div class="p"> 21Den &#8222;Guds bolig&#8221;, Jesus hentydede til, var ikke templet, men hans eget legeme. 22Efter at han var opst&#229;et fra de d&#248;de, kom hans disciple i tanke om, at han havde sagt det. Da forstod de, hvad han mente, og de kom til tro p&#229; Skriftens ord.</div><div class="p"> 23P&#229; grund af de mirakler, Jesus gjorde i Jerusalem under p&#229;skeh&#248;jtiden, var der mange mennesker, der blev overbeviste om, at han m&#229;tte v&#230;re Messias. 24-25Men Jesus betroede sig ikke til dem,#2,24&#8209;25 Det er uklart, om ordet &#8222;dem&#8221; henviser til alle dem i Jerusalem, som kom til tro p&#229; ham, eller om han har de j&#248;diske ledere i tanke. for han vidste, hvad der bor i mennesket. Han havde ikke brug for nogen til at fort&#230;lle ham det.</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkJHN">
 <div class="chapter ch3" data-usfm="JHN.3">
 <div class="label">3</div><div class="s1">De, der bliver genf&#248;dt ved Guds &#197;nd, f&#229;r evigt liv</div><div class="m"> 1En aften efter m&#248;rkets frembrud kom en af de j&#248;diske ledere, en faris&#230;er ved navn Nikodemus, for at tale med Jesus. 2&#8222;Mester,&#8221; sagde han, &#8222;vi er klar over, at Gud har sendt dig, for ingen kunne g&#248;re de mirakler, du g&#248;r, hvis ikke Gud var med ham.&#8221;</div><div class="p"> 3Da sagde Jesus: &#8222;Det siger jeg dig: Det er kun, hvis et menneske bliver f&#248;dt igen,#3,3 Eller: &#8222;f&#248;dt p&#229; ny&#8221; eller &#8222;f&#248;dt en gang til&#8221;. Der er tale om en helt ny begyndelse og et helt nyt liv, som Gud skaber ved sin &#197;nd. Det gr&#230;ske ord kan ogs&#229; betyde &#8222;ovenfra&#8221;, men det passer ikke i denne sammenh&#230;ng. at det kan komme ind i Guds rige.&#8221;</div><div class="p"> 4&#8222;Hvad mener du?&#8221; udbr&#248;d Nikodemus. &#8222;Et voksent menneske kan da umuligt komme ind i sin mors mave igen og blive f&#248;dt endnu en gang?&#8221;</div><div class="p"> 5Jesus svarede: &#8222;Det siger jeg dig: Det er kun, hvis et menneske bliver f&#248;dt af b&#229;de vand#3,5 Den gr&#230;ske tekst her siger egentlig &#8222;ud af vand&#8221;. Det er sandsynligvis en henvisning til fostervandet og dermed til den almindelige, fysiske f&#248;dsel i mods&#230;tning til den &#229;ndelige f&#248;dsel. Nikodemus havde misforst&#229;et Jesus, fordi han t&#230;nkte p&#229; en fysisk f&#248;dsel, mens Jesus talte om en &#229;ndelig f&#248;dsel. Forskellen mellem de to slags f&#248;dsler forklares n&#230;rmere i n&#230;ste s&#230;tning. og &#229;nd, at det kan komme ind i Guds rige. 6Et menneske f&#248;der et menneskebarn, men Guds &#197;nd f&#248;der et &#229;ndeligt barn. 7Du skal ikke v&#230;re s&#229; forundret over, at jeg sagde, at I skal f&#248;des igen. 8T&#230;nk p&#229; vinden.#3,8 Det gr&#230;ske ord, der bruges her, betyder egentlig &#229;nd og kun sj&#230;ldent vind, men Jesus bruger vinden som illustration p&#229; en sandhed om &#197;ndens virke. Det tilsvarende hebraiske ord betyder b&#229;de vind og &#229;nd. I bibelsk sprogbrug er det Gud, som styrer vinden og bruger den som sit redskab, jf. Hebr. 1,7. Den bl&#230;ser, hvorhen den vil. Du kan ikke se, hvor den kommer fra, eller hvor den skal hen, men du kan h&#248;re dens susen. S&#229;dan er det ogs&#229;, n&#229;r Guds &#197;nd giver et menneske &#229;ndeligt liv.&#8221;</div><div class="p"> 9&#8222;Jamen, hvordan kan det ske?&#8221; spurgte Nikodemus.</div><div class="p"> 10Jesus svarede: &#8222;Du er l&#230;rer for Israels folk. Forst&#229;r du det ikke? 11Det siger jeg dig: Vi taler om det, vi kender til, og vi fort&#230;ller om det, vi har set &#8211; men I tror ikke p&#229; os! 12Hvis I ikke tror mig, n&#229;r jeg fort&#230;ller jer om de jordiske ting, hvordan skulle I s&#229; kunne tro mig, hvis jeg begyndte at fort&#230;lle jer om de himmelske? 13Intet menneske har f&#229;et lov at se, hvad der er i Himlen, undtagen Menneskes&#248;nnen, som jo er kommet ned fra Himlen.</div><div class="p"> 14-15Ligesom Moses l&#248;ftede kobberslangen op og satte den fast p&#229; en stang ude i &#248;rkenen, og de, der s&#229; hen p&#229; den, reddede livet,#3,14&#8209;15 4.Mos. 21,1&#8209;9. s&#229;dan skal Menneskes&#248;nnen l&#248;ftes op, s&#229; enhver, der ser hen til ham og tror p&#229; ham, vil f&#229; det evige liv.&#8221;</div><div class="p"> 16Gud elskede nemlig verden s&#229; h&#248;jt, at han gav sin eneste S&#248;n, for at enhver, der tror p&#229; ham, ikke skal g&#229; fortabt, men f&#229; det evige liv. 17Gud sendte ikke sin S&#248;n til verden for at d&#248;mme verden, men for at verden gennem ham kunne opleve frelse.</div><div class="p"> 18De, der tror p&#229; ham, bliver ikke d&#248;mt. Men de, der ikke tror p&#229; ham, er allerede d&#248;mt, for de har n&#230;gtet at tro p&#229; Guds egen S&#248;n. 19Dommen kommer som f&#248;lge af menneskers egne valg. Da Lyset kom ind i verden, valgte de nemlig m&#248;rket frem for lyset. Det gjorde de, fordi deres handlinger var onde. 20Onde mennesker hader lyset og undg&#229;r det. De &#248;nsker ikke, at deres handlinger skal komme frem i lyset. 21Men de, der f&#248;lger sandheden, kommer frem i lyset, s&#229; det kan ses, at de har handlet efter Guds vilje.</div><div class="s1">Johannes D&#248;bers opgave er ved at v&#230;re slut</div><div class="m"> 22Efter sit ophold i Jerusalem vandrede Jesus rundt i Jud&#230;a sammen med sine disciple, hvor mange kom til dem og blev d&#248;bt.</div><div class="p"> 23Men ogs&#229; Johannes d&#248;bte stadig mange mennesker, for folk blev ved med at str&#248;mme ud til ham. Han opholdt sig oppe ved &#198;non i n&#230;rheden af Salem, hvor der var masser af vand. 24(Johannes var endnu ikke blevet kastet i f&#230;ngsel.)</div><div class="p"> 25En dag kom Johannes&#700; disciple i diskussion med en af de j&#248;diske ledere om, hvem der havde ret til at d&#248;be. 26Efter diskussionen kom disciplene hen til Johannes og sagde: &#8222;Mester, den mand, som kom til dig &#248;st for Jordanfloden, og som du har fortalt om, han d&#248;ber ogs&#229;, og nu g&#229;r alle folk over til ham!&#8221;</div><div class="p"> 27Johannes svarede: &#8222;Det er Gud, der giver hver enkelt af os vores s&#230;rlige opgave. 28I har jo selv h&#248;rt mig sige, at jeg ikke er Messias, men jeg blev udsendt for at bane vejen for ham. 29Bruden tilh&#248;rer brudgommen &#8211; men brudgommens ven, der st&#229;r og venter p&#229; at h&#248;re brudgommens stemme, bliver glad, n&#229;r han h&#248;rer ham. Derfor gl&#230;der jeg mig af hele mit hjerte over det, som nu sker. 30Hans betydning vil blive st&#248;rre og st&#248;rre, min vil blive mindre og mindre.&#8221;</div><div class="s1">Tro f&#248;rer til liv &#8211; ulydighed f&#248;rer til dom</div><div class="m"> 31Han, som er kommet ovenfra, st&#229;r over alt og alle, men de, som kommer fra denne verden, h&#248;rer denne verden til og er optaget af det, som h&#248;rer denne verden til. Han, som er kommet fra Himlen, st&#229;r over alt. 32Han fort&#230;ller om det, han selv har set og h&#248;rt, og alligevel vil n&#230;sten ingen tro ham. 33Men enhver, som er kommet til tro p&#229; hans ord, kan skrive under p&#229;, at Gud taler sandt. 34Han, som Gud har sendt, taler Guds ord, for Gud giver ham af sin &#197;nd uden begr&#230;nsning. 35Faderen elsker S&#248;nnen og har overgivet alt i hans h&#230;nder. 36Alle, der tror p&#229; S&#248;nnen, har evigt liv, men de, der ikke adlyder ham, f&#229;r ikke del i det liv. De forbliver under Guds dom.</div>
 </div>
 </div>
</div>

To The Word 2020Uddrag

Skriften

Om denne plan

Relaterede Læseplaner