Om læseplan

Leve Forvandlet: FormålUddrag

Living Changed: Purpose

DAG 2 AF 5

Gaver fra Gud



Har du nogensinde stoppet op, for at overveje hvordan alle stykkerne i dit liv passer sammen? Uanset om du indser det eller ej, satte Gud bestemte ting på din vej, og gav dig muligheder for at styrke forskellige egenskaber, sådan at Han kan forberede dig på dit formål. 



Jeg husker, at jeg som 30-årig tænkte tilbage på mine år i heppekoret, og undrede mig over, hvordan det hang sammen med mit voksenliv. I 13 år, lige fra børnehavn til mine sidste år i gymnasiet, heppede jeg på min skole og ledte heppekoret. Som voksen kunne jeg ikke se grunden til, at Gud gav mig disse oplevelser. 



Ikke lang tid efter det, tog jeg på en konference, hvor jeg hørte en kvinde tale passioneret om at lede andre til Kristus. Jeg tænkte for mig selv, "Det vil jeg gerne gøre en dag." Og så fik Gud det hele til at hænge sammen. På grund af heppekoret er jeg tryg foran mange mennesker, og jeg kan holde deres opmærksomhed. I alle de år, havde Gud forberedt mig på den rolle, Han havde skabt til mig.



Enhver af dit livs oplevelser gør dig unik. Tænk på de naturlige talenter, Gud har givet dig, de forskellige muligheder du har haft, og de kompetencer du har erhvervet dig. Tænk på hvor du voksede op, hvor du har rejst og hvad du har lært. Måske forstår du forskellige kulturer og kan relatere til mennesker over hele verden, eller måske skaber du kunst som inspirerer og fører folk til handling. De forskelligartede oplevelser du har haft i dit liv virker måske irrelevante i sig selv, men sammen leder de dig mod noget meningsfuldt, som du kan bruge til at herliggøre Gud. 



Vi ser dette i Esters bog, der fortæller historien om en jødisk kvinde, som er i den unikke position at skulle redde hendes folk fra folkedrab. Selv om hun var hustru og dronning til den Persiske Konge, så hun sig ikke som speciel eller mere vigtig i Guds plan end nogen andre. Hun gjorde bare sit bedste for at overleve. Men på grund af den hun var, der hvor hun levede, tiden hun levede i, hvem hun havde indflydelse på, og den visdom Gud gav hende, brugte Han hende til at redde isralitterne fra død.



Det er ikke et spørsgmål om, om Gud har givet dig egenskaber, talenter, uddannelse, økonomi, status eller indflydelse som er specielt for dig. Spørgsmålet er, hvordan du vil bruge det. Du behøver ikke at være i en fuldtids tjeneste for at gøre Guds arbejde. Du kan arbejde for Gud i dit arbejde eller derhjemme, med mange eller med få. De fleste af os bliver ikke kendte, men vi har alle indflydelse og unikke gaver, som dem i vores omgangskreds har brug for. Bed Gud om at åbenbare, hvordan disse ting udruster dig til Hans formål.



Gud, tak for alting Du har givet mig, og for enhver mulighed Du har placeret på min vej. Vis mig alle mine styrker, karakteristika, det jeg har lært, indflydelse og egenskaber som du særligt har givet mig. Åbenbar hvordan de alle peger på Dit formål for mit liv. Jeg ønsker at bruge de ting i min fortid for Dit Rige. Hjælp mig til at bringe ære til Dig og lovprise Dig. I Jesus navn, amen.


Dag 1Dag 3

Om denne plan

Living Changed: Purpose

Har du nogen sinde tænkt over hvad Gud har skabt dig til at gøre, eller har du spurgt Ham hvorfor du har været igennem bestemte oplevelser? Du er unikt skabt til en specialbygget rolle som kun du kan udfylde. Selv hvis d...

More

Vi vil gerne takke Changed Women's Ministries for at sørge for denne plan. For mere information, besøg venligst: https://www.changedokc.com/

YouVersion bruger cookies til at personliggøre din oplevelse. Når du bruger vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies som beskrevet i vores privatlivspolitik