Om læseplan

Slip af med frygtenUddrag

Get Rid Of Fear

DAG 2 AF 3

Hvad gør du, når frygten begynder at tære på dine tanker og ikke vil slippe dig? 



Skriften siger, at den bedste modgift mod frygt og angst er bøn. Læs Filipperbrevet 4:6-7 for at se, hvad bøn involverer, og hvad bøn kan gøre for din frygt. I vers 6 står der, “Vær ikke bekymrede for noget, men sig altid Gud tak og læg jeres ønsker frem for ham i bøn.”



Når frygten griber dig, så start med at modarbejde den frygt med Guds sandhed. Gud siger, at du skal flytte dit fokus, fordi hvem eller hvad der end styrer dit sind, kontrollerer dig. Gud ønsker ikke, at du skal være fokuseret på dine frygtsomme tanker og kontrolleret af dem. Gud ønsker snarere, at du fokuserer på ham og lader Hans ord og ånd styre dig. Derfor er bøn så vigtig. Formlen her er enkel. Vær ikke bange for noget som helst, men bed om alt.



Filipperbrevet 4:6 bruger det generelle ord for bøn såvel som det mere specifikke ord "bønfaldelse", som henviser til at bede om svar på et specifikt behov. Det betyder i bund og grund, at du skal bede om alt, uanset om din bøn er generel eller specifik. Hvis du har en nagende frygt, men ikke synes at finde ud af, hvad det er, så tag det til Herren i bøn – Han ved, hvad det er. Eller hvis du har en specifik frygt, som du kan se klart i dit sind, så bed Ham også om hjælp med det. Bed Ham om at hjælpe dig med at fjerne din frygt og erstatte den med Hans sandhed, og tak ham så i tro, fordi han gjorde det for dig.



Nådige Herre, sælges to spurve ikke for en øre? Alligevel kender Du til alt i deres liv. Du har også tallet på hårene på mit hoved. Hjælp mig med at tage mod til at erfare, hvor godt du kender og elsker mig. Mind mig i dag om, at jeg ikke behøver at frygte, fordi du i sidste ende har kontrol over alle ting, og du har lovet aldrig at forlade mig eller at svigte mig. Tak for dine løfter, som bringer mig fred. I Jesu navn. Amen.




Dag 1Dag 3

Om denne plan

Get Rid Of Fear

Du kan overvinde følelsen af frygt. Dr. Tony Evans leder dig på vejen til frihed i denne indsigtsfulde læseplan. Oplev det liv med lykke og fred, som du ønsker dig, mens du anvender principperne i denne plan

Vi vil gerne takke Harvest House Publishers for at gøre denne læseplan tilgængelig. For mere information, besøg: http://go.tonyevans.org/addiction

YouVersion bruger cookies til at personliggøre din oplevelse. Når du bruger vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies som beskrevet i vores privatlivspolitik