Andagt for Fasten fra Bibelen: MosaicUddrag

Hult offer (Eileen Button) Ligesom mange andre katolske børn, lod jeg være med at spise søde sager i en faste periode af 40 dage eller mere. Jeg husker, at jeg sneg mig nedenunder Påskemorgen, i håb om at blive mødt af en vidunderlig chokoladekanin. Efter at have overlevet tiden med det torturlignede offer, kunne jeg næsten ikke vente med at nippe i de bomuldslignede, lange delikate øre. Nogle gange blev jeg skuffet over, at finde et hult chokoladekors i min kurv, i stedet for den foretrukkende kanin med chokolade hele vejen igennem. Stukket ned i grønt plastikgræs, og omgivet af jelly beans pastiller, stod en mælkechokolade version, af det instrument min frelser blev tortureret på. Der hvor Kristus' ødelagte krop, skulle være, bar korset en lyserød og gul sukkerblomst. Jeg kunne ikke spise det. Det føltes blasfemisk at gøre det. Mens det var næsten umuligt at udholde, de lange fastedage uden sødt, chokerede trivialiteten af mit "offer" mig altid, når jeg blev konfronteret med dette chokoladekors, Påskemorgen. Selv et barn, slås med realiteten af Kristus’ ultimative offer. Denne årlige sæson for faste, er en gåde for mange. At nægte os selv, vores favorit goder eller vaner, selv for en kort tid, synes unødvendigt gammeldags i vores, Jeg-vil-have-det-nu kultur. Faste er et langsomt definitiv crescendo, der leder hen til Langfredags øredøvende uharmonisk larm og Påskesøndags vidunderlige arie. Det er en sæson, der er kendetegnet af bevidste intentioner. Men vi kommer ofte i vejen, for vores egne bedste intentioner. Når vi faster fra mad eller teknologi ( eller hvad der ellers kan fange vores hjerter og true med, at tage den plads, kun Gud kan udfylde) bliver vi måske fristet til, at føle en form for stolthed og arrogance ved vores offer. Den selv samme ting, vi faster fra, bliver nogle gange til noget, indeni os som proklamerer, at det bliver vi nødt til at have, eller at gøre. Så i stedet for at fokusere på Jesus Kristus, kan vores opmærksomhed, ganske farligt bliver draget hen imod, de samme ting, som vi frivilligt har overgivet til ham. Men alligevel kan det at praktisere faste, være en lærerig og værdifuld disciplin. Det er svært at forstå, hvad en bevidst beslutning, gør ved vores kroppe og sjæle. Vores kultur lovpriser fornøjelser, der får os til at bøje os dybt ned, for foden af alle dets tiltrækkende tilbud. Mens vi "sluger det råt" kan vi blive distanceret væk fra vores egentlige behov-den rigtige sult- i vores liv. At faste, kan hjælpe os til, at bryde med årsager, der ligger til grund for vores evindelige forbrug. Når vi beslutter, at give slip på de ting, der ikke rigtig tilfredsstiller os, kommer vi til at stå ansigt til ansigt, med nogle svære spørgsmål. Kan vi virkelig tro på Jesus, når han siger" Mennesker skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord der kommer ud af Guds mund"? Hvordan kan vi få plads til vores Frelser, i vores overbebyrdede og overfyldte liv. Kan vi forstå Langfredags virkelighed, og leve med dens ironi? Faste udfordrer os, til at overveje det ærligste svar, vi kan komme på, til disse og andre sjælesøgende spørgsmål. Den inviterer os til, frivilligt, at hoppe ud af det hamsterhjul, der hedder forbrug, og erfare den klemme vi er i, pga. løbende, tankeløs overbærenhed. Den har potentiale til at give vores eget selv, der hæmningsløst søger det materielle, en meget tiltrængt pause. Ligesom mange andre troende, holder jeg fast i den årlige disciplin, Fasten, og giver afkald på noget, som jeg forbruger. Jeg værdsætter sæsonen af afholdenhed, søgen og åbenbaring. Hver år, lærer jeg noget nyt. Måske var jeg-og er stadigvæk- fornærmet af et hult chokoladekors, fordi det viser os, hvad der alt for ofte er sandt om vores åndelige liv: Hvad vi ser på ydersiden, ser måske godt og flot ud, men vi kan være tragisk tomme, åndeligt set indvendigt. Ind i mellem, bryder virkeligheden, om Jesus Kristi offer og kraften fra hans kærlighed, gennem vores forhærdede hjerter. Forståelsen af dette, vil som en spand af koldt vand, på vores trætte ansigter, få os til at gipse. De hule dele af vores sjæle kan blive udfyldt.