Andagt for Fasten fra Bibelen: MosaicUddrag

Støt dig til mig (Karen Sloan) ”Støt dig til mig” Gud giver os, denne invitation, i hvert eneste øjeblik i vores liv. Vi kan vælge at svare, ” Gud, red mig! Skynd dig at frels mig og komme mig til hjælp.” Men for mig gælder det, at jeg tit er fokuseret på mig selv. Jeg bliver enten fanget i alt det, jeg har fået gjort, eller fanget i alle de ting, jeg ikke har fået gjort. Jeg tror at mine omstændigheder, er et resultat af mine egne evner, eller skyldes mine egne begrænsninger. Når mit liv, kun handler om mig, så er jeg blind for, at jeg er fuldstændig afhængig af min Skaber. Larmen af arrogance og angst, overdøver kaldet til at støtte os til de evige arme. Vi er skabt af Gud til at være afhængige. Det er en tosidet afhængighed- for det første direkte af Gud, og for det andet, indirekte af Gud, gennem de mennesker, Gud bringer ind i vores liv. Vi eksisterer for at have fællesskab med hinanden og ikke for at være isoleret. Som Jesus levede sit liv, her på jorden, som både Gud og menneske, levede han det ultimative liv, med en evig afhængighed af sin fader; dog var han alligevel også afhængig af det, hans far gav ham, gennem andre mennesker. Gud gav, gennem Maria, Jesus et liv som menneske. Først bar Maria Jesus inde i sin krop og siden hen i sine arme. Den omsorg Maria gav, var den første omsorg han modtog. Hun tilberedte ham hans daglige brød, og af hele sit hjerte opdragede hun ham med en mors omsorg og kærlighed, - og tilfredsstillede et af de største behov, som en menneskesjæl kan have. I sit voksenliv var Jesus afhængig af et stort fællesskab, for at fuldføre det arbejde, som han var kaldet til. En ung dreng kom med fem brød og to fisk, som kunne føde femtusinde mennesker. Jesus spurgte en kvinde efter vand ved en brønd, og gjorde sig afhængig af hendes ord til at evangelisere for hele hendes samaritanske by, og derved lede en masse til at tro på ham. Overvældet af sorg i Gethsemane have, søgte Jesus trøst i fællesskabet med Peter, Johannes og Jakob, selvom de faldt i søvn, da han mest behøvede dem. Da Jesus døde på korset, var Maria der sammen med de andre kvinder og Johannes, måske parat til, at kunne holde om hans krop, en sidste gang. Jesus kaldte på sin discipel, for at få ham til at gøre en sidste ting for ham – At tage sig af hans mor.(Joh. 19:26-27). Selv hans gravhule, var en gave fra en af hans følgere. (Matt. 27:60). Jesus blev dog ikke i graven mere end tre dage. For den ene, han var afhængig af, før alle andre, oprejste ham fra døden til livet.Der er frihed i afhængighed. Den giver en hver af os, evnen til at acceptere vores sårbarhed. Vi behøver ikke mere at gemme os i skam eller selvmedlidenhed. Du kan vælge at støtte dig op af din far, og indrømme alle de katastrofale og glædelige oplevelser du har haft, ved at bede, ”Kære Gud, jeg beder dig, red mig! Skynd dig at frels mig og komme mig til hjælp” ( Sal.70:1) Vi støtter os i afhængighed af Herren, vi støtter os til dem, der er tættes på os, og vi støtter os også til de hellige, der i tro, er gået forud for os. John Cassian, en kristen leder fra Europa, udgav, for sekstenhundrede år siden, en bog, hvori hans samtaler med munke, der levede i en ørken i Mellemøsten, var nedskrevet. En ældre Munk, Isaac, havde delt denne bøn fra salme 70, med den unge John, ved hans besøg i deres kloster. Johns bog – og Isaacs bøn- fik sådan en indflydelse på kristne, at selv i dag, begynder kristne rundt om i verden, deres tid i bøn, med de vers fra skriften, som Isaac anbefalede til John Cassian. Og på dage, hvor jeg er stille nok, til at høre kaldet, Støt dig til mig, kan også jeg, deltage i den bønnepraksis, takket være til dels John Cassian, Isaac, og hans munkebrødre.