Salmernes Bog 146
146
Psalmisten vil altid love Herren, 1-2; formaner Guds Børn, at de ikke skulle forlade sig paa Mennesker, og priser dem salige, som forlade sig paa Gud, 3-5; berømmer Guds Gerninger og evige Rige, 6-10.
Halleluja!
1Min Sjæl! lov Herren! 2Jeg vil love Herren, medens jeg lever, jeg vil synge min Gud Psalmer, medens jeg er til.
3Forlader eder ikke paa Fyrster, paa et Menneskes Barn, hos hvem der ingen Frelse er. 4Hans Aand udfarer, han vender tilbage til sit Støv; paa den Dag er det forbi med hans stolte Anslag. 5Salig er den, hvis Hjælp Jakobs Gud er, hvis Haab er til Herren hans Gud;
6som gjorde Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som der er i dem, han, som bliver Sandhed tro evindelig; 7som skaffer dem Ret, der lide Vold, som giver de hungrige Brød; Herren løser de bundne. 8Herren aabner de blindes Øjne; Herren oprejser de nedbøjede; Herren elsker de retfærdige. 9Herren bevarer de fremmede; han opholder faderløse og Enker, men forvender de ugudeliges Vej. 10Herren skal regere evindelig, din Gud, o Zion! fra Slægt til Slægt. Halleluja!
Valgt i Øjeblikket:
Salmernes Bog 146: DA1871
Markering
Del
Kopiér
Vil du have dine markeringer gemt på tværs af alle dine enheder? Tilmeld dig eller log ind