Ordsprogenes Bog 31
31
En Moder raader sin Søn fra Horeri og Drukkenskab og formaner til at øve Retfærdighed i Dom og at hjælpe og trøste de elendige, 1-9; hun beskriver en dygtig Kvindes Egenskaber, 10-31.
1Lemuels, en Konges, Ord; et varslende Ord, hvormed hans Moder underviste ham. 2Hvad? min Søn! og hvad? mit Livs Søn! og hvad? mine Løfters Søn! 3Giv ikke Kvinderne din Kraft, og giv dig ikke ind paa en Vej, der ødelægger Konger. 4Det bør ikke Konger, Lemuel! det bør ikke Konger at drikke Vin, ej heller Fyrster at drikke stærk Drik, 5at han ikke skal drikke og glemme det, som er Lov, og forvende alle elendige Folks Ret. 6Giver stærk Drik til den, som er ved at omkomme, og Vin til den, som er beskelig bedrøvet i Sjælen, 7at han maa drikke og glemme sin Armod og ikke mere komme sin Møje i Hu. 8Oplad din Mund for den stumme til alle forladte Børns Ret. 9Oplad din Mund, døm Retfærdighed, og skaf den elendige og fattige Ret!
10Hvo finder en duelig Hustru? hun er langt mere værd end Perler. 11Hendes Mands Hjerte forlader sig paa hende, og Indtægt mangler ikke. 12Hun gør ham godt og intet ondt i alle sit Livs Dage. 13Hun søger efter Uld og Hør og arbejder gerne med sine Hænder. 14Hun er ligesom en Købmands Skibe, hun lader sit Brød komme langvejs fra. 15Og hun staar op, medens det endnu er Nat, og giver sit Hus Mad og sine Piger deres bestemte Arbejde. 16Hun tænker paa Agerland og faar det; af sine Hænders Frugt planter hun en Vingaard. 17Hun omgjorder sine Lænder med Kraft og gør sine Arme stærke. 18Hun skønner, at hendes Handel er god; hendes Lampe slukkes ikke om Natten. 19Hun udstrækker sine Hænder til Rokken, og hendes Hænder tage fat paa Tenen. 20Hun udbreder sin Haand til den elendige og udstrækker sine Hænder til den fattige. 21Hun frygter ikke for sit Hus, naar der er Sne; thi hele hendes Hus er klædt i karmesinrødt Tøj. 22Hun gør sig Tæpper; fint Linned og Purpur er hendes Klædning. 23Hendes Mand er navnkundig i Portene, naar han sidder sammen med de ældste i Landet. 24Hun gør kosteligt Linklæde og sælger det og bringer Købmanden Bælter til Salgs. 25Kraft og Herlighed er hendes Klædebon, og hun ler ad den kommende Tid. 26Hun oplader sin Mund med Visdom, og Kærligheds Lov er paa hendes Tunge. 27Hun ser efter, hvorledes det gaar til i hendes Hus, og æder ikke Ladheds Brød. 28Hendes Sønner staa op og prise hende; hendes Husbond roser hende ogsaa: 29„Mange Døtre forhverve Formue; men du staar over dem alle sammen‟. 30Yndighed er Bedrag, og Skønhed er Forfængelighed; men en Kvinde, som frygter Herren, hun skal roses. 31Giver hende af hendes Hænders Frugt, og hendes Gerninger skulle prise hende i Portene.
Valgt i Øjeblikket:
Ordsprogenes Bog 31: DA1871
Markering
Del
Kopiér
Vil du have dine markeringer gemt på tværs af alle dine enheder? Tilmeld dig eller log ind