Zakariasʼ Bog Indledning

Indledning
Forfatter og datering: Zakarias var sammen med profeten Haggaj blandt de 50.000 eksiljøder i Babylonien, som Kyros den Store i 538 f.Kr. sendte tilbage til Jerusalem med besked om at genopbygge Herrens tempel. Zakariasʼ profetiske tjeneste, som begyndte i efteråret 520 f.Kr., sigtede især på at inspirere folket til større åndelighed og at motivere dem til at færdiggøre tempelbygningen. Takket være opmuntringen fra både Haggaj og Zakarias blev templet færdigt år 516 f.Kr. under ledelse af den politiske leder, Zerubbabel, og ypperstepræsten Josva.
Indhold og budskab: Zakariasʼ opgave er at åbenbare Guds plan for sit folks fremtid, en plan, som forudsætter deres omvendelse og samarbejdsvilje samt templets færdiggørelse (kap. 8,9‑17). Zakariasʼ bog består af otte profetiske syner efterfulgt af en række udaterede, senere budskaber og indeholder en lang række specifikke Kristus-profetier (f.eks. kap. 3,8‑10; 6,12‑13; 9,9‑10; 10,4; 11,12‑13; 13,7; 14,4). Bogen ender med en profetisk beskrivelse af Jesu genkomst og Guds endelige dom over verden.

Valgt i Øjeblikket:

Zakariasʼ Bog Indledning: BPH

Markering

Del

Kopiér

None

Vil du have dine markeringer gemt på tværs af alle dine enheder? Tilmeld dig eller log ind

YouVersion bruger cookies til at personliggøre din oplevelse. Når du bruger vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies som beskrevet i vores privatlivspolitik