Zakariasʼ Bog 13

13
Israel skal renses for synd
1Til den tid lader jeg en kilde springe frem, som skal rense Davids slægt og Jerusalems indbyggere fra synd og ugudelighed. 2Jeg vil udrydde alle afguder af landet, så deres navne ikke længere skal huskes. Også spåmænd og falske profeter fjerner jeg fra landet. 3Hvis nogen derefter begynder at profetere falsk, vil hans egen familie anklage ham: ‚Du profeterer jo falsk i Herrens navn! Derfor skal du dø!’ Derefter vil hans egen familie dræbe ham. 4De falske profeter tør derfor ikke længere profetere åbenlyst eller iklæde sig den særlige profetdragt. 5Tværtimod vil de sige: ‚Jeg er ikke nogen profet, bare en almindelig bonde. Jeg har dyrket jorden hele mit liv.’ 6Og hvis nogen spørger dem: ‚Hvordan har du fået de ar på armene?’#13,6 Det var almindeligt blandt afgudsprofeterne at skære sig selv i armene, jf. 1.Kong. 18,28. skal han svare: ‚Årh, dem har jeg fået i mine elskeres hus.’ ”#13,6 Meningen er uklar. Måske er der tale om afgudsdyrkelse, jf. Hoseas 2, måske angreb fra en mand, hvis kone havde haft et forhold til bonden.
En rest bliver renset som gennem ild
7„Rejs dig, du sværd, og angrib min hyrde, slå ham, som står mig nær,” siger Herren, den Mægtige. „Slå hyrden ned, og fårene vil blive spredt. Men jeg vil hjælpe de ydmyge.#13,7 Meningen uklar. „Vende min hånd imod” er som regel med straf, men kan også være med hjælp. „De ydmyge” kan også betyde „de ringe, svage, foragtede”, og ud fra de næste vers er der måske tale om de overlevende, der omvender sig. 8To tredjedele af landets befolkning skal omkomme, men en tredjedel skal overleve. 9Den tredjedel vil jeg føre gennem ild, så de renses, som man renser sølv og forædler guld. Da skal de råbe til mig om hjælp, og jeg vil høre deres råb og sige: ‚De er mit folk!’ hvortil de skal svare: ‚Herren er vores Gud!’ ”

Valgt i Øjeblikket:

Zakariasʼ Bog 13: BPH

Markering

Del

Kopiér

None

Vil du have dine markeringer gemt på tværs af alle dine enheder? Tilmeld dig eller log ind

YouVersion bruger cookies til at personliggøre din oplevelse. Når du bruger vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies som beskrevet i vores privatlivspolitik