Ruths Bog 2:1-7

Ruths Bog 2:1-7 BPH

Der var en velstående mand i Betlehem, som hed Boaz. Han var af samme slægt som Elimelek og derfor i familie med No’omi. En dag sagde Ruth til No’omi: „Lad mig gå hen og samle nogle af de aks op, som høstfolkene efterlader på marken. Måske er der en venlig landmand, som vil hjælpe os.” „Det er en god idé, min datter!” svarede No’omi. Så gik Ruth ud på en mark, der viste sig at tilhøre Boaz. Mens hun opholdt sig på marken, kom Boaz derud fra Betlehem. „Gud velsigne jer!” sagde han til høstfolkene, og de svarede: „Gud velsigne dig, herre.” Så spurgte han formanden: „Hvem er den unge pige derovre?” „Det er den pige fra Moab, som No’omi bragte med hertil,” lød svaret. „I morges bad hun om tilladelse til at følge efter høstfolkene og samle aks op. Hun har samlet ihærdigt siden da, lige bortset fra en kort hvilepause i skyggen.”