Salmernes Bog 85

85
Landets genopbygning
1Til korlederen: En sang af en af Koras efterkommere.
2Du var nådig mod dit land, Herre,
du vendte Israels skæbne,
3du tilgav dit folks synder,
du fjernede al deres skyld!
4Du vendte dig væk fra din vrede,
din heftige harme holdt op.
5Genopret os, Gud, vor Frelser,
lad dit mishag imod os høre op.
6Vil du være vred på os for evigt?
Skal din vrede vare fra slægt til slægt?
7Tag imod os endnu en gang,
så vi atter kan glæde os i dig.
8Vis os din trofaste kærlighed, Herre,
red os endnu en gang.
9Jeg vil lytte omhyggeligt til Herrens ord,
for han taler om fred til sit folk,
lad dem ikke gentage deres dumheder.
10De, der adlyder ham, skal opleve hans frelse,
landet skal fyldes af hans herlighed igen.
11Troskab og sandhed skal mødes,
retfærdighed og fred skal kysse hinanden.
12Sandhed spirer frem af jorden,
retfærdighed kommer ned fra Himlen.
13Ja, Herren vil velsigne os igen,
så jorden giver en rigelig høst.
14Godhed skal gå foran ham
og bane en vej for hans fødder.

Valgt i Øjeblikket:

Salmernes Bog 85: BPH

Markering

Del

Kopiér

None

Vil du have dine markeringer gemt på tværs af alle dine enheder? Tilmeld dig eller log ind

YouVersion bruger cookies til at personliggøre din oplevelse. Når du bruger vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies som beskrevet i vores privatlivspolitik