Salmernes Bog 77:5-15

Jeg kan ikke sove, før han griber ind. Jeg er fortvivlet, kan dårligt nok bede. Jeg mindes de gamle dage, den tid, som nu er forbi. Dengang sang vi af glæde til langt ud på natten. Nu sidder jeg og spørger mig selv: Har Herren forkastet mig for evigt? Vil han aldrig igen være nådig? Er hans trofasthed opbrugt? Gælder hans løfter ikke længere? Har Gud glemt at være god? Har han lukket sit hjerte i vrede? Jeg kan ikke udholde den tanke, at den Mægtige skulle have mistet sin magt. Jeg husker miraklerne i gamle dage, de fantastiske ting, Gud gjorde engang. De er altid i mine tanker, jeg kan ikke lade være at grunde over dem. Du er helt speciel, Gud, ingen guder kan måles med dig. Du er undernes og miraklernes Gud, du viste din magt, så alle hørte om det.