Salmernes Bog 73:3-17

For jeg blev misundelig på de stolte og gudløse, de har jo fremgang på trods af deres ondskab. Alt går så glat og sorgløst for dem, de er raske og strutter af sundhed. De bekymrer sig ikke om noget som helst, eller plages af problemer som os andre. Derfor knejser de med hovedet i deres hovmod, de omgiver sig med vold, som var det en kappe. Ondskaben vælter ud af deres indre, deres tanker er fyldt med nedrige planer. Deres tale er ondskabsfuld og hånlig, de er fyldt med foragt og trusler mod andre. De gør oprør mod Gud i Himlen og opfører sig, som om de ejede hele jorden. Derfor bøjer folket sig for dem og giver dem alt, hvad de forlanger. „Der findes ingen Gud, som kan se os,” påstår de. „Den Højeste Gud aner ingenting.” Sikken et grusomt hovmod. Deres velstand øges, uden at de anstrenger sig for det. Jeg var fristet til at tænke: „Det hele er håbløst. Hvad er fordelen ved at leve et retskaffent liv? Det giver mig kun problemer dagen lang, og jeg pines fra morgen til aften.” Men hvis jeg virkelig havde sagt sådan, ville jeg være en forræder mod dit folk. Jeg har prøvet at forstå det, men det er bestemt ikke let. Så gik jeg ind i dit tempels forgårde, Gud, og du forklarede mig de ondes endeligt.