Salmernes Bog 18:1-24

Jeg elsker Herren, han er min redning. Herren er min Klippeborg og min Beskytter. Han er mit Skjul, hos ham søger jeg tilflugt. Han er mit Skjold, min Frelse og min Fæstning. Jeg kalder på Herren, den Højlovede, og frelses fra mine fjender. Dødens reb omsluttede mig, undergangens bølger væltede ind over mig, dødsriget strammede sit greb om mig, jeg sad fast i dødens fælde. I min fortvivlelse råbte jeg til Herren, jeg bad til min Gud om hjælp. Han hørte mig fra sin helligdom, mit skrig nåede frem til hans ører. Da rystede jorden og skælvede, bjergenes grundvolde bævede, for Herrens vrede var blusset op. Røg væltede ud af hans næsebor, fortærende ild skød ud af hans mund, glødende kul sprang frem fra ham. Han skubbede himlens forhæng til side og trådte ud på de mørke stormskyer. Han steg op på en kerub og fløj, svævede på vindens vinger. Han hyllede sig i mørke, omgav sig med sorte tordenskyer. Lynene glimtede foran ham, og haglene faldt fra skyerne. Herren tordnede fra himlen, den højeste Gud lod sin røst høre. Han skød sine pile, sendte fjenderne på flugt. Han sendte sine lyn af sted, så fjenderne spredtes for alle vinde. Herren fnyste i sin harme, så Jordens vande blev pisket op, og havets bund kom til syne. Fra det høje rakte han hånden ud, trak mig op af det dybe vand. Han frelste mig fra mine fjender, de hadede mig og var mig for stærke. Da jeg var svag, overfaldt de mig, men Herren holdt mig fast og førte mig i sikkerhed. Han frelste mig, fordi han elsker mig. Herren belønnede mig for mit retsind, tog hensyn til min uskyld, for jeg har holdt mig til hans veje. Jeg har ikke i ondskab vendt mig fra min Gud. Altid har jeg hans bud i tanke, aldrig har jeg vendt ryggen til hans love. Jeg har adlydt ham til punkt og prikke og holdt mig borte fra synden.