Salmernes Bog 137

137
Sørgesang i Babylonien
1Ved Babyloniens floder sad vi og græd,
når vi tænkte tilbage på Zion.
2Harperne havde vi ikke lyst til at bruge,
så vi hængte dem op i piletræerne.
3Vore fangevogtere forlangte, at vi skulle synge,
vore plageånder pålagde os at være glade:
„Syng en sang om Zion for os!”
4Hvordan skulle vi kunne synge for Herren,
når vi sygner hen i et fremmed land?
5Hvis jeg glemmer dig, Jerusalem,
må min højre hånd da blive lammet!
6Gid min tunge må klæbe til ganen,#137,6 Med lammet hånd kunne han ikke mere spille på harpen, og med tungen låst fast kunne han ikke synge mere.
hvis jeg ikke husker på dig
og sætter dig højere end alt andet.
7Herre, husk, hvad edomitterne sagde,
da Jerusalem blev indtaget af babylonierne:
„Riv byen ned, jævn den med jorden!”
8Babylon, du går din undergang i møde.
Velsignet være dem, der gengælder dig,
hvad du har gjort mod os.
9Lad dem tage dine spædbørn
og knuse dem mod klippen.

Valgt i Øjeblikket:

Salmernes Bog 137: BPH

Markering

Del

Kopiér

None

Vil du have dine markeringer gemt på tværs af alle dine enheder? Tilmeld dig eller log ind

YouVersion bruger cookies til at personliggøre din oplevelse. Når du bruger vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies som beskrevet i vores privatlivspolitik