Salmernes Bog 111

111
Herrens storhed og mægtige undere
1Halleluja!
Af hele mit hjerte vil jeg takke Herren,#111,1 Salmen er akrostisk, bortset fra indledningsordet, så hver linje begynder med næste bogstav i alfabetet. Oversættelsen er lidt mere fri end normalt for at opnå en tilsvarende effekt.
berømme ham midt i de gudfrygtiges forsamling.
2De ting, han gør, er vidunderlige,
de eftertragtes af alle, som sætter pris på dem.
3Fantastiske er alle hans undere,
hans godhed varer til evig tid.
4Herren er nådig og barmhjertig,
ingen må glemme hans velgerninger.
5Jeg ved, at han altid sørger for sit folk.
Kan han nogensinde glemme sin pagt med dem?
6Landet, som tilhørte de fremmede, gav han til sit eget folk,
med magt drev han de andre væk for øjnene af sine udvalgte.
7Når han handler, gør han altid det rigtige,
ordene fra ham kan man stole på.
8Pas på, at I trofast adlyder hans bud,
retsindighed har evighedsværdi.
9Sit folk har han sat i frihed,
til evig tid varer hans pagt med dem.
Underfuld og enestående er Herren.
10Visdom udspringer af ærefrygt for Gud.
Ypperlig er den indsigt, man får ved at adlyde ham.
Æren er hans for evigt!

Valgt i Øjeblikket:

Salmernes Bog 111: BPH

Markering

Del

Kopiér

None

Vil du have dine markeringer gemt på tværs af alle dine enheder? Tilmeld dig eller log ind

YouVersion bruger cookies til at personliggøre din oplevelse. Når du bruger vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies som beskrevet i vores privatlivspolitik