Herren passer de træer, han har plantet,
Libanons cedre får rigeligt med regn.
Fuglene bygger rede i træernes grene,
storkene bor i fyrretræernes toppe.
Højt på bjerget holder stenbukken til,
mellem klipper er grævlingens skjul.
Du skabte månen til at markere årets gang,
solen står op og går ned på den fastsatte tid.
Du skabte nattens mørke,
hvor de vilde dyr kommer frem.
De unge løver brøler efter bytte,
fanger de dyr, Gud har givet dem til føde.
De trækker sig tilbage, når solen står op,
går hjem til deres huler og lægger sig.
Da begynder mennesket sin daglige dont,
bliver ved med at arbejde, til dagen er forbi.
Oh, Gud, hvor er din visdom stor!
Jorden er fuld af dine skabninger.
Hvilken mangfoldighed du har skabt.
Foran mig ligger det mægtige hav,
det vrimler af liv i alle former og farver.
Skibene pløjer sig gennem de store have,
Livjatan, som du skabte, boltrer sig i bølgerne.
Hele skabningen er afhængig af dig,
du giver dem føde i rette tid.
Du giver, og de tager imod,
når du åbner din hånd, bliver de mætte.
Men vender du ryggen til dem,
bliver de skrækslagne.
Tager du deres livsånde bort,
dør de og bliver til støv.
Din livgivende Ånd har skabende kraft,
du fornyer alt liv på jorden.
Gid Herrens herlighed må vare for evigt!
Gid han altid må glæde sig over sit skaberværk!
Når han ser på jorden, skælver den.
Når han rører ved bjergene, bryder røgen frem.
Jeg vil synge for Herren, så længe jeg lever,
prise Gud til mit sidste åndedrag.
Må han finde behag i min lovsang,
for han er kilden til al min glæde.
Gid der ingen syndere var tilbage,
ingen gudløse på hele jorden.
Min sjæl, pris Herren!
Halleluja!
Bible App
Bibel App for Børn
