Ordsprogenes Bog 9

9
Visdommen og dårskaben
1Visdommen har bygget et stort palads
med syv smukt udskårne søjler.
2Bordet er dækket til fest
med lækker mad og udsøgte vine.
3Tjenerne er ude at indbyde folk,
de kalder fra byens højdedrag:
4„Kom, I enfoldige mennesker,
hvis I ønsker at få indsigt.
5Kom med til visdommens fest
og smag den udsøgte vin.
6Opgiv jeres tåbelige tanker,
lær at blive vise, så I kan leve ret.”
7Det er farligt at irettesætte de hovmodige,
at undervise dem giver kun problemer.
8Hvis du prøver at belære de hovmodige, vil de hade dig,
men de vise sætter pris på en tilrettevisning.
9Vejled de vise, så bliver de endnu visere.
Undervis de kloge, og deres lærdom forøges.
10Ærefrygt for Herren fører til visdom,
at kende den hellige Gud giver forstand.
11Visdom forlænger ens levetid,
der lægges flere år til ens liv.
12Når du er vis, er det til dit eget bedste,
vrager du visdom, skader du dig selv.
13Dårskab er som en trodsig kvinde,
ganske tåbelig og uden forstand.
14Hun sidder i sin gadedør og venter,
mens hun ser ud over byen.
15Hun kalder på dem, der går forbi,
mens de er fordybet i egne tanker:
16„Kom, I enfoldige mennesker,
hvis I ønsker at få indsigt.
17Den forbudte frugt smager bedst,
det er herligt at have hemmeligheder!”
18Den naive ved ikke, at det fører til død,
at alle hendes gæster ender i graven.

Valgt i Øjeblikket:

Ordsprogenes Bog 9: BPH

Markering

Del

Kopiér

None

Vil du have dine markeringer gemt på tværs af alle dine enheder? Tilmeld dig eller log ind

YouVersion bruger cookies til at personliggøre din oplevelse. Når du bruger vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies som beskrevet i vores privatlivspolitik