Mattæusevangeliet 3:1-6
Mattæusevangeliet 3:1-6 BPH
Mange år senere begyndte Johannes Døber at prædike ude i Judæas ødemark. Hans budskab lød sådan her: „I skal ændre jeres indstilling, for nu er Guds rige kommet!” Det er ham, der tales om i profeten Esajas’ bog, dér hvor der står: „Der lyder en stemme i ødemarken: ‚Ban vej for Herren! Gør jer klar til hans komme!’ ” Johannes’ profetkappe var vævet af kamelhår, og han havde et læderbælte om livet. Hans mad bestod af græshopper og honning fra vilde bier. Folk fra Jerusalem og hele egnen omkring Jordanfloden – ja fra hver eneste del af Judæa – kom strømmende til for at se og høre ham. Og dem, der bekendte deres synder, døbte han i Jordanfloden.


