Mattæusevangeliet 26:6-13

Jesus og disciplene var inviteret til spisning i Simon den Spedalskes hus i Betania. Da kom en kvinde ind med en alabastkrukke fyldt med en kostbar, aromatisk olie. Den hældte hun ud over Jesu hoved, mens han lå til bords og spiste. Da disciplene så det, blev de fortørnede. „Sikken et spild,” sagde de. „Den olie kunne have indbragt mange penge, og pengene kunne være givet til de fattige.” Jesus hørte, hvad de sagde, og satte dem i rette: „Hvorfor gør I livet surt for hende? Hun fortjener ros for det, hun har gjort for mig. De fattige har I jo altid iblandt jer – men mig har I ikke altid. Hun hældte den olie ud over mit hoved som en forberedelse til min begravelse. Det siger jeg jer: Hvor som helst i hele verden budskabet om mig bliver forkyndt, vil denne fine handling også blive omtalt. Hun vil aldrig blive glemt.”