Ringeagt og trusler var alt, hvad vi mødte
fra alle vore fjender omkring os.
Rædsel og angst fyldte vore hjerter,
for hele vores verden blev lagt i ruiner.
Reaktionen på mit folks forlis var en flod af tårer.
Strømmen af tårer, der flyder fra mine øjne, er ikke til at standse.
Se i nåde til os, Herre, for kun du kan redde os.
Synet af Jerusalems befolkning er en stadig smerte i min sjæl.
Tænk på, hvordan fjenderne overfaldt mig,
selv om jeg ikke havde gjort dem noget.
Triumferende smed de mig i et dybt hul
og overdængede mig med sten.
Til sidst troede jeg, at alt var forbi,
og jeg sagde: „Det er ude med mig!”
Uden noget af mit eget tilbage råbte jeg til dig, Herre.
Udmattet og ussel skreg jeg om hjælp,
og du hørte mine tryglende bønner.
Uden at tøve kom du mig til hjælp
og trøstede mig med et: „Vær ikke bange!”
Ved at høre min bøn, Herre, har du reddet mit liv.
Vær min dommer, Herre, og døm mine fjender
for deres ondskab imod mig.
Vend dig mod mine fjender,
alle dem, der vendte sig mod mig.
Øgenavne brugte de imod mig, Herre,
du kender deres ondskabsfulde tanker.
De håner mig dagen lang
og lægger hele tiden nye planer imod mig.
Hør, hvor de håner mig. Fra morgen til aften
er jeg skydeskive for deres spot.
Åh, Herre, de fortjener, at du straffer dem
for alt det onde, de har gjort.
Gør dem ude af sig selv af rædsel,
udøs din forbandelse over dem.
Forfølg dem i din vrede og udslet dem.
Udryd dem fra jordens overflade.