Klagesangene 3:15-20

Frygteligt var det at drikke et bæger så fuldt af sorg og smerte. Gruset fyldte min mund, da han trykkede mig ned i jorden. Glemt er den glæde, jeg havde engang, og fred hører fortiden til. Grænsen for min udholdenhed er nået, jeg har mistet håbet om, at Herren vil redde mig. Hjemløs og ulykkelig ligger jeg her, jeg kan ikke holde ud at tænke på min smerte. Hver gang jeg tænker over det, bliver jeg dybt deprimeret.