Josvabogen Indledning

Indledning
Forfatter og datering: Ifølge jødisk tradition er bogen – med undtagelse af de sidste fem vers – skrevet af Josva. (Nogle mener, at Josva levede fra ca. år 1500 f.Kr. til ca. 1390 f.Kr., men der er stor usikkerhed om årstallene.) Mange forskere mener, at bogen fik sin endelige form i kongetiden mellem år 1000 og 600 f.Kr.
Historisk baggrund: Israelitternes erobring af Kanaʼan skete på et gunstigt tidspunkt, hvor stormagterne i Mellemøsten stod svagt uden militær styrke til at øve indflydelse på begivenhederne i Kanaʼan. Israelitterne mødte kun modstand fra edomitterne, moabitterne og amoritterne, men disse folk kunne ikke hindre israelitterne adgang til det land, Gud havde lovet dem. I Kanaʼan stødte israelitterne sammen med en modstandsdygtig, hedensk kultur, som de aldrig helt fik bugt med trods Guds befaling om ikke at gå på kompromis, men udslette kanaʼanæerne fuldstændigt.
Indhold: Efter Mosesʼ død mobiliserede Josva den israelitiske hær og gik over Jordanfloden ind i Kanaʼan, hvor han i tre militære felttog indtog hovedparten af landet og fordelte det mellem stammerne. En stor del af bogen er en fortegnelse over de byer og landområder, som de forskellige stammer fik tildelt.
Efter at have formanet folket til fortsat lydighed imod Herren, døde Josva.
Budskab: Josvabogen er beretningen om, hvordan Gud banede vejen for sit udvalgte folk og gav dem et land, hvor de kunne bosætte sig og tjene ham. Israelitternes erobring af Kanaʼan viser Guds sejr over afguder og ondskab. Men Guds sejr skete ikke automatisk, for han ønskede, at hans folk skulle deltage aktivt i den proces, det var at tage det land i besiddelse, som han havde lovet dem (kap. 1,3). De skulle ikke gøre det i egen kraft, men ved Guds hjælp. Josva kan ses som et billede på Jesus, der skulle komme og føre Guds folk til endelig sejr over verdens ondskab.

Valgt i Øjeblikket:

Josvabogen Indledning: BPH

Markering

Del

Kopiér

None

Vil du have dine markeringer gemt på tværs af alle dine enheder? Tilmeld dig eller log ind

YouVersion bruger cookies til at personliggøre din oplevelse. Når du bruger vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies som beskrevet i vores privatlivspolitik