Johannesevangeliet 1:35-49

Dagen efter stod Johannes der igen sammen med to af sine disciple. Da han så Jesus komme gående, sagde han: „Se! Det er Guds Lam!” Da de to disciple hørte det, fulgte de efter Jesus. Han lagde mærke til, at de fulgte efter ham, og vendte sig om mod dem. „Hvad vil I?” spurgte han. „Mester, hvor bor du?” „Kom og se,” svarede han. Så gik de med ham hen til det sted, hvor han boede. Klokken var ca. 10 om formiddagen, og de blev hos ham resten af dagen. En af de to mænd, som fulgte med Jesus, hed Andreas. Han var bror til Simon Peter. Det første Andreas derefter gjorde, var at finde sin bror og sige til ham: „Vi har mødt Messias!” Og han tog ham med hen til Jesus. Jesus så Simon i øjnene og sagde: „Du er Simon, Johannesʼ søn, men fra nu af skal du hedde Kefas.” (Det er det samme som Peter). Næste dag besluttede Jesus at begynde rejsen tilbage til Galilæa. Han mødte da Filip, der var fra Betsajda ligesom Andreas og Peter, og han sagde til ham: „Kom med mig og bliv min discipel.” Filip gik straks hen for at finde Natanael. „Vi har mødt Messias,” fortalte han, „ham, som Moses og profeterne har skrevet om. Han hedder Jesus og er søn af en, der hedder Josef fra Nazaret.” „Nazaret?” udbrød Natanael. „Kan noget godt komme fra Nazaret?” „Kom selv og se,” svarede Filip. Da Jesus så Natanael komme, sagde han: „Dér kommer en israelit, som er helt igennem ærlig.” „Hvor kender du mig fra?” spurgte Natanael. „Jeg så dig under figentræet, inden Filip kaldte på dig.” „Mester, så må du være Guds Søn, Israels konge!”